Hvad sker der, når man blander oldgamle testikler med benhård videnskab? Man finder ud af, at grækerne ikke havde styr på anatomi. Videnskab er ikke kun tant og fjas. Der skal også være plads til lidt alvor. Ganske vist er Ig Nobelprisen et satirisk svar på Nobelprisen, men der skal være hold i videnskaben hos modtagerne.

01.03.2013 | Rasmus Rørbæk Christensen

Det bliver et sandt virvar af forskning, man ikke havde set komme, når Ig Nobel gæster Danmark fra den 4. til d. 7. marts. Ig Nobelprisen tildeles forskningsresultater, som først får dig til at grine – og så får dig til at tænke dig om. Prisen skal hædre den usædvanlige, fantasifulde og –til tider- rent ud sagt besynderlige forskning, der rundt om i verden finder frem til ting, vi ikke vidste vi ville vide noget om. 

Prisen uddeles en gang om året på Harvard University under stor furore og med op mod 1.200 tilskuere. Men tag ikke fejl. For skønt forskningen til tider virker som den rene galimatias, så er arbejdet bag resultaterne ikke at kimse af.

”Der er tale om seriøs forskning, der er publiceret i videnskabelige tidsskifter. Det betyder, at resultaterne er legitime og gennemarbejdede, selv om emnerne kan virke bizarre. Mange forskningsresultater får aldrig opmærksomhed, selv om en stor del kan fortjene den. Det er det, Ig Nobelprisen vil, selv om det kan virke som ren komedie.

Så når vi byder velkommen til foredragene i Aarhus, Odense og København, så er det med begejstring for usædvanlig forskning i højsædet – og en god portion humor ikke mindst,” forklarer chefkonsulent Jens Holbech fra Aarhus Universitet, der er en af arrangørerne bag Danmarksturneen.

En ære?

Men er det en æresbevisning for en forsker, når man skal modtage en pris, der har til formål at hædre forskning, som ”ikke kan eller bør gentages”, som det hedder sig hos Ig Nobelkomiteen?

Det kan Magnus Wahlberg svare på. Han er en af de to prismodtagere, der har modtaget prisen herhjemme. I 2004 var han biolog på Aarhus Universitet, da han modtag Ig Nobelprisen i biologi for et projekt, der beviste, at sild kommunikerer ved at.. ja.. sagt lige ud; ved at prutte af hinanden.

Baggrunden for studiet var en diplomatisk krise mellem Sverige og Rusland, hvor nogle undervands lydoptagelser fra den kolde krig blev klassificeret som russiske ubåde af de svenske teknikere. Faktisk havde en hel del af den ubådsjagt, som pågik i Sverige i 80erne, sin grund i disse lydoptagelser. Projektet, som Magnus var en del af, lavede en serie forsøg, der viste, at lyden af ”undervandsbåde” skyldtes sild, der lukkede gas ud. Dermed blev luften taget ud af problemet, om man så må sige, og der er ikke blevet jaget ubåde af det svenske forsvar siden da.

”Vi blev fantastisk glade, da vi modtog vores pris! Det er en stor ære og det har givet os enorm publicitet hos mange mennesker. Jeg kender flere af de andre prisvindere - og jeg er meget stolt over, at jeg regnes som en blandt dem.

Videnskab kan være spændende på mange forskellige måder. Jeg tror, mange mennesker synes, at ganske almindelig 'alvorlig' forskning kan være meget spændende. Men der er ikke noget tvivl om, at den forskning som giver Ig Nobelpriser, tit er både sjov, tankevækkende - og nogle gange meget vigtig,” forklarer Magnus Wahlberg, der i dag er lektor ved Syddansk Universitet.

Oldgræske testikler

Men hvad er det da, der er så særligt ved Ig Nobelprisen? Navnet 'Ig Nobel' er et engelsk ordspil med ordet 'ignoble', der betyder 'uværdig' eller 'vanærende' og navnet på den rigtige Nobelpris. Men hvis man ser på forskningen, der gennem tiden er blevet hædret med Ig Nobelprisen, så kan man se, at selv den særeste forskning kan have seriøse perspektiver og relevans. Det er i bund og grund det, som er tanken bag prisen.

Blandt andet undersøgte en vinder på et tidspunkt, hvilken type cola der var bedst til at dræbe sædceller. Vanvid ved første øjekast. Men sat i konteksten, at man i visse tredjeverdenslande bruger læskedrikken som præservativ, så kan studiet vise sig at få relevans i disse samfund.

Et andet studie omhandlede anatomien på græske statuer med særligt fokus på statuernes testikler. Det studie afdækkede en sammenhæng mellem fortidens (vrang)forestillinger om, hvilken testikel der skabte drengebørn og hvilken, der gav piger. Her skal denne skribent dog ikke spolere spændingen, da prismodtageren selv, Chris McManus fra University College London, er en af de forskere, som danskerne kan opleve på Danmarksturneen.

Find galskab i meningen

Alle arrangementerne i Aarhus, Odense og København afholdes kl. 19-21. Prisens stifter Marc Abrahams beretter med et glimt i øjet om prisen, ceremonien på Harvard University og om nogle af de seneste års prismodtagere og deres forskning ”som ikke kan eller bør gentages”. Herefter følger tre foredrag:

Hvorfor fik flere af de normalt blonde indbyggere i den svenske by Anderslöv pludselig grønt hår? Havde yderligtgående hårfarve-terrorister kommet noget i vandet? Løsningen på det mysterium betød at ingeniør Johan Petterson fra Trelleborg i Sverige modtog Ig Nobelprisen i kemi i 2012.

Er de smukke statuer fra antikken anatomisk korrekte, og stemmer deres udseende overens med virkeligheden? Og særligt når det gælder symmetri og relativ placering af deres testikler? Det spørgsmål satte professor Chris McManus fra University College London sig for at undersøge, og det resulterede i Ig Nobelprisen i Medicin i 2002.

At gabe er normalt ikke det mest ophidsende man kan forestille sig – snarere tværtimod. Men det var indtil Wolter Seuntjens, kastede sig ud i en tværfaglig kulegravning af emnet og endte med at finde en forbløffende og uventet erotisk side af gaberiets væsen. Han er nu kandidat til årets Ig Nobelpris. Wolter Seuntjens er tilknyttet University of Erfurt og the Dutch Academy of 'Pataphysics, og har lavet sin ph.d.-afhandling ved Vrije Universiteit i Amsterdam.

Info og tilmelding til foredragene:

Aarhus:

Mandag den 04. marts og tirsdag den 05. marts, begge dage kl. 19.00-21.00
Aarhus Universitet: Søauditorierne, Wilhelm Meyers Allè, bygning 1250
Pladsreservation og mere info: http://scitech.au.dk/foredrag/aarhus/foredragene/

Odense:
Onsdag den 06. marts kl. 19.00-21.00
Syddansk Universitet: Lokale U47, Campusvej 55, Indgang C, 5230 Odense M
Pladsreservation og mere info: http://odense.unf.dk/program.php?id=1008534

København:
Torsdag den 07. marts kl. 19.00-21.00
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet: Øster Voldgade 5-7, 1350 København
Pladsreservation og mere info: http://snm.ku.dk/kalender/ig_nobel2013/

Arrangementerne kan gennemføres takket være generøs støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Kontakt:

Chefkonsulent Jens Holbech
Aarhus Universitet
Tlf: 2899 2533
E-mail: holbech@science.au.dk