Du er her: AU » Om AU » Science and Technology

SCIENCE AND TECHNOLOGY

- naturvidenskab, miljø, fødevarer, jordbrug og ingeniørvidenskab

Nyheder

Illustrationen her viser et klorosom, som det sidder på bakterien, og som gør det muligt for bakterien at leve på de ekstreme steder, hvor den har fundet sin niche. I denne fortegnede udgave, kan man se, hvordan lysets energi opfanges og ledes ned mod organismen. (1.) er selve klorosomet, der rummer op mod 200.000 solfanger-molekyler -de såkaldte bakterio-klorofylmolekyler- der opfanger fotoner fra solen. Molekylerne leder fotonens energi videre ned mod bundpladen, som er den struktur, den dansk-ledede gruppe nu har afdækket (2). Her i bundpladen finder vi de nano-rør, der dels fungerer som fundament for solfanger-molekylerne, og dels leder energien effektivt videre mod resten af reaktionscenteret i bakterien (vist i grå her), hvor fotosyntesen kan foregå. I forstørrelsen (a) kan man se, hvordan de røde strenge – som består af proteiner – indhyller selve solfanger-molekylet, der overfører energien. På sin vis kan det minde lidt om en ledning, hvor proteinet er isoleringen og molekylet er kobberet inden i – på (b) kan denne ’ledning’ ses lidt bedre. Her er bundpladens nano-rør vist, som de sidder på rad og række i bundpladen. (Ill: Jakob Toudahl Nielsen)

18.08.2016 |

Der er fundet nyt under Solen!

Bakteriers fotosyntese er på samme tid genial og forræderisk svær at forstå. Ved at kombinere topmoderne teknologi med en usædvanlig række metoder, er det nu lykkedes et internationalt forskerhold at finde den sidste brik i et vigtigt puslespil – og dermed opnå et gennembrud indenfor arbejdet med at forstå, hvordan en af naturens ekstreme…

16.08.2016 |

Generering af komplekse gen-arkitekturer i det humane genom

Intense studier de seneste 10-15 år har vist, at det humane genom transskriberes på en måde, der er langt mere kompliceret, end man tidligere troede. Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus og København afslører nu nogle underliggende principper, der fører til sådan varieret genomaktivitet.

Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel. (Foto: Julius Nielsen)

12.08.2016 |

Grønlandshajer lever i flere hundrede år

Selvom grønlandshajen med sine mere end 5 m er en af verdens største hajer, er den også blandt de dyr, som forskerne ved allermindst om. Grønlandshajens generelle biologi og levevis har i årevis været mysterier for biologer. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet brugt en epokegørende metode, der har løftet sløret for et…

Arrangementer

man 22 aug
09:00-16:00 | Søauditorierne ved at Aarhus Universitet
Konference: ALGO 2016
ALGO kombinerer den førende algoritmiske konference European Symposium on Algorithms (ESA) og en række andre specialiserede konferencer og workshops, alle relateret til algoritmer og deres anvendelser.
fre 02 sep
10:00-16:00 | Tangkrogen i Aarhus
Food Festival 2016
Kom til Food Festival på Tangkrogen i Aarhus 2.-4. september.
fre 09 sep
13:30-23:00 | Aarhus
Aarhus Universitets årsfest 2016
Aarhus Universitet begyndte sit virke den 11. september 1928 og holder hvert år en fest for at markere sin grundlæggelse. Til festen inviterer vi ud over medarbejdere også samarbejdspartnere, hvis støtte til Aarhus Universitet er helt uundværlig.