Du er her: AU » Om AU » Science and Technology » Aktuelt » Arrangementer » Vis

Åbent Hus i Væksthusene i Botanisk Have

Søndag d. 17. marts holder Væksthusene i Botanisk Have åbent hus fra 10.00 – 16.00. Her kan aarhusianerne for første gang få en smagsprøve på det nye imponerende tropehus.

07.03.2013 | Susanne Kirkfeldt

Dato søn 17 mar
Tid 10:00 16:00
Sted Aarhus, Væksthusene i Botanisk Have

I løbet af vinteren har gartnere og biologer haft travlt med at flytte planter, piratfisk og sommerfugle ind i det nye tropehus. I midten af huset står det 12 meter høje udkigstårn, og herfra kan man til åbent hus få et kig ud over den begyndende regnskov med palmer, lianer og åkander. I de øvrige huse kan man allerede nu gå en tur gennem landskaberne og se og dufte de mange træer og blomster.

Det gamle tropehus er ryddet for alle planter, og her er der mulighed for at få det sidste kig på den imponerende og tomme bygning, inden det forvandles til et nyt formidlingshus med skiftende udstillinger, café og formidlingslokaler til skoler og gymnasier.

Sideløbende med arbejdet med at flytte planter planlægger og udvikler Væksthusene ny formidling og udstilling til husene. Netop nu indsamler Væksthusene private feriefotos til åbningsudstillingen om danskernes rejser i naturen. Til åbent hus opfordres publikum til at tage sine feriefotos med, inden for temaerne Bjergtop, Sandslot, Solnedgang, Frokost i det grønne og Grenen – gerne med personer på. Billederne vil blive indscannet, så man kan få sit foto med hjem igen.

Hele dagen står medarbejderne klar til en snak og en kop kaffe, og for de børn og voksne der har lyst, er der mulighed for at komme med input og afprøve noget af den formidling, der arbejdes med netop nu.

Der er gratis entre og adgang fra Møllevejen.

Kontaktpersoner:

Formidlingsudvikler Line Stald mobil 60202697

Formidlingsudvikler Kamma Lauridsen mobil 51778770

Åbent hus, Science and Technology, Offentligheden / Pressen
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.05.2013

Her finder du Science and Technology

KONTAKTINFORMATION

Science and Technology
Aarhus Universitet
Bygning 1431
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
E-mail: scitech@au.dk
Tlf. 8715 0000
Fax: 8715 2068

NUMRE

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1009828059
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk