Du er her: AU » Om AU » Science and Technology » Aktuelt » Nyheder » Vis

Gode gaver giver bedre sex

Edderkoppehanner, der giver deres udkårne en bryllupsgave, får lov til at parre sig længere med hende og give hende mere sæd end hanner, der undlader gaven

23.10.2013 | Anne-Mette Siem

Billedet viser en hun med en hvid gave, og en han der er ved at overføre sæd til sædgemmerne under hunnens bagkrop. Man kan se at hannen har silketråde, der går fra silkekirtler på hans bagkrop til gaven. På den måde kan han holde forbindelse med gaven. (Foto: Allan Lau)

Hvis en edderkoppehan gør sig umage, udvælger en god gave, pakker den pænt ind i silkespind og tilbyder den til en hun, han ønsker at parre sig med, har han langt bedre mulighed for at blive far til hendes børn, end hvis han springer gaven over. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvor forskere fra Spiderlab har undersøgt, hvad det betyder for edderkoppehunnerne at få gaver.

Kulinariske gaver

Bryllupsgaven, som hannen kommer med, består af noget lækkert spiseligt, for eksempel en flue, som han pakker pænt ind i hvidt spind, inden han tilbyder den til hunnen. Mens hun spiser gaven, kan han så overføre sin sæd til hende.  Hvis han har husket gaven, får han lov til at give hende mere sæd, end hvis han har undladt den, og selve parringen varer længere.

Sæd”krukke”

Edderkoppehunner opbevarer sæd fra hanner, der parrer sig med dem, i et særligt sædopbevaringsorgan, hvorfra de kan udløse sæden, når de har æg, der skal befrugtes. Forskerne har fundet ud af, at hunnen optager mere af hannens sæd i sit organ, hvis han har haft en gave med, og dermed har han større sandsynlighed for at blive far til hendes børn. De kan dermed påvise, at hunnen er i stand til regulere, hvor meget sæd hun gemmer på, og at hun på den måde kan favorisere de hanner, der kommer med kulinariske gaver til hende.

Gaver viser ressourcestærke hanner

Hunnen foretrækker formodentlig sæden fra gavegiveren, fordi gaven viser, at han er ressourcestærk og god til at gå på jagt og fange føde. Hvis det er gode arvelige egenskaber, kan hunnen ved at favorisere hannen få overført de gode egenskaber til sine børn. Edderkoppehunnen tilvælger altså sæden fra de hanner, hun foretrækker, og har fordel af at hannens gode egenskaber nedarves til hendes sønner..

Undersøgelsen er lavet på edderkoppearten Pisaura mirabilis. Om der er også er videnskabeligt belæg for at det kan betale sig at give menneskehunner gaver, melder undersøgelsen ikke noget om! 

Videoen viser først en han, der pakker en flue ind. Så præsenterer han den for hunnen, og der sker en sædoverførsel. Bagefter spiller hannen død og bliver trukket afsted af hunnen. Til sidst ender hannen som foder for hunnen, som har dræbt ham. Det sker i ca. 2% af parringerne. Videoen er lavet af Cristina Tuni.

Undersøgelsen er netop publiceret i Proceedings of the Royal Society B. "Sperm storage mediated by cryptic female choice for nuptial gifts".

Bag forskningen står Maria J. Albo og Trine Bilde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet samt Gabriele Uhl fra University of Greifswald.

Se Trine Bilde fortælle mere om edderkopper og gaver i et foredrag fra Forskningens Døgn 2011.

Mere information:

Professor Trine Bilde, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Tlf: 45 871 56565? /Mobil: 60202702

?Email:  trine.bilde@biology.au.dk

webpage: www.spiderlab.dk

Institut for Bioscience
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.10.2014

Her finder du Science and Technology

KONTAKTINFORMATION

Science and Technology
Aarhus Universitet
Bygning 1431
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
E-mail: scitech@au.dk
Tlf. 8715 0000
Fax: 8715 2068

NUMRE

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1009828059
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk