Sapere Aude grants awarded to five researchers at Science and Technology

Five of the seven grant recipients at Aarhus University are researchers at Science and Technology. The Danish Council for Independent Research (DFF) awards grants to excellent applicants with relevant and original research ideas and the ambition to be research leaders.

2017.11.23 | Rasmus Rørbæk

The DFF Sapere Aude programme is for talented and leading researchers. Recipients of ‘Sapere Aude: DFF Research Leader’ grants are provided with an opportunity to lead their own team of researchers and carry out research at a high international level.

The grants are awarded within the framework of the DFF Sapere Aude programme, which aims to provide talented researchers with the best possible career conditions. Twenty-nine researchers throughout Denmark were awarded a total of DKK 165 million.

The five recipients from Science and Technology are listed below. Click on their names for more information about each researcher and their grant (in Danish only).

Daniel Enrique Lucani Rötter er lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor hans forskningsprojekt skal dreje sig om at finde nye tilgange til netværk og fil-opbevaring i Internet of Things (IoT). Udfordringen er, at det forventes at antallet af elektroniske enheder med opkobling på nettet vil gå fra 12 milliarder i dag til op mod 500 mia i løbet af en dekade. Den forøgelse af datatrafik og opbevaring af filer vil kræve en re-definition af den måde, vi komprimerer, sender og opbevarer data. Rötters projekt har det sigte, at man vil udvikle nye koncepter for bl.a komprimering og indeksering af data i fremtiden.

Martin Bremholm er lektor ved Institut for Kemi, hvor han arbejder med den fascinerende disciplin omkring fremstilling af nye materialer. Nye materialer spiller en afgørende rolle for udvikling af vores forståelse af vekselvirkninger i faste stoffer og materialerne til fremtidens teknologi; nye materialer og studier af deres egenskaber er helt afgørende for udviklingen af nye teknologier. I arbejdet udnyttes højt tryk til at fremstille avancerede materialer; processen kan måske minde om den måde, kulstof omdannes til diamanter under ekstremt tryk. Materialerne har specielle elektroniske egenskaber, som udfordrer vores forståelse af elektroners opførsel i materialer, hvilket gør samspillet mellem teoretiske forudsigelser og eksperimenter til et centralt aspekt.

Lektor Signe Normand fra Institut for Bioscience kalder slet og ret sit projekt for ” Fra celler til satellitter: Arktiske buskes dynamik i tid og rum”. Det skal tages ganske bogstaveligt. Hendes projekt er forskningsmæssigt banebrydende, da det kobler satellit- og drone-baserede analyser med vegetationsdynamiske modeller og unikke datasæt for tidsmæssig og rummelig variation af mange buskarters vækst, rekruttering, dækningsgrad og funktionelle træk på tværs af Grønland. Baggrunden er, at klimaet i Arktis forandrer sig. Det betyder, at buske vokser sig større og spreder sig. Økosystemkonsekvenserne af disse ændringer afhænger af omfang og fordeling af de processer, der styrer Arktiske buskes dynamik i tid og rum. Men hvad er omfang og fordeling af vækst, rekruttering og dækningsgrad i tid og rum?

Adjunkt Victor Silva Aguirre vil udføre en astronomisk arkæologi-ekspedition. På Institut for Fysik og Astronomi har hans arbejde sigte på at studere stjerner i uudforskede egne af Mælkevejen. Dette skal i projektet afsløre de fysiske processer, som har skabt vores egen galakse, og som har påvirket dens udvikling frem til i dag. Projektet stiler efter at bestemme de vigtigste parametre for titusinder af stjerner i fjerne dele af Mælkevejen og at gøre det med en nøjagtighed, som aldrig før er opnået. Det er både teoretisk og observationelt et banebrydende arbejde: Man har til hensigt at skabe de mest avancerede stjernemodeller nogensinde. Endemålet er at få besvaret nogle af de manglende, men fundamentale spørgsmål om galaksens dannelse og evolution.

Lektor Doug Speed fra Bioinformatics Research Centre og AIAS modtager bevilling til sit projekt, hvor han vil arbejde mod en forbedring af forudsigelse og diagnose af komplekse sygdomme. I de sidste par år har der været mere end en 100 gange stigning i mængden af genetiske data, der produceres. Det betyder, at vi ikke kun har brug for statistiske metoder, der er nøjagtige, men som også er effektive og i stand til at håndtere meget store mængder data. Det skal ske ved at udvikle statistiske metoder til mere effektivt at kunne analysere disse data. Et særligt mål er at  frigive værktøjer til bedre at kunne forudsige en persons risiko for at udvikle en sygdom og for bedre at kunne klassificere og behandle individer diagnosticeret med komplekse lidelser, såsom epilepsi og skizofreni. 

Read more about Sapere Aude and the recipients on the DFF website (in Danish only).

Public / media, Staff, PhD Students