Du er her: AU » Om AU » Science and Technology » Aktuelt » Nyheder » Vis

Sæler skal selv fortælle hvad de synes om havmøller

Elleve spættede sæler fra Anholt er blevet udstyret med en satellitsender, der i de kommende 8-10 måneder skal give forskere fra Aarhus Universitet oplysninger om hvor de færdes. Målet med forskningsprojektet er at finde ud af, hvordan en ny havmøllepark ved Anholt påvirker sælerne.

10.10.2014 | Christina Troelsen

Senderen limes på sælens pels på hovedet. Når sælen skifter pels sidst på sommeren, falder senderen af. Forskerne regner med at kunne følge de 11 sæler i omkring 8-10 måneder, inden de taber deres sendere. Foto: Rune Dietz

Sæl med en lille satellitsender, der kommunikerer med satellitter orver Service Argos-et verdensomspændende satellit-system. Sælerne var desværre for små til at bære de noget større og mere nøjagtige GPS/SMS-sendere. Senderne transmitterer når sælen er i vandoverfladen eller går på land. Foto: Rune Dietz

Billedtekst:

Midt i september var et hold forskere fra Aarhus Universitet sammen med skotske og tyske kolleger på jagt efter en ganske særlig type nye medarbejdere på Anholt. Det lykkedes at få fat i elleve unge individer, der den kommende tid skal hjælpe forskerne ved at levere en hel masse data via små sendere, som de har fået påmonteret. De nye medarbejdere er af racen spættet sæl.

”Man kan godt sige, at sælerne nu er ansat hos os og arbejder gratis de næste 10 måneder”, siger leder af projektet, professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet.

Formålet med at sætte sendere på sælerne er at kunne følge hvor de færdes og specifikt at finde ud af, om de holder sig væk fra Anholt Havmøllepark, som ligger i Kattegat mellem Djursland og Anholt, eller om de måske tværtimod er tiltrukket af området.

”Det vi gerne vil vide er, om der er forskel på hvordan sælerne bruger de danske havmølleparker, i forhold til hvad nye tyske og hollandske undersøgelser viser. Vi forventer at se nogle af de samme mønstre, men også at der vil være variation. Man kan ikke bare tage viden fra ét område og overføre til et andet”, fortæller Rune Dietz.

Næsten som et reservat

Rune Dietz og hans kolleger har tidligere analyseret data fra Rødsand Havmøllepark syd for Lolland som viser, at sælerne ikke skræmmes væk af havvindmøllerne, men svømmer lige igennem vindmølleparkerne.

Nogle nye forskningsresultater fra Holland og England viser, at nogle individer blandt sæler faktisk har specialiseret sig at benytte havmølleparkerne til at søge føde. Det er særligt omkring møllernes fundamenter, at bestemte sæler holder til. På forskernes data, som de har fået på samme måde ved at sætte sendere på sælerne, kan man se, at nogle af dem simpelthen går målrettet fra fundament til fundament. Det tyder på, at de har opdaget en særlig ’niche’, som de benytter sig af.

”Fordelen for sælerne kan ligge i, at vindmøllernes fundamenter skaber hvad der svarer til ’kunstige rev’, det er det samme som man ser fx ved skibsvrag. De kunstige rev betyder at der kommer en øget begroning og et sted man kan skjule sig, dette tiltrækker flere fisk, og dermed er der gode fødemuligheder for sælerne,” forklarer Rune Dietz.

Samtidig er der særlige regler for skibstrafikken omkring og gennem havmølleparkerne, som fx betyder at man ikke må fiske med bundtrawl. Det betyder at havbunden bliver genetableret og mange led i fødekæden får det bedre.

”Man kan godt opfatte sådan en havmøllepark som et reservat. Det er ret sandsynligt, at man vil se en gunstig effekt for sælbestanden, men vi har ikke kunnet påvise det på dansk grund endnu, og det er det, vi håber at opnå med hjælp fra de elleve sæler på Anholt”, siger Rune Dietz.

 

Etableringsfasen påvirker mest

Selvom det skulle vise sig at havvindemølleparker kan være en fordel for sælerne, er det dermed ikke sagt, at de er til gavn til naturen i det hele taget. Havmøllerne kan have negative konsekvenser for andre dyr som fugle og flagermus, og der mangler stadig viden om, hvor vidt den lavfrekvente støj fra vindmøller kan påvirke dyrene.

Hvad man allerede nu ved med sikkerhed er, at det er i etableringen af vindmølleparkerne at især havpattedyrene for alvor er udsat.

”Det er især når man piloterer ned i havbunden for at bygge fundamenter til nye havmøller, at sælerne påvirkes af de meget voldsomme lyde, som jo forplanter sig særlig stærkt i vand. Sælerne bliver simpelthen skræmt væk, og noget tyder på, at de endda kan få varige høreskader hvis de opholder sig for tæt ved ramningen”, siger Rune Dietz.

Der er endnu ingen undersøgelser der viser om sæler, der er blevet skræmt væk eller skadet under etableringen af en havmøllepark, ændrer adfærd som følge af disse påvirkninger.

 

Yderligere oplysninger:

Professor Rune Dietz
Institut for Bioscience – Havpattedyrforskning
Aarhus Universitet
Tlf: 87 15 86 90
Email: rdi@bios.au.dk

Offentligheden / Pressen
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2016