De velkendte strandkrabber plages af en parasit, som fuldstændig overtager styringen af deres handlinger og udseende. Den får endda hannerne til at ligne og opføre sig som hunner, viser ny dansk forskning.

16.07.2012 | Peter F. Gammelby

En parasiteret hankrabbe med tre parasit-ægsække under halen. Foto: Henrik Glenner, Bergen Universitet

Sådan ser parasitten ud inde i krabben - navnet rodkrebs kommer netop af, at den ligner et rodnet. Foto: Tommy Kristensen, Københavns Universitet

Tre krabbehaler: Fra venstre fra en inficeret han, i midten fra en tidligere inficeret hun med ar efter det hul, som parasitten lavede til sine egne æg, og til højre halen fra en uinficeret han. Foto: Tommy Kristensen, Københavns Universitet

Du tænker nok ikke over det, når du med bare tæer tripper uden om strandkrabberne på din vej ud i bølgerne ved de danske strande - eller strande i andre lande, for den sags skyld.

Men blandt strandkrabberne udspiller der sig en gyser, der næsten kan hamle op med Alien-filmene. En stor del af krabberne er inficerede af en parasit, som helt har overtaget deres krop – både fysisk og ”psykisk”, hvis krabber ellers har psyke.

Parasitten er i øvrigt selv et krebsdyr, selv man ikke kan se det på den. Den hedder rodkrebsen, fordi den består af et rodnet, som er vidt forgrenet i hele værtsorganismen.

Det gør ingen forskel for parasitten, om værtsorganismen er en han- eller hunkrabbe, og efter nogen tid er der heller ikke meget forskel for krabben – den er nemlig en hunkrabbe, uanset hvad den var før.

Kastrerer hannen

Rodkrebsen kastrerer værtskrabben og laver et hul i undersiden af dens hale, hvorigennem den fører sin egen ægsæk.

Strandkrabbernes haler er bukket op under maven, og hunnernes haler er bredere end hannernes, fordi hunnerne bruger dem til at bære og beskytte de befrugtede æg med.

Men hvis en hanstrandkrabbe er parasiteret, begynder hans hale at vokse og blive leddelt, så den kan bære parasittens æg. Samtidig bliver hans ben kortere og kløer mindre, så han ikke bliver til at skelne fra en hunkrabbe.

- I ekstreme tilfælde kan man rent morfologisk ikke umiddelbart se forskel på han- og hunkrabben, fortæller marinbiolog og lektor Kim Nørgaard Mouritsen fra Aarhus Universitet.

I et projekt finansieret af Carlsbergfondet har Kim Nørgaard Mouritsen sammen med Jens T. Høeg og Jørgen Lützen fra Københavns Universitet og Henrik Glenner fra Bergens Universitet gennemført en ny undersøgelse, som viser, at parasittens feminisering af hankrabberne er væsentligt større end hidtil troet. Nogle af undersøgelsens resultater offentliggøres i denne uge i det videnskabelige tidsskrift Marine Biology.

Tøset opførsel

Hannerne bliver ”tøsede” i opførslen – endnu mere tøsede end hunnerne. Ikke nok med at de bliver mindre aggressive og ofte stikker af fra slagsmål, de placerer sig allernederst i hierarkiet. En normal han vil vinde to ud af tre kampe mod en normal hun eller en parasiteret han. Men en parasiteret han vil også tabe to ud af tre kampe mod en normal hunkrabbe.

Den tøsede opførsel betyder bl.a. at inficerede hanner klarer sig dårligt i konkurrencen om maden og derfor ikke får så meget at spise.

- De parasiterede hanner og hunner mister kønsdriften og bruger ikke energi på andet end at æde og forsyne parasitten. Parasitten dør normalt efter at dens æg er klækket, men vi ved endnu ikke, om værtskrabberne nødvendigvis dør af processen, eller om nogle af dem måske bliver raske og skifter køn igen når parasitten er væk, fortæller Kim Nørgaard Mouritsen.

Strandens mænader

Den europæiske strandkrabbes latinske navn er Carsinus maenas, opkaldt efter mænaderne, som var præstinder for den græske gud Dionysos, og som ved midvinter i ekstase sønderrev vilde dyr og åd dem rå. Referencen til mænaderne skyldes krabbernes spisevaner med hensyn til muslinger. Adskillige mennesker har også oplevet at blive bidt i tæerne af dem.

Strankrabben lever overalt i Europa og har spredt sig til mange andre  verdensdele. Den er en invasiv art og betragtes som et skadedyr i bl.a. Australien, hvor der er gjort forsøg med at gøre kål på dem med rodkrebs.

Kim Mouritsen kan træffes på kim.mouritsen@biology.au.dk og mobil 60202726