Alvorlig miljøgift går i isbjørnens hjerne

Forskere fra Danmark og Canada er bekymrede over deres nye fund som viser, at giftige perfluorerede forbindelser krydser blod-hjerne barrieren hos isbjørne. På det seneste er forskerne dog begyndt at se et fald i forureningen med disse stoffer.

23.07.2013 | Jens Christian Pedersen

Foto: Rune Dietz, Aarhus Universitet.

Forskerne har fulgt indholdet af forurenende stoffer i de østgrønlandske isbjørne gennem de seneste 30 år. De er bekymrede over fundet af perfluorerede forbindelser (PFAS) som akkumuleres i isbjørnen og nu også er fundet i dens hjerne. Foto: Rune Dietz, Aarhus Universitet.

Perfluorerede forbindelser (PFAS) har været anvendt i en bred vifte af kommercielle og industrielle produkter i løbet af de seneste seks årtier. Anvendelsen omfatter vand-og olieafvisende belægninger, fx i tekstiler, papirvarer, tæpper, fødevareemballage, lægemidler, rengøringsmidler og skum til brandslukning. PFAS er meget modstandsdygtige over for varme samt kemisk og biologisk nedbrydning.

I løbet af de seneste fire årtier er PFAS hurtigt blevet spredt i stigende mængder over hele kloden. Dokumentationen for at PFAS er en gruppe alvorlig miljøgifte stiger i disse år. Således ved man nu at PFAS er giftige for dyr og mennesker. Listen over dokumenterede giftvirkninger omfatter evnen til at fremkalde kræft og mutationer, skader på udvikling, frugtbarhed og andre hormonlignende effekter samt skader på nerve- og immunsystemet.

PFAS fundet i alle dele af hjernen

Leveren anses for at være deponeringssted for de højeste koncentrationer af PFAS i kroppen. Alligevel er PFAS med kortere kulstofkæder også tidligere fundet i hjernen hos kyllingefostre. Det tyder på, at de er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren.

Tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist en dramatisk opkoncentrering af flere PFAS i isbjørne. Her er der fundet koncentrationer i leveren, der er 100 gange højere end i ringsælen, som er isbjørnens vigtigste føde.

I en ny undersøgelse har samme gruppe forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med canadiske kolleger brugt isbjørnen som en model for mennesket. Undersøgelsen viste at en række forskellige PFAS akkumuleres i otte områder af hjernen i isbjørne indsamlet fra Scoresbysund i Østgrønland.

Dr. Robert Letcher, Carleton University, forklarer:

"Vi ved, at fedtopløselige stoffer er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren, men vores konstatering af, at PFAS, der er mere forbundet med proteiner i kroppen,  var til stede i alle de områder af hjernen, som vi analyserede, er ret bekymrende."

Professor Rune Dietz, Aarhus Universitet, er også bekymret over resultaterne:

"Hvis PFAS kan krydse blod-hjerne barrieren i isbjørne, gør de det også i mennesker. Erfaringen viser os, at der er god grund til at være bekymret for miljøfremmede stoffer i hjernen. Hjernen styrer de fleste funktioner i kroppen, så i denne kommandocentral vil menneskeskabte kemikalier i reglen have en alvorlig skadelig indvirkning. "

Funktionelle dele af isbjørnehjernen. Foto: Rune Dietz, Aarhus Universitet

Forskerne viste at PFAS krydser blod-hjerne-barrieren i forskellige dele af de østgrønlandske isbjørnes hjerner. De indre regioner af hjernen tættest på det indkommende blod (pons /medulla, thalamus, og hypothalamus) indeholdt konsekvent højere koncentrationer af PFAS sammenlignet med de ydre områder af hjernen (lillehjernen, striatum og frontal , nakke, og tidsmæssige cortex). Foto: Rune Dietz, Aarhus Universitet.

Vælg miljømærkede produkter                                                         

Produktionen af PFAS er blevet udfaset i den vestlige verden. Imidlertid har Kina, den eneste kendte producent i dag, øget produktionen med omkring 10 gange, efter den blev stoppet i USA. Desværre er der ikke nogen opgørelse af hverken produktion eller udslip fra Kina. Desuden produceres der nu i fx USA og Kina erstatninger for PFOS og andre PFAS, som har kortere eller forgrenede fluorholdige kulstofkæder.

En anden ny undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at koncentration af PFOS i de østgrønlandske isbjørne og ringsæler begyndte at falde efter 2006. Andre dyr tættere på kilderne i Europa og Nordamerika har vist en nedgang tidligere end faldet indtraf i de grønlandske sæler og isbjørne.

Rune Dietz kommenterer:

"Det ser lovende ud, at forureningen med PFAS nu er på tilbagegang. Denne udvikling bør fortsat støttes af de nationale og internationale myndigheder og forbrugerne.

Mit bedste råd til forbrugerne er at vælge miljømærkede produkter. Det er dog vanskeligt at helt at undgå produkter med PFAS, fordi de er så udbredte i mange slags produkter, og de sjældent deklareres. "

 

FAKTA

Med fluor i halen

Perfluorerede forbindelser (PFAS) er en gruppe af forskellige stoffer, der kemisk set er karakteriseret ved, at den ene ende af molekylet består af en kulstofkæde, hvor alle brintatomer er erstattet af fluoratomer. Denne såkaldte perfluoralkyl ”hale” kan være kortere eller længere, men de stærke C-F bindinger gør, at halen stort set er unedbrydelig, ligesom de mere kendte CFC-forbindelser. Den mest almindelige PFAS er PFOS (perfluorooktan sulfonat) med en 8-leddet perfluoralkyl hale. 

PFOS, PFAS, isbjørn, isbjørnehjerne og kort over Grønland

Kontakt

Professor Rune Dietz, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og Arktisk Center, tlf. 8715 8690, mobil: 21254035, rdi@dmu.dk

 

Læs mere

Brain region distribution and patterns of bioaccumulative perfluoroalkyl carboxylic and sulfonic acids in highly exposed East Greenland polar bears (Ursus maritimus). Greaves, A.K., R.J. Letcher, C. Sonne, R. Dietz. 2013.Environ. Toxicol. Chem. 32:713-722. DOI: 10.1002/etc. 2107 

Rigét, F., R. Bossi, C. Sonne, K. Vorkamp, R. Dietz (submitted).Trends of perfluorochemicals in Greenland ringed seals and polar bears: indications of shifts to decreasing trends. Chemosphere

 

 

 

Science and Technology, Institut for Bioscience, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: isbjørn, hjerne, PFAS, PFOS, PFOA, gift, miljøgift, bioakkumulering, perfluorerede forbindelser, blod-hjerne-barriere