SCIENCE AND

TECHNOLOGY

Nyheder

Den hemmelighedsfulde indri (Indri indri) på Madagaskar er den største levende lemur. Den er også kritisk truet og meget evolutionært distinkt, uden nære slægtninge - en kombination, der gør dens gren til en af de mest det mest usikre på pattedyrenes evolutionære træ. Hvis indrien uddør, hvilket er sandsynligt, vil vi miste 19 millioner års unik udviklingshistorie. Foto:©pierivb, Depositphotos.com
En illustration af, hvordan de mindre pattedyr – her en sumpbæver (Nutria) – må udvikle sig og diversificere de næste 3-5 mio. år for at rette op på tabet af de store pattedyr. Grafik: Matt Davis, Aarhus Universitet.
Litopterner som denne Macrauchenia patachonica, der blev opdaget af Charles Darwin, var en mærkelig udseende gruppe af forhistoriske sydamerikanske pattedyr, der ikke var nært beslægtet med nogen levende arter i dag - de spaltede evolutionært fra andre pattedyr for over 65 millioner år siden. Da de uddøde i slutningen af istiden, mistede pattedyrenes slægtstræ en af sine længste grene. Ill.:Bruce Horsfall, Macmillan, New York. Via Wikimedia Commons

15.10.2018 |

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der…

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Klimaforandringer kræver bedre tilpasning til tørke

Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke. Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som f.eks. majs.

Det er begrænset, hvor meget bæredygtigt skovdrift i Europa kan bidrage til at afhjælpe globale klimaforandringer. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Kan skove redde os fra klimaforandringer?

En ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at drift af Europas skove med henblik på at maksimere kulstofoptagelse har en minimal effekt på det globale klima.

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. (Privatfoto).

12.10.2018 |

Ny professor forsker i mikrobielt liv på overfladen af is

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. Han kommer fra en stilling ved University of Bristol.

12.10.2018 |

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet.

Arrangementer

ons 31 okt
09:30-15:00 | Richard Mortensenstuen, Frederik Nielsen Vej 2
Open Science Seminar: Machine Learning for Materials Discovery
Open Seminars are monthly themed events focusing on material development. The seminars are open for all.
tor 01 nov
09:00-15:00 | Aulaen, Aarhus Universitet
Konference: Hvorfor bliver de ikke?
Hver femte studerende stopper inden for det første år. Bliv klogere på hvorfor til konference om frafald og fastholdelse af studerende med keynote speaker Vincent Tinto fra Syracuse University, USA
man 05 nov
14:15-16:15 | The AIAS Auditorium, Building 1632, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C
AIAS Fellows' Seminar: Shubiao Wu, AIAS Fellow
Constructed wetlands: A fancy ecosystem for water pollution control.