Østersøen har stor betydning for danskerne, der ville være parat til at betale op mod 1,5 mia. kroner per år for at forbedre miljøtilstanden i Østersøen. Dette fremstår som et af resultaterne af et unikt studie gennemført af det internationale forskningsnetværk BalticSTERN, som består af forskere fra de ni lande rundt om Østersøen. Aarhus Universitet har stået for den danske del af undersøgelsen.

02.07.2012 | Rasmus Rørbæk Christensen

Omkring hver anden person i landene omkring Østersøen har personligt oplevet effekterne af for høj udledning af næringsstoffer, primært i form af uklart vand og algeopblomstringer. Derudover angiver mange at være bekymret over miljøtilstanden i Østersøen.

For første gang er et repræsentativt udvalg blandt befolkningerne  i alle ni Østersølande på samme tid blevet spurgt om, hvad de ville være villige til at betale ekstra i skat for at få reduceret udledningen af næringsstoffer til Østersøen. Resultaterne viser, at et flertal ville være villige til at betale for en forbedring af vandkvaliteten. Danskerne er i gennemsnit indstillede på at betale knap 400 kroner per år for at opnå en miljøforbedring i Østersøen, hvis det kan betyde mere klart vand, færre algeopblomstringer og reduceret forekomst af iltmangel ved havbunden.

”Svarene på undersøgelsen viser, at der er mange danskere der anser forurening af havet som et af de mest alvorlige miljøproblemer i Danmark. Mange udtrykker bekymring for Østersøens miljø, og en stor del af de adspurgte mener,  at der skal en bindende international aftale til for at beskytte Østersøen. Der er områder, der ifølge danskerne bør komme før vandets beskaffenhed – områder som sundhed og uddannelse. Men derfor er det stadig tankevækkende, at man ser så alvorligt på havets tilstand, at danskerne, ifølge undersøgelsen, ville taksere det til samlet set 1,5 mia. kroner i ekstra skat,” forklarer sektionsleder Berit Hasler fra Institut for Miljøvidenskab, der er ansvarlig for den danske del af projektet.

Undersøgelsen er gennemført som web-baseret spørgeskema og personlige interviews med deltagelse af i alt 10 500 personer fordelt ud over de 9 lande omkring Østersøen. Her beskrev man tilstanden i Østersøen i 2050 i to forskellige situationer; én tilstand uden tiltag ud over de nuværende til reduktion af næringsstofudledningen, og én tilstand hvor reduktionsmålsætningerne fra Østersø-handlingsplanen opfyldes. Respondenterne blev bedt om at sammenligne de to situationer og derefter angive, hvor meget de ville være villige til at betale for at opnå den forbedrede tilstand.

”Vores resultater viser, at det betyder meget for befolkningerne i alle de ni lande omkring Østersøen, at udledningen af næringsstoffer reduceres i overensstemmelse med den fælles målsætning, som er besluttet med den såkaldte Østersø-handlingsplan. Dette sender et stærk signal til danske og internationale beslutningstagere om, at der er folkelig opbakning til implementering af yderligere tiltag til forbedring af miljøtilstanden i Østersøen,” siger Berit Hasler.

Østersø-handlingsplanen er en aftale indgået under Helsinki Kommissionen, HELCOM, mellem alle ni Østersø lande. Hvert land har indvilliget i at reducere deres udledning af næringsstoffer med i et givet omfang således, at der kan opnås en god miljøtilstand i Østersøen.

BalticSTERN er et forskningsnetværk med partnere fra alle landene omkring Østersøen. Økologiske og økonomiske modeller udvikles og integreres med henblik på at estimere gevinster og omkostninger forbundet med implementeringen af tiltag til forbedring af miljøtilstanden i Østersøen. Målet er at identificere omkostningseffektive tiltag. Betalingsviljeresultaterne vil blive brugt i en cost-benefit analyse, som udføres i løbet af efteråret 2012.

Kontakt:

Berit Hasler, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Telefon: 8715 8637

Email: bh@dmu.dk