Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Q&A: spørgsmål til og svar fra forelæserne

Vi er så heldige at flere af foredragsholderne skriftligt har besvaret de spørgsmål som de modtog fra publikum via sms og Twitter – herunder de spørgsmål som de ikke nåede at besvare på foredragsaftenen.
Find svar på de spørgsmål der allerede er besvaret ved at klikke nedenfor.
Listen opdateres løbende:

Ekstramateriale fra foredragene i efterårssemestret 2019

Ekstramateriale til foredraget 'På rumkrydstogt ud i Solsystemet', tirsdag den 08. oktober 2019, af professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet:

Gense nogle af de mange billeder Hans Kjeldsen viste under foredrag i:

Turguide til Solsystemet

Turguide til Solsystemet findes ikke hos boghandleren, men hvis man gerne vil have adgang til nogle af de mange billeder, som Hans Kjeldsen viste i sit foredrag 'På krydstogt ud i Solsystemet' kan følgende links til relevante websider på internettet måske hjælpe. Nyd de mange smukke billeder og søg videre på internettet!

Isaac Newton

I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk, at tyngdekraften formuleres som en universel kraft, der virker mellem alle objekter, som har en masse. En digitaliseret version af Newtons egen kopi af den første udgave af Philosophiae Naturalis Principia Mathematica kan findes via: 
http://cudl.lib.cam.ac.uk/view/PR-ADV-B-00039-00001/1

Cambridge University
Billeder: Cambridge University

Dannelse af stjerner og planeter

Dannelsen af planetsystemer, stjerner og stjernehobe er i dag et meget aktivt forskningsområde, hvor forskerne bruger supercomputere til at simulere processerne. Animationer som viser dannelse af stjerner – beregninger udført af Matthew Bate fra University of Exeter i England:
https://www.astro.ex.ac.uk/people/mbate/Cluster/cluster3d.html

Matthew Bate, University of Exeter
Billede: Matthew Bate, University of Exeter

Venus

Forholdene på Venus' overflade og i atmosfæren er dog meget forskellige fra forholdene på Jordens overflade. Det skyldes primært, at Venus har en meget tæt og skydækket atmosfære, som primært indeholder kuldioxid. Gasserne i atmosfæren skaber en meget kraftig drivhuseffekt, som gør, at temperaturen på overfladen når op på 735 K (462 grader C). Venus' atmosfære indeholder et tæt skydække som hovedsageligt består af dråber af svovlsyre. Landskabet på Venus er blevet kortlagt ved hjælp af radar. En af de rumsonder, som har været anvendt til kortlægning af overfladen af Venus i detalje, er USA's Magellan-mission, som bl.a. har taget detaljerede radarbilleder af vulkaner på Venus. 

Billeder fra Venus og Magellan-rumsonden kan findes via:
https://www.jpl.nasa.gov/spaceimages/index.php?search=&category=Venus
https://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/magellan.html
https://nssdc.gsfc.nasa.gov/imgcat/html/mission_page/VN_Magellan_page1.html

Magellan, NASA
Billede: Magellan, NASA

Mars

Mars' overflade er dækket af et lag af rødligt støv, hvilket gør, at Mars lyser rødt på himlen. Mars er meget mindre end Jorden og planetens radius er kun godt halvdelen af Jordens radius. Når man ser på et landskabskort over Mars, er det tydeligt, at den nordlige halvkugle ligger lavt og har en relativt jævn struktur, mens den sydlige halvkugle er højland med masser af kratere. Mars' nordlige del var for omkring 3,9 milliarder år siden var dækket af et ca. 2 km dybt hav, som formede overfladen. Der ses også tydelige spor af gamle floder, hvor store mængder af vand flød fra det sydlige højland og ud i havet mod nord.

Kort over Mars kan hentes via: 
https://mars.jpl.nasa.gov/mgs/sci/mola/mar05-2000rel/shademap.html

”Floder” på Mars:
http://www.esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Mars_Express/Beauty_from_chaos

NASA Curiosity Rover:
https://mars.nasa.gov/msl/home/

og billeder fra Curiosity-missionen:
https://www.nasa.gov/mission_pages/msl/images/index.html

Curiosity, NASA
Billede: Curiosity, NASA

Jupiter

Skyerne på Jupiter er trukket ud i lange bånd parallelt med Jupiters rotationsretning. Desuden er der store stormvejr i atmosfæren. Jupiters rotationsperiode er på 9 timer og 55 minutter, og det er denne hurtige rotation, som er årsagen til de skybælter, der ses i Jupiters atmosfære.

Billeder af Jupiter og fra Juno-missionen kan hentes via:
https://www.nasa.gov/mission_pages/juno/main/index.html

og billeder fra missionen:
https://www.nasa.gov/mission_pages/juno/images/index.html

Juno, NASA
Billede: Juno, NASA

Saturn

Saturns ringsystem ligger hovedsageligt i en afstand mellem 74.500 km og 140.300 km fra Saturns centrum. Ringsystemet består af et stort antal mindre isklumper, og de har en størrelse fra 10 cm til flere meter i diameter. Der findes i ringen også en del små måner på kilometers størrelse. Selvom ringen ikke er massiv, er den ganske tætpakket af isklumper og støv. Saturns mange små og store måner påvirker ringen, og der dannes resonanser, som gør, at ringens isklumper samler sig i tynde ringe. Ringen er under konstant forandring, og ringene og de inderste måner blev formentligt dannet fra omkring 50 millioner år siden ved en kollision mellem en stor Saturn-måne og et fremmed objekt, som kom tæt på Saturn, hvorved de to objekter kolliderede.

Informationer om Saturn og NASA’s Cassini-mission kan hentes via:
https://solarsystem.nasa.gov/missions/cassini/overview/
https://solarsystem.nasa.gov/missions/cassini/mission/grand-finale/overview/

Informationer om ringsystemet:
https://solarsystem.nasa.gov/missions/cassini/galleries/images/?page=0&per_page=25&order=created_at+desc&search=&tags=cassini%3Arings&condition_1=1%3Ais_in_resource_list&category=51

Cassini, NASA
Billede: Cassini, NASA

Billeder af udvalgte Saturn-måner: 

Pan:https://www.nasa.gov/image-feature/jpl/pia21436/pan-revealed

og

https://www.nasa.gov/image-feature/jpl/cassini-reveals-strange-shape-of-saturns-moon-pan/

Billede: Cassini, NASA
Billede: Cassini, NASA

Daphnis:https://www.jpl.nasa.gov/spaceimages/details.php?id=PIA17212

og https://www.nasa.gov/image-feature/jpl/pia21056/daphnis-up-close

Atlas: https://www.nasa.gov/feature/jpl/cassini-sees-flying-saucer-moon-atlas-up-close

Prometheus: https://www.nasa.gov/image-feature/jpl/pia17207/prometheus-up-close

Pandora: https://solarsystem.nasa.gov/resources/17576/pandora-up-close/

Epimetheus: https://solarsystem.nasa.gov/resources/13920/epimetheus-revealed 

Janus:https://www.jpl.nasa.gov/spaceimages/details.php?id=PIA12714

Mimas:https://www.nasa.gov/subject/3160/mimas/

Enceladus: https://solarsystem.nasa.gov/missions/cassini/galleries/images/?page=0&per_page=25&order=created_at+desc&search=&tags=cassini%3Aenceladus&condition_1=1%3Ais_in_resource_list&category=51 og https://www.nasa.gov/subject/3159/enceladus/

Titan:https://solarsystem.nasa.gov/missions/cassini/galleries/images/?page=0&per_page=25&order=created_at+desc&search=&tags=cassini%3Atitan&condition_1=1%3Ais_in_resource_list&category=51https://www.nasa.gov/subject/3163/titan/

og http://www.esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Cassini-Huygens/New_images_from_Titan

Iapetus:https://www.nasa.gov/mission_pages/cassini/multimedia/pia08384.html

og https://solarsystem.nasa.gov/resources/117/encountering-iapetus/

Pluto og Ultima Thule

Pluto betegnes i dag som en dværgplanet, fordi dens størrelse gør den meget mindre end selv Solsystemets mindste klippeplanet, Merkur. Det var først i juni 2015, at vi fik nærbilleder af Plutos overflade, da New Horizons-rumsonden passerede tæt forbi Pluto og dens måner. Pluto har en aktiv overflade, som over millioner af år har ændret sig markant, og der ses bl.a. tegn på bevægelser i isen på overfladen. Temperaturen på Pluto er omkring -235 grader C. Den 1. januar 2019 passerede New Horizons forbi Ultima Thule - et objekt endnu længere væk end Pluto. Billederne fra New Horizons viser at Ultima Thule består af to isklumper med en diameter på hhv. 14 km og 19 km. 

Informationer om Pluto og New Horizons kan hentes via:

https://solarsystem.nasa.gov/planets/dwarf-planets/pluto/overview/

og: 

https://solarsystem.nasa.gov/resources/933/true-colors-of-pluto/

Billeder af Ultima Thule via:

https://solarsystem.nasa.gov/news/860/new-horizons-spacecraft-returns-its-sharpest-views-of-ultima-thule/

og:

https://apod.nasa.gov/apod/image/1901/UltimaThule_NewHorizonsAppere_1000.jpg

 

Billede: New Horizons, NASA
Billede: New Horizons, NASA

Ekstramateriale fra foredragene i forårssemestret 2019

'Vores urolige klode' - animation på baggrund af beregninger fra supercomputeren 'Jaguaren' Credit: Southern California Earthquake Center (SCEC).