Du er her: AU » Om AU » Science and Technology » Aktuelt » Nyheder » Vis

Er ’mørkt stof’ blot en dårlig undskyldning?

Vi ved kun med sikkerhed, hvad fem procent af universet består af. Resten kan vi ikke med fuldstændig sikkerhed redegøre for på nuværende tidspunkt. Men vi er på vej mod nye dybe erkendelser om de fundamentale naturlove og om konkret viden om det, der kaldes ’mørkt stof’. Professor Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet modtager i dag Eliteforsk-prisen af Uddannelsesministeriet på 1,2 mio. kroner for sit store bidrag til forskningen.

06.02.2013 | Rasmus Rørbæk Christensen

Professor Steen Hannestad arbejder på Institut for Fysik og Astronomi på, at skabe forståelse for de kræfter, der har skabt universet. Det sker bl.a. ved at lave simulationer af universtes struktur - de såkaldte 'cosmic webs'. Hver lysplet på billedet her repræsenterer en galakse. (ill: IFA)

Professor Steen Hannestad arbejder på Institut for Fysik og Astronomi på at skabe forståelse for de kræfter, der har skabt universet. Det sker bl.a. ved at lave simulationer af universtes struktur - de såkaldte 'cosmic webs'. Hver lysplet på billedet her repræsenterer en galakse. (ill: IFA)

Professor Steen Hannestad modtager EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr. i dag. (foto: AU)

Astropartikelfysik er en kombination af astro- og partikelfysik. Kort fortalt går det ud på, at man ved hjælp af observationer af universet kan få masser af information om, hvordan de fundamentale naturlove opfører sig. Det er interessant, fordi vi faktisk ved ret lidt om, hvordan naturlovene virker under meget ekstreme forhold.

Professor Steen Hannestads mål er at afdække de fundamentale naturlove ved at observere universet på meget stor skala og skabe forståelse for elementarpartiklerne, der er naturens allermindste kendte bestanddele. Blandt andet ved at deltage i det store og omfattende forberedelsesarbejde på den europæiske satellitmission, EUCLID, der skal opsendes i 2019.

Pionerforskning eller dårlige ’undskyldninger’

Forskningsområdet har udviklet sig eksplosivt de sidste ca. 10 år, primært fordi videnskaben har fået adgang til en række nye teknikker til observationer af universet på meget store afstande. Professor Steen Hannestad har været en pionererne indenfor området, og har gennem en ganske betragtelig udsendelse af videnskabelige artikler spillet en central rolle i udviklingen af feltet.

Steen Hannestads forskning har primært været koncentreret om den type elementarpartikel, der kaldes neutrinoen, og som udgør en stor del af partiklerne i vores univers. Steen Hannestads forskning har i de seneste år fokuseret på udvikling af teoretiske beregningsmetoder, der er nødvendige for at bestemme neutrinoens egenskaber ud fra kosmologiske målinger, og som vil komme til at spille en central rolle I EUCLID-satellitprojektet.

Vi ved nu med ret stor sikkerhed, at kun omkring 5 % af, hvad der er i vores univers, består af det, der kan kaldes almindeligt stof. De resterende 95% er i form af, hvad der kaldes mørkt stof og mørk energi.

”Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad mørkt stof og mørk energi faktisk er. Spørger du, hvad vi ved, så ved vi kun at det er der. Det er bestemt et af de helt store åbne spørgsmål i fysikken. Jeg kan godt forstå, at det kan lyde som en halvdårlig undskyldning, når der tales om ’mørkt’ stof eller -energi som forklaring på, at vi ikke kan redegøre for størstedelen af universets bestanddele.

Der hvor videnskaben for alvor kan rykke ved menneskelig erkendelse, er når vi er ude i ukendt territorium. Hvis vi vil forstå mere om de kræfter, der er til grund for universet, er vi nødt til at kombinere data og observationer med hypoteser og teorier – du kan sige, at vi hele tiden sammenligner virkeligheden med vores bedste ’gæt’ for at finde de områder, hvor det ser ud til, at vi tager fejl. Så det er ’fejlene’, der gør os i stand til at fokusere på de rigtige detaljer i det store billede,” forklarer Steen Hannestad.

Noget om snakken..

EliteForsk-prisen tildeles til fremragende yngre forskere under 45 år, der er i international særklasse. Prisen er på 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og 1.000.000 kr. går til forskningsaktiviteter. Uddannelsesministeriet, der uddeler prisen, skriver i begrundelsen til Steen Hannestads tildeling:

Steen Hannestad er blandt verdens absolut førende forskere inden for kosmologi. Han var blandt de første til at påpege, at man ved hjælp af målinger af universet på meget store skalaer kan undersøge problemer i partikelfysik, som er svære eller umulige at teste i laboratorieeksperimenter. I løbet af de sidste ti år har området udviklet sig til et af de mest aktive inden for astrofysik, kosmologi og partikelfysik, og i samme periode har Steen Hannestad været blandt verdens mest citerede forskere inden for teoretisk astrofysik og kosmologi.

“Jeg er selvsagt meget stolt og glad. Det er dejligt at få en anerkendelse af denne slags. Ikke mindst, fordi vi i det akademiske miljø ikke altid er så gode til at anerkende hinandens indsats. Jeg er selvfølgelig også glad på min forskningsgruppes og udenlandske samarbejdspartneres vegne. Mange af vores resultater ville ikke have været mulige at nå uden dem,” siger Steen Hannestad.

Se en kort præsentationsvideo af professor Steen Hannestad her.

 

 

Kontakt:

Professor Steen Hannestad

Insitut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Telefon: 2338 2414

Email: sth@phys.au.dk

Natur og teknologi, Science and Technology, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Alumner, Priser
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 19.12.2014

Her finder du Science and Technology

KONTAKTINFORMATION

Science and Technology
Aarhus Universitet
Bygning 1431
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
E-mail: scitech@au.dk
Tlf. 8715 0000
Fax: 8715 2068

NUMRE

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1009828059
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk