En af verdens mindste gåsebestande fejrer udelukkende forårets fedekur i Danmark. Men vi passer ikke godt nok på gæssenes levesteder, og en stor del af områderne vil blive oversvømmet i fremtiden, viser nye forskningsresultater.

07.03.2013 | Af: Camilla Nissen Toftdal, Institut for Bioscience

Knorr-knorr, knorr-knorr, lyder det i forårsmånederne i de fredelige områder omkring Danmarks strandenge. Lysbugede knortegæs flyver ind over det stykke land, som giver dem sul på kroppen, før de rejser nordpå for at yngle. Men ifølge ny forskning går fuglene en usikker fremtid i møde.

”Vores undersøgelser viser, at gæssenes levesteder er under stærkt pres. Halvdelen af strandengene bliver ikke plejet godt nok, og med fremtidens vandstandsstigninger vil en væsentlig del af dem blive oversvømmet. Ansvaret for at forvalte de lysbugede knortegæs hviler tungt på Danmarks skuldre, og vi må skride til handling,” siger Preben Clausen, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der sammen med ph.d.-studerende Kevin Clausen og geograf Michael Stjernholm står bag de nye resultater

Har brug for et stykke af Danmark

Den lysbugede knortegås har svært ved at klare strenge vintre, og bestanden er blevet mindre henover de seneste år. De i alt 6.800 individer finder deres føde i Danmark i foråret. Ved lavvande spiser de af ålegræsset i fjordene, og ved højvande er strandengenes græs deres føde. Men store arealer med ålegræsbede er gået tabt på grund af en for stor tilførsel af næringsstoffer i fjordene.

”Gæssene tanker deres fedt-og proteinreserver op, før de sidst i maj flyver non-stop til ynglepladserne på Svalbard og i Nordgrønland. De ankommer til områder dækket af is og sne, så deres ynglesucces afhænger af kropsvægten ved afrejse fra Danmark. Derfor er de dybt afhængige af en optimal forvaltning af levestederne her i landet”, forklarer Preben Clausen, der ikke tøver med at kalde den lysbugede knortegås for Danmarks vigtigste fugl.

Gæssene kommer i klimaklemme

Og der er god grund til at passe godt på de levesteder, gæssene har, for eksempel Nissum Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord samt Vadehavet mellem Fanø og Jylland. Ifølge forskernes undersøgelser vil klimaændringer i fremtiden nemlig indskrænke områderne.

”Vi har undersøgt, hvad en vandstandsstigning på 37-77 centimeter vil betyde for strandengene, og resultatet er, at 15-44 procent af engene ved fjordene vil blive oversvømmet. Det er derfor overordentligt vigtigt, at vi passer på de arealer, vi har, og vores anbefaling er, at man lader kreaturer afgræsse strandengene og måske må tage diger ned for at sikre gæssenes levesteder. Uden afgræsning gror engene til med tagrør, som er uspiselige for gæssene”, siger Preben Clausen.

Behov for en forvaltningsplan

Danmark er ifølge EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen forpligtet til at passe på de lysbugede knortegæs’ levesteder. Og faktisk vil tre arter af truede engfugle også nyde godt af en indsats, nemlig brushønen, engrylen og stor kobbersneppe, der trods en allerede iværksat forvaltningsplan stadig er i tilbagegang. Om gæssene overhovedet kan klare sig uden en forvaltningsplan, ved forskerne ikke.

Læs mere:

• “Grazing management can counteract the impacts of climate change-induced sea level rise on salt marsh-dependent waterbirds” i Journal of Applied Ecology, 28. februar 2013
• “Knortegæs kan komme i klimaklemme” i Jyllands-Posten, 6. marts 2013.

 

Kontakt:

Ph.d.-studerende Kevin Clausen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, kc@dmu.dk, 24276711

Seniorforsker Preben Clausen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, pc@dmu.dk, 2334 4767