SCIENCE AND TECHNOLOGY

- naturvidenskab, miljø, fødevarer, jordbrug og ingeniørvidenskab

Om Science and Technology

Nyheder

Tungmetallet kobber er essentielt for flere af kroppens vitale funktioner, men skadeligt i for store mængder. Vores sundhed afhænger derfor af kroppens evne til at regulere cellernes kobberniveau. Den regulering sker ved hjælp af den såkaldte kobberpumpe, som forskerne nu er et skridt tættere på at forstå (Foto: <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/File:NatCopper.jpg">Wikipedia</a>)
Den ser måske ikke ud af meget, og den er heller ikke mere end et par nanometer stor - men ikke desto mindre er det denne kobberpumpe, der sikrer kroppens celler mod kobberforgiftning. Når kobberpumpens enkelte dele (angivet i forskellige farver) drejer rundt i forhold til hinanden, åbnes og lukkes kobberionernes passage i cellemembranen, markeret mellem de grå og turkise dele i membranen. De turkise og grå elementer er kobberpumpens membranbundne del med markeringer af individuelle segmenter af aminosyresekvensen (MA, MB, M1-M6) og et par specifikke aminosyrer (E189 og M717), som er centrale for udskillelsen af kobber. De gule kugler markerer kobbers vej gennem proteinet og ud af cellen, som det er analyseret med computersimuleringer af de californiske samarbejdspartnere i forskningsprojektet. (Illustrationer: Daniel Mattle og Magnus Andersson)
Foruden postdoc Pontus Gourdon (til venstre) og ph.d.-studerende Oleg Sitsel (til højre) er professor Poul Nissen, ph.d-studerende Daniel Mattle, laborant Tetyana Klymchuk og laborant Anna Marie Nielsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik medforfattere på den videnskabelige artikel, som også er blevet til med deltagelse af forskere fra Rigshospitalet og Irvine University of California (Fotos: Lisbeth Heilesen)

08.12.2013 | Science and Technology

Sådan fjerner cellerne kobber

Ny forskning fra Aarhus Universitet giver dybere indsigt i årsagerne til alvorlige sygdomme i kobbermetabolismen. Kortlægning af den mekanisme, som regulerer transporten af kobber ud af kroppens celler på tværs af cellemembranen, giver nemlig en ny forståelse for lidelser relateret til kroniske ubalancer i kroppens kobberniveau.

MikroRNA-128 er dét mikroRNA, der i mus kontrollerer flest mRNA’er i hjernen – helt specifikt i neuronerne. (Foto: Colourbox)
Professor Jørgen Kjems. (Foto: AU)
Postdoc Morten Trillingsgaard Venø

06.12.2013 | Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Offentligheden / Pressen, Forskning

Ny forskning giver indsigt i epilepsi

Nye forskningsresultater med mus viser, at mængden af det såkaldte mikroRNA-128 har stor indflydelse på bevægeapparatet. Hvis niveauet af mikroRNA-128 hæves, giver det en lavere neuronaktivitet og kan derved være med til at hæmme de ukontrollerede bevægelser i forbindelse med epilepsi eller Parkinsons sygdom. Tilsvarende kan mikroRNA-128 sænkes…

Formidling til skolebørn
Foto: Science Museerne

06.12.2013 | Medarbejdere

Penge til planter og publikum

Med 7,8 millioner i støtte fra Nordea-fonden kan Science Museerne ved Aarhus Universitet fuldføre drømmen om nyt naturformidlingscenter i Væksthusene i Botanisk Have til brug for borgere i Aarhus samt byens grønne foreninger. Formidlingscenteret, som åbner september 2014, bliver et udstillingsvindue for en del af den naturvidenskabelige forskning…

Bjørnesøvnens hemmeligheder (03.12.2013)
Aarhus-forskere opdager kolibriers ilt-hemmelighed (03.12.2013)
Radiobier (02.12.2013)

Flere nyheder

Arrangementer

ons 18 dec: 08:00-09:00 |
Slut på 2. kvarter
fre 17 jan: 09:00-17:00 | Aarhus
Kemilærerdag
Kemilærerdagen er en faglig dag for undervisere ved f.eks. gymnasier, HF og VUC. Deltagerne får mulighed for at få et indblik i den forskning og viden, der eksisterer på Institut for kemi. Dagen skal være til gensidig inspiration for både gæster og medarbejdere.
fre 24 jan: 09:00-17:00 | Aarhus
Fysiklærerdag
Faglig inspirationsdag for fysiklærere i gymnasiet m.v.