Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

'Vores urolige klode' - spørgsmål og svar

Tirsdag den 19. marts 2019 afholdte Aarhus Universitet foredraget "Vores urolige klode" som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare alle under foredraget.

Vi er så heldige at foredragsholderen Bo Holm Jacobsen har besvaret modtagne spørgsmål efterfølgende. 

Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder. 

1. Er der jordskælv på månen, fra Ølgod efterskole

Der findes ”måneskælv”; men de er mikro-små. Månen ryster lidt, når den rammes af meteorer. Og så knirker den en lille smule på grund af, at Jordens tyngdekraft ”ælter” Månen en lille smule, mens den flyver i sin elliptiske bane. Derudover er Månen stendød.

2. Mogens, Pejsegården. Grundfjeld Sverige meget dybt. Betyder det, at en lodsnor ikke hænger lodret, men peger mod Sverige?

En lodsnor hænger altid ”lodret” :). Men det du mener er sikkert, om lodsnoren drejes lidt i forhold til den retning den ville have, hvis Sverige ikke havde en tyk og tung tektonisk plade. Det er korrekt, at store masser kan trække lodsnoren lidt til siden. Effekten er meget lille, men den kan måles med følsomme instrumenter.

3. Findes der jordskælv på månen? Frank, Lønstrup cafe bio

Se spørgsmål 1.

4. Den kolde plade der synker ned, bliver den ikke hurtigt opvarmet igen? Peter Aud1

Gradvis opvarmes den tektoniske plade; men den er over 100 km tyk, tager det mange millioner år.

5. Jeg skal til på rejse i Nepal om en måneds tid. Skal jeg være nervøs for jordskælv? Sofie O, Holstebro Gymnasium

Selv for de mennesker, der bor i Nepal hele deres liv, er jordskælv ikke den største fare for dem. Og vi som turister besøger jo kun landet i kort tid. Så jeg ville ikke være bekymret.

6. Hvilke dyr kan bedst fornemme jordskælv? Frank, Lønstrup cafe bio

Man siger, at elefanter har meget følsomme fødder og kan mærke andre elefanter på stor afstand. Men selv om man har forsøgt, er det ikke lykkedes at lave gode jordskælvsforudsigelser med dyr.

7. Hvorfor opstår der efterskælv? -Kathrine, Hjørring Gymnasium

Det store jordskælv ”afslapper” spændinger i en del af brudzonen, men i kanten af bruddet er spændingen faktisk blevet højere og ikke lavere. Det udløser denne sværm af mindre jordskælv gennem dage og uger, som kaldes ”efterskælv”.

8. Jeg var i Vestjylland for ca. 8 år siden hvor der var et jordskælv i Vesterhavet - jeg hørte en rumlende lyd - meget hørbart. Hvordan passer det med dine lydgengivelser i foredraget? M.v.h. Kaj, Gl. Rye Mølle

Normalt høres jordskælv ikke med ørerne. En dyb rumlen, som den dybeste tone jeg spillede på klaveret, kan godt forekomme. Men det er nok mere sandsynligt, at det du hørte var bygningernes ”knirken” da vrikkebølgen kom forbi.

9. Hvad er indkøbsprisen per seismometer? Julie, SigerslevØster Privatskole

50.000 til 250.000 kr afhængigt af, hvor nøjagtigt og robust det skal være. Dertil kommer udgifter til solceller og måske helikopter. Prisen for at opstille seismometre i Østgrønland var faktisk lige så høj som udgiften til seismometrene.

10. Majken Midlatun, Færøerne: Hvordan kan det være, at vi ikke har jordskælv på Færøerne? Vi ligger meget tæt på Island, kan vi forvente jordskælv på Færøerne i fremtiden?

Færøerne ligger ca. 600 km fra Island. Og de jordskælv, som sker i Island, er ret fredelige, sammenlignet med mega-jordskælv i subduktionszoner. For 55 millioner år siden lå Færøerne tæt på spredningszonen og var nærmest en del af det nyfødte Island. Dengang var der nok flere jordskælv på Færøerne, sammen med de store vulkanudbrud, som opbyggede Færøerne. Men der er ikke grund til at forvente flere jordskælv på Færøerne i fremtiden.

11. Jordskælvssikrer man sygehuse, når de bygger de super sygehuse i Danmark? Helle fra Skærgaarden Herning

Risikoen for jordskælv er lille i Danmark. Normalt jordskælvssikres bygninger i Danmark ikke. Undtagelsen er de store broer samt atomkraftværkerne i Sverige.

12. Hvor dybt under epicentrene ligger selve jordskælvet? Er det dybere, når der er tale om en subduktionszone end ved et vandret slip mellem to plader, som f.eks. Haiti. Kim, Valby Kino.

Langt de fleste jordskælvsbrud sker mellem jordoverfladen og en dybde på 40 km. Det gælder både subduktionszoner og ”vandret slip” brudzoner. I subduktionszoner sker der også jordskælv dybere nede, helt ned til over 600 km. Det ser vi ikke i ”vandret slip” zoner.

13. Hej Bo. Teorien er at det meste af landjorden var samlet i et kontinent i forhistorien. Er vi på vej derhen igen eller bliver landmasserne mere splintred end i dag om millioner af år? Irene Søauditoriet

Det samlede kontinent Pangæa opstod trin for trin før 300 mio år siden (Perm-tiden, hvor vi også havde ”vulkanhelvedet” i Danmark). Det store sammenstød mellem Norge og Grønland for ca. 430 millioner år siden var et af de trin, som samlede Pangæa. Så hyggede Pangæa sig cirka 150 millioner år, hvorefter det ”fløj fra hinanden” hen over en periode på igen 150 millioner år. Men Jorden er jo rund, så når kontinent-stumperne rejser fra hinanden, så rammer de hinanden igen. Indien har jo ramt Asien igen, og Australien er på vej til at pløje sig ind i Indonesien og så videre. Så Pangæa har været samlet og er blevet splittet flere gange i Jordens historie, hver gang på nye måder.

14. I første del af foredraget viste du os et forsøg, hvor et "hospital" blev rystet fra side til side på glideben. Hvad var den estimerede teoretiske Richter på det? Hilsen William fra Talent Camp Sorø

Jordskælvsforskerne styrede rystepladen under hospitalet, så den fulgte målingerne af jordskælvet 2007 i Peru, se https://en.wikipedia.org/wiki/2007_Peru_earthquake . Dette skælv havde Richterstørrelse 8.0. Bemærk, at den lokale voldsomhed af rystelserne ikke bliver større ved mega-jordskælvene. Rystelserne rammer bare et større geografisk område på en gang. Hele filmen om disse tests kan findes på

https://www.youtube.com/watch?v=6LA3uLEE2jY

15. Mogens fra Anexet I Kerteminde. Nogle tektoniske plader bevæger sig fra hinanden, andre skubbes over/under hinanden; men hvad er summen? Bliver jordens omkreds større eller mindre, og hvor meget? VH/Mogens

De tunge tektoniske plader, som hænger ned i subduktionszonerne, udgør den motor, som driver pladebevægelserne. Ved spredningsryggene trækkes pladerne ”passivt” fra hinanden i den takt, som motoren bestemmer. Så Jorden holder sin størrelse.

16. Dortea Doverodde købmandsgård. Det undrer mig, hvorfor man ikke kigger på inkaernes byggemetoder. De holder til jordskælv. Deres byggerier står tilbage, hvor det spaniolerne byggede udenpå og ovenpå væltede.

Det er faktisk en meget spændende overvejelse. Når inkaerne byggede deres huse med vægge, der alle skråner indad, skabte det ganske rigtigt en mere stabil struktur. Det er samme princip, som benyttes i kirkehvælvinger og i gamle broer fra fx Romertiden. Desuden var nogle af inkaernes huse bygges af vanvittigt kunstfærdigt tilhuggede sten, som greb ind i hinanden som et puslespil. Det øgede stabiliteten yderligere. Det vil være dyrt at efterligne. Stålarmeret beton kan bygges nemmere og uden inkaernes sofistikerede håndværkskundskaber.

17. Er der beviser på atomprøvesprængninger har haft indflydelse og evt. igangsættelse af jordskælv? Venligst Lars fra Sorø.

Ikke mig bekendt.

18. Hej. Danny fra Haderslev katedralskolen. Der var fornylig målt et mindre jordskælv tæt på mit hjem i det vestlig Canada. Fracking som anvendes i forbindelse med olieboring, er en mulig begrundelse. Hvor meget ved man om fracking forårsager jordskælver?

Fracking er i sig selv små jordskælv. Der er ikke tvivl om, at fracking også kan frigøre eksisterende spændinger i undergrunden. Et særlig berømt eksempel skete nær Basel i forbindelse med forsøg med dyb geotermisk energi. Se dette link: http://www.swissinfo.ch/eng/man-made-tremor-shakes-basel/46232

Samt https://en.wikipedia.org/wiki/Induced_seismicity_in_Basel

Det største udløste skælv havde Richterstørrelse 3,4. Det havde 30 gange mindre energi end skælvet i Skåne 2008. Men det skete tæt på overfladen, og det siges, at folk kunne høre mange små skælv i deres kældre. Med i historien hører, at Basel blev alvorligt ramt af et Richter størrelse 6.5 jordskælv i år 1356. Så folk i Basel er meget skeptiske over for fracking, og disse forsøg med geotermisk energi blev opgivet.

Bemærk, at geotermisk vand i Danmark ikke opsamles med samme teknik. Vi bruger ikke den samme aggressive fracking, som blev brugt ved Basel.    

19. Hvornår hænder det næste store jordskælv i Danmark?

Jordskælv af størrelse som det i Skåne 2008 kommer cirka en gang hver 10 år. Hver 100 til 1000 år vil der ske jordskælv, som kan mærkes i hele Danmark på en gang, og der vil sandsynligvis ske mindre skader på bygninger nær epicenteret. Men vi ved ikke præcis hvornår det sker.

20. Kan bevidst menneskelig aktivitet forebyggende udløse mindre jordskælv for at undgå, at der senere samles energi til meget store jordskælv? Henrik. Sønderborg

Et jordskælv af størrelse 8 har cirka 32 gange mere energi end et jordskælv af størrelse 7 og cirka 1000 gange mere energi end jordskælv af størrelse 6. Så selv hvis vi kunne kontrollere en trinvis udløsning af spændingsenergi, ville det være en omfattende og farlig proces. Desuden er der den komplikation, at de dødsfald og andre skader, som kommer af hvert ”lille” forebyggende jordskælv, vil være skabet af mennesker, og derfor vil kunne føre til erstatningssager. Så hvem ønsker at påtage sig dette ansvar?

21. Har de senere års globale opvarmning haft indflydelse på din forskning? Med venlig hilsen Birthe Kruse, Aabenraa Bibliotek

Spørgsmål om klima og bæredygtighed påvirker mine tanker og min prioritering af min forskning. Men jeg synes stadig, at jordskælvsbølger og det de kan fortælle os er dybt fascinerende.

22. V. Hansen Atlas Bio Rødovre. Hvad er risiko for jordskælv i syd Grønland?

Her er link til officiel risikovurdering fra GEUS: http://www.eng.geus.dk/media/12276/nr13_p57-60.pdf

Risikoen i Grønland er moderat sammenlignet med andre regioner i verden.

23. Johanne Winther, fra Humlebæk Biblioteket. Kan et kraftigt jordskælv påvirke jordens rotationshastighed?

Det kan det da, men vi er nede i noget med mikrosekunder af døgnets længde at det kan påvirke det.

På et helt liv bliver det til samlet set 0.05 sekunder.

Vindsystemerne på kloden påvirker jordens rotationshastighed mere end jordskælv.

24. Hvorfor bevæger kontinentalpladerne sig? /Henrik, Atlas Rødovre

Se spørgsmål 15

25. Jeg vil gerne vide, hvad en tektonisk plade består af, og hvor tyk den er? Elsebeth, Øster Velling.

Stort set alle mineraler i Jordens lag mellem overfladen og den flydende kerne er silikater, dvs. rige på silicium og ilt. Samlet set er de tektoniske plader 50-150 km tykke under oceanerne og 100-300 km tykke under kontinenterne.  En tektonisk plade består af to lag. Det øverste kaldes jordskorpen, som er mellem 5 km og 70 km tyk, men oftest 7 km under oceaner og 40 km under kontinenter. Den består af den slags klipper, som vi kender fra bjerge i fx Norge og Island. Massefylden er cirka 2800 kg per kubikmeter og P-bølgehastigheden er cirka 6500 m/s. Mineralerne er rige på kalium, natrium, calcium og aluminium samt jern og titanium.

Nedre lag består af klipper med en højere massefylde, typisk 3300 kg per kubikmeter og P-bølgehastigheden er cirka 8100 m/s. Det mest almindelige mineral er her olivin, som er rig på jern og magnesium.

26. Bevæger pladerne sig fordi at der er så meget vægt på dem? Birkerød. Anton og Line

Det kan man godt sige. Det er subduktionszonerne, som driver pladernes bevægelser. Se spørgsmål 15.

27. Hvorfor har de to bølgetyper i et jordskælv forskellige udbredelses hastigheder? Peter Auditorium 1

Det korte svar er, at sådan er det bare.

Men en slags argument kommer her: Trykbølgen (P-bølgen) drives fremad ved at materialet trykkes sammen og trækkes fra hinanden. Det gør klipperne stærk modstand imod, og derfor skubbes P-bølgen hurtigt fremad. Vrikkebølgen eller S-bølgen vrider materialet fra side til side uden at ændre på volumen. Det kræver mindre kraft, og derfor skubbes S-bølgen knap så hurtigt fremad. Hvis materialet er ret blødt, som fx ler og andet pludder, så kan S-bølgens hastighed komme ned under hundrede meter i sekundet, se https://en.wikipedia.org/wiki/Ground_vibration_boom 

28. Hvordan beregnes den 'lagrede spænding', som de gjorde det i Haiti? Anders, Silkeborg Gymnasium

Fjederkonstanten af disse klipper, som udgør øen Hispaniola, er velkendt. Den kan man udregne ud fra P- og S-bølgehastighederne i klipperne. Problemet er at afgøre, hvor meget øen Hispaniola bliver deformeret som tiden går.

Dette er ikke min ekspertise, men de forskere, som målte ”opspændingen” i Haiti, opdelte området i blokke adskilt af kendte brudzoner. De benyttede så de årlige bevægelser af GPS-stationerne til at måle, hvordan disse blokke blev deformeret. Så der er ikke bare ”en enkelt fjeder” på spil for hver brudzone. Der er en samlet ligevægt mellem disse blokke. Hvis så den ene brudzone slipper sit greb, kan disse forskere udregne, hvor meget energi systemet af fjedrende blokke kan frigøre.

Jeg er ikke sikker på, at denne forklaring er nem at forstå, men det er altså denne her slags computermodeller, som er i spil.

29. Hvad er det største jordskælv målt nogensinde i Danmark? Oscar Århus

Der er målt jordskælv siden 1926. Det største havde Richterstørrelse 4.7, målt i 1985. Se evt. mere side 18-19 i følgende pdf-fil:

http://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_1_2011.pdf

30. Lars Egå gymnasium. Hvorfor kan dyr registrere jordskælv mange timer før udbrud? Tager det danske bygningsreglement hensyn til jordskælv?

Angående dyr: Se spørgsmål 6.

Angående bygningsreglementet: EU har regler for jordskælvssikring. Det er ikke særligt underholdende at læse for ikke-ingeniører: https://eurocodes.jrc.ec.europa.eu/doc/WS_335/report/EC8_Seismic_Design_of_Buildings-Worked_examples.pdf

Danmarks risikoniveau er så lavt, at vi ikke behøver at tage hensyn til EU’s generelle regler for jordskælvssikring.

31. Davs! Man snakker altid om, hvad jordskælv gør ved mennesker, men hvad gør det for dyrelivet uden for og inden i byerne? - Stine, Kino Nibe

Da risikoen ved jordskælv primært kommer fra bygninger, er dyr kun truet, hvis de er inde i huse, dvs. er husdyr.

32. Er der også tektoniske plader på andre planeter? Vh. Erik, Hoptrup

Først solsystemet: De store gasplaneter er jo udelukket.

Merkur, Venus, Månen og Mars har ingen tegn på pladetektonik.

Exoplaneter ved vi ikke så meget endnu.

Så måske Jordens pladetektonik er ret sjælden i universet.

33. Hej. Opstår der altid en tsunami, hvis jordskælvet er under vand? Og hvis ja hvorfor? Hilsen Ida 16 år, Stege bio

Tsunamier dannes faktisk kun sjældent. Brudzonen skal nå tæt på overfladen for at danne tsunamien. Desuden ser det ud til, at der ofte også er store undersøiske jordskred med i spillet ved de jordskælv, der danner tsunamier. Således skabte et stort skred ved Norges kyst en stor tsunami for cirka 8000 år siden, se https://en.wikipedia.org/wiki/Storegga_Slide . Vi ved ikke, om dette skred blev udløst af et lille lokalt jordskælv. 

34. Kan vi mennesker også skabe kraftige jordskælv? - Sergei, Søaudi.

De rigtigt store jordskælv starter mange kilometer nede i jorden. Så hvis vi skulle have indflydelse, skulle vi nok bore meget dybt. Vi kommer ikke let til at gøre sådan noget ved en fejl.

Se også spørgsmål 18.

35. Christian Allerød: Hvordan sikrer man meget høje bygninger som tårnet i Yokohama?

Jeg kender ikke til dette tårn, men den højeste bygning i Japan er blandt andet beskyttet af ”støddæmpere” produceret af et dansk firma, se http://www.damptech.com/japan

Høje bygninger designes af dygtige ingeniører, som kan deres kram. Desuden er høje bygninger faktisk ret smidige, så de svajer lidt som høje træer i stormen. Her er problemet, at der kan opstå resonanser, og derfor skal der denne type dæmpning til, som vi ser i ovennævnte link.

36. Burde udbredelseshastigheden ikke være forskellig i oceanbunds- og kontinentalplader? Birka, Silkeborg Gymnasium

Angående opbygningen af tektoniske plader, se spørgsmål 25.

Der er ikke væsentlig forskelle i udbredelseshastighederne for bølger. Undtagelsen er de sedimentbassiner, som ofte er over 10 km dybe. Her er hastigheden klart lavere. Midt i Nordsøen ligger et 3 km tykt lerlag, hvor hastigheden er nede på 2000 m/s.

37. Har ofte hørt at når der er jordskælv andre steder på kloden så får vi dårligt vejr i Europa i form af blæst og regn. Er det rigtigt? Peter Hoptrup kirkehus

Jeg har ikke hørt om, at jordskælv påvirker vejret. Men vulkanudbrud kan påvirke vejret, og faktisk også klimaet i nogle år efter de meget store vulkanudbrud.

38. I "gamle dage" var der slet ingen jordskælv, hverken i DK eller Skandinavien. Der er kommet lidt aktivitet nu, eks 08 i Skåne. Er der en udvikling i det skandinaviske område i retning af øget uro, eller er det den store tidsfaktor der gør sig gældende? Mette Bio3, Skive

Det korte svar er, at der har bestemt været store jordskælv tidligere og ovenikøbet større end det vi havde i Skåne. Et skælv nær Oslo i 1904 havde en Richterstørrelse på 5.4. Efter Oslo-skælvet var der kirker, som blev revet ned på grund af deres skader var for omfattende. I det nordlige Sverige har man haft jordskælv på størrelser helt op til richtertal 8, som havde med istiden at gøre. Så det kan bestemt også ryste i vores del af verden.

39. Hvordan bestemmes den nøjagtige placering af jordskælvets epicenter? Morten, Søauditoriet

En klassisk metode baseres på tidsafstanden mellem P- og S-bølgen, og derefter tegne cirkler om mindst tre seismometre, se denne youtube video på engelsk: https://www.youtube.com/watch?v=694yaY2ylTg

I praksis benyttes alle ankomsttider af P og S ved mange seismometre, ikke bare tidsrum mellem P og S. Også svingningsmønsteret på seismometerets tre komponenter inddrages for at optimere nøjagtigheden af bestemmelsen af epicenterets placering. 

40. Er det sandt, at der var et jordskælv i Hammel for nylig? Og i så fald, hvor kraftigt var det? Jeppe, Galten

Ifølge GEUS er der registreret en rystelse samtidigt med de oplevelser, som blev rapporteret omkring Hammel:

https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2019/mar/rystelser-ved-hammel/   

Der er flere af disse beretninger fra borgere på denne hjemmeside fra TV2 Østjylland:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/mystiske-rystelser-skaber-undring-i-hammel-var-det-mon-et-jordskaelv

Richterstørrelsen var under 3 og formentlig nærmere 2-2,5.

41. Hej Vi har lige bestilt sommerferie til Japan - skal vi være bekymrede? /Charlotte og Niels, Kulturhuset i Skanderborg

Japan er et af de bedst forberedte lande, når det gælder jordskælvsbeskyttelse. Jeg ville være mere bange for deres trafik i venstre side og deres giftige fisk.

42. Flemming / Ballerup: Hvad står seismometeret på for at kunne måle jordens rystelser. Den skal vel have en reference i forhold til netop jorden !

Seismometerets bundplade skal følge jordoverfladens bevægelse så præcist som muligt. I det seismometer, som jeg viste ved foredraget, sad spolen fast på denne bund mens magneten ”svævede”, ophængt i en lang, blød fjeder. Når jordoverfladen bevæger bunden af seismometeret bevæger spolen sig i forhold til magneten, som hænger stille. Derfor giver spolen et signal, som måler jordens bevægelse i forhold til noget, som hænger stille i luften. Det er noget med inertiens lov.

43. Hej. Hvad er det største jordskælv, der er blevet målt? Hilsen Christian Stege bio

Det hidtil største målte jordskælv skete i 1960 nær Valdivia i Chile. Richterstørrelsen var 9.5.

Nærmere detaljer kan du finde her https://en.wikipedia.org/wiki/1960_Valdivia_earthquake

44. Jeg går ikke ud fra, at "gummidutterne" er stærke nok når man bygger flere hundrede meter i højden. Hvordan sikres højhuse og skyskrabere?

Se spørgsmål 35.

45. John, Hinnerup kulturhus. Hvad skyldtes mini-jordrystelsen i Hammel-området i torsdags? Vi har jo ikke umiddelbart klipper i undergrunden.

Se spørgsmål 40. Vi ved ikke, hvad rystelsen skyldtes.

46. Kan du fortælle om skælvet i Hammel forleden dag? Marie fra Vrads forsamlingshus

Se spørgsmål 40 og 45.

47. Svend Erik, Kulturhuset Randers: Kommer der snart skælv nært København igen? Folketinget trænger til en rystetur.

Området nær østlige Sjælland har mærkbare jordskælv flere gange per århundrede. Men nu er folketingsmedlemmerne jo ikke i folketinget hele tiden, så …

48. Er der jordskælv i jordens kerne. Og hvorfor / hvorfor ikke? Tom og Co. Atlas bio Rødovre

Jordens flydende jernkerne kan ikke have jordskælv. Inderst har Jorden en lille fast kerne. På grund af den høje varme er det ikke sandsynligt, at der dannes jordskælv her. Men vi ved det ikke.

49. Har du nogensinde selv oplevet et jordskælv? -Z&E, Hjørring HTX.

Desværre, det har jeg ikke. Jeg ville gerne opleve et – altså et lille et.

50. Hvordan "måler" man styrken på jordskælv i fortiden, hvor man ikke havde et seismometer? Fx det i Kina hvor 800000 døde. Mvh Teo i auditorie 1

For at vurdere størrelsen af jordskælv i gamle dage nærstuderer forskere beretninger om, hvilke bygninger som blev skadet i hvilken grad, og hvilke øjenvidneberetninger, der er. Så samler man denne type oplysninger fra et stort område for at finde ud af, hvor stort et område var påvirket af rystelserne, og hvor rystelserne var værst osv. Så sammenligner man med jordskælv i nutiden, hvor man har en naturvidenskabelig måling af Richtertallet. Når man matcher alt dette, kan også disse gamle jordkælv få et Richtertal. Det er i grove træk den teknik, som anvendes.

51. Husene i Reykjavik er bygget m jern/beton altså skellet af jern først. Kan det holde? Solveig Stege bio

Grundlæggende set, så kan huse holde i Island, hvis de er bygget som de skal. Men når der så sker jordskælv, viser det sig, at ikke alle huse er bygget ordentligt. Det hedder byggesjusk. Det kan ske også i moderne byer som Reykjavik.

52. Hej Bo. Hvad er det største jordskælv målt og kender man et historisk jordskælv, der er større end det største målt? #BoBedre Med venlig hilsen Lil og Marc VIA Campus C VIA Campus C

Største målte skælv: se spørgsmål 43.

Jeg er ikke bekendt med skælv i historisk tid, som er bevisligt større end dette. Det er dog sandsynligt, at der i historisk tid har været skælv større end det i Chile i 1960.

Men Kloden har rystet meget kraftigere i den dybere fortid. Da den store meteor ramte Jorden for ca. 66 mio. år rystede kloden voldsomt, måske som et Richter størrelse omkring 11. Desuden blev der dannet en helt ekstrem tsunami med højde over 100 meter.

53. Hvad er det kraftigste skælv målt i DK? vh Kirsten, Helsingør/Toldkammeret

Se spørgsmål 29

54. Er det godt at bygge træhuse f.eks. clt? Vh Anton fra Fredericia

Træhuse i 1 og 2 etager kan godt bygges jordskælvssikre. Tricket er at sørge for, at overetagen ikke bliver for tung til de bærende konstruktioner i første etage.

Til højere huse er stålarmeret beton det foretrukne materiale.

55. Vil jordens opvarmning som følge af klimaændringer fremskynde lurende jordskælv og vulkanudbrud?

Jeg kan ikke forestille mig, at der vil være en sådan sammenhæng. Klodens indre kræfter er meget store. Et par grader ekstra i atmosfæren gør ikke den store forskel under overfladen. Men her i atmosfæren, hvor vi lever, gør den globale opvarmning naturligvis en stor forskel.

56. Hvorfor er der jordskælv i skåne og Midtjylland? Det er jo ikke i en jordskælvszone. Niels - Randers bibliotek

Vi ved ikke 100% sikkert, hvorfor der optræder jordskælv omkring det sydlige Skandinavien. Men istidens nedbøjninger af jordskorpen kan have opbygget spændinger.

Afrikas sammenstød med Sydeuropa har jo dannet Alperne og Rhindalen ledsaget af mange større jordskælv. Men om dette tryk fra Afrika også får Danmark til at knage lidt, er sandsynligt, men ikke afklaret.

57. Anja fra Søauditoriet, Århus: Forsker man i at udløse mindre jordskælv, fremfor at vente på en større, naturlig udløsning? Så kunne man have al alarmberedskab parat til et planlagt, mindre skælv.

Se spørgsmål 20.

58. Hvordan ved man hvor kraftige jordskælv fra fortiden var, hvis der ikke fandtes måleapparater? Hilsen Vivvian fra Sorø Akademiet

Se spørgsmål 50.

59. Casper fra Ballerup Bibliotek. Jeg mener at have hørt fra gymnasiet, ift. sikring af huse, ud over trekanter, at man skal have noget, der kan absorbere bølgerne, der ødelægger husene, fx penduler, ledninger, fjedre eller lignende. Er det rigtigt, at det virker? Hvad virker bedst, og er der andre løsninger?

Hele filmen om sikring af et model-hospital i fuld størrelse:

https://www.youtube.com/watch?v=6LA3uLEE2jY

Dæmpning med gummifødder: se minut 16 til minut 18 i videoen ovenfor.

Dæmpning af meget høje bygninger: se spørgsmål 35.

60. Hvordan ved du, at jordskælvet i 1509 og 1556 var henholdsvis 7,1 og 7,9? Hvordan målte du det? Susanne, Kvarterhuset Amagerbro

Richterstørrelserne af jordskælvene i 1509 og 1556 har jeg fra studier jeg har fundet på nettet.

De teknikker, som forskere anvender, har jeg skitseret i spørgsmål 50.

61. Michelle/søauditoriet Aarhus. Hej. Hvilken type af målinger kan bruges til at fortælle om jordskælv, der har fundet sted for flere hundrede år siden?

Jordskælv tidligere end cirka år 1900 har vi ikke seismometer-målinger af. Så man er nødt til at bruge ødelæggelse af bygninger samt personers nedskrevne oplevelser som ”måleinstrument”. Se også spørgsmål 50.

62. Kulturhuset Randers. Tak for et interessant foredrag. Hvorfor er der tilsyneladende færre og mindre kraftige jordskælv desto nærmere man nærmer sig jordens nordlige eller sydlige pol? Er det de arktiske/antarktiske hvalers fedt der absorberer skælvene så vi ikke mærker dem ;)

Hvaler er vigtige, men ikke som jordskælvssikring. :)

Polegnene i nord og syd har i nutiden ikke subduktionszoner, så det giver jo færre og mindre jordskælv.

Desuden kan det godt snyde blikket lidt, at vi oftest ser på flade kort og ikke på en globus. Polegnene har et lille areal i virkeligheden sammenlignet med et tilsvarende interval af breddegrader nær ækvator. Således ligger 30 % af klodens areal inden for 2000 kilometers afstand fra ækvator, mens kun knap 5 % ligger inden for 2000 kilometers afstand fra polerne.  

63. Vil jordens opvarmning som følge af klimaændringer fremskynde lurende jordskælv og vulkanudbrud? pga. forskellige udvidelseskoefficienter i bjergarten. M.v.h. Alfred Borg , Hinnerup Svend Erik Garbus.

Temperaturstigningen fra den globale opvarmning vil næppe overstige 2-3 grader, og denne temperaturstigning udbreder sig meget langsomt ned i jorden. I mellemtiden skubber subduktionszonerne rundt med meget større kraft. Det er ikke sandsynligt, at den globale opvarmning vil få den slags virkninger. Den er skyld i mange andre problemer, men ikke jordskælv og vulkanudbrud.

Men vulkanudbrud kan påvirke klimaet i atmosfæren i nogle år efter de meget store vulkanudbrud

64. Hvorvidt kan menneskelig manipulation af jorden; eksempelvis boringer efter skifergas, udløse jordskælv? Hilde - Rudkøbing.

Se spørgsmål 18

65. Spørgsmål fra Martin Skov Hammel Bio - er der korrelation mellem den opbyggede elastiske subduktionsenergi og størrelsen af vulkaner i subduktionszoner, f.eks. så Yellowstone og Napoli-bugten også er de potentielt største jordskælvskandidater?

Yellowstone er en historie for sig. Denne super-vulkan ligger langt fra en aktiv subduktionszone. Det er formentlig en hotspot ligesom Hawaii.

Vesuv og de andre vulkanområder langs Italiens vestkyst er relateret til subduktion af Adriaterhavet (som ikke er et ocean men derimod en kontinental plade med kun lav vanddybde). Vesuv og vulkanområdet vest for Napoli er ikke ekstremt set med globale øjne, men bare meget farligt, fordi der bor 5 millioner mennesker i området.

66. Er der noget geologisk i gravitationelle bølger? M.v.h. Mao. Fredericia gymnasium.

Tyngdebølger, som man nu har målt fra fjerne stjernekollisioner, er så svage, at de ikke påvirker spændinger i jordkloden.

67. Hvor er jordskælv kraftigst henne, tættest på ækvator eller ved polerne? Hilsen Jesper, Næstved Biograf.

Jordskælv er kraftige langs med subduktionszonerne, dvs. der hvor de tektoniske plader dykker ned. Det kan de gøre ved polerne eller ved ækvator. Se også spørgsmål 62.

68. Du sagde, at man kunne bruge andre metoder til at vurdere et jordskælvs størrelse end seismometer og GPS. Hvilke benyttedes i.f.m. jordskælvet på Hispaniola i 1751? Vh. Lukas Bøll Horsens Statsskole

Se spørgsmål 50 og 60.

69. Hvad forårsagede energi oplagringen i skånes undergrund der udløste jordskælvet, der ramte København tilbage i 2008, da der jo ikke er nogen subduktionszoIda? Hoptrup Sognehus.

Vi kender ikke årsagen præcist. Se spørgsmål 56

70. Hvor mange seismometre er der fordelt rundt på kloden? Og hvordan lokaliserer i et epicenter så præcist? Hilsen Nanna fra Århus

Antal seismometre: Der foregår en internationalt koordineret registrering af seismometres placering. Den samlede liste har over 26.000 placeringer. En stor del af disse er de samme seismometer, som står 1-2 år og derefter flyttes til nye positioner. Antallet af aktive seismometre er flere tusinde.

Lokalisering af epicentre: Se spørgsmål 39.  

71. Hvordan er risikokortene udarbejdet? - Geovidenskab, Horsens Statsskole

Målinger med seismometre de seneste cirka 50 år giver en rigtig god statistisk bestemmelse af hyppigheden af mindre jordskælv i et område. Disse målinger viser sig at følge den såkaldte Gutenberg-Richter-lov, som siger, at hvis jordskælv af størrelse X sker i gennemsnit 1 gang om året, så vil jordskælv af størrelse X+1 ske cirka en gang per 10 år, størrelse X+2 sker cirka en gang per 100 år, og så videre. På den måde kan vi komme med et bud på, hvor store rystelser man skal forvente med en vis sandsynlighed over længere tidsrum end 50 år. Se https://en.wikipedia.org/wiki/Gutenberg%E2%80%93Richter_law#Background

Disse gæt på sandsynlighed for større rystelser bakkes så op ved at studere historiske beretninger om store jordskælv i området.

72. Bliver Island ikke trukket hver sin vej, fordi øen ligger på 2 forskellige tektoniske plader? -Karen

Du har helt ret. Det østlige Island hænger sammen med Europa og det vestlige Island hænger sammen med Grønland og Nordamerika.

73. Mai - Hjørring Gymnasium Er Richter-skalaen universel på hele kloden siden du nævner undergrunden er forskellig fra landmasses til landmasse? For udbredelseshastigheden må vel være forskellig i forskellige undergrundstyper?

De øverste ca. 20-30-40 km af undergrunden varierer meget fra sted til sted. Her ”tæt” på overfladen har vi sedimentbassinerne osv. Når vi kommer under det, så er Jorden forbavsende ens på den måde, at hastigheden af P-bølger vokser med dybden, men i en dybde på fx 200 km er hastigheden den samme alle steder på jordkloden, inden for 2-3 %. Så derfor er det en universel skala.

74. Har klimaændringer betydning for seismisk aktivitet på jorden? Michaela Aud 1, Århus

Se spørgsmål 63.

75. Mikael Brøgger fra Odder gymnasium. Hvorfor kaldes det næsten altid fx 8 på Richterskalaen og ikke 8 richter som vel er korrekt?

Måske du har ret i, at man burde sige, som du foreslår? Men i medierne siger man ”8 på Richterskalaen”, selvom det faktisk er lidt forkert at bruge Richters navn i det hele taget. Richter udviklede sin skala til mindre jordskælv i Californien. Senere er hans metode videreudviklet af andre seismologer, og der er nu hele tre forskellige måder at måle jordskælvsstørrelse på. Seismologer har gennem internationalt samarbejde forsøgt at gøre disse skalaer så ens som muligt, selvom det er forskellige egenskaber ved jordskælvet, som måles.

I fagkredse kan man risikere at høre det samme jordskælv omtalt på følgende tre måder (på engelsk):

The earthquake had a body-wave magnitude of 6.9.

The earthquake had a surface-wave magnitude of 7.1.

The earthquake had a moment magnitude of 7.2

Du er velkommen på geoscience studiet, hvis du vil have hele forklaringen :)

76. Når man kigger på hhv langsomme og hurtige bølger i DK og SE, er bølgelængden det samme? Melissa fra Allerød Bibliotek

Ja, den bølgebevægelse, som ankommer fra et fjernt jordskælv, er næsten den samme ved alle seismometrene i Skandinavien.

77. Helle, Hasle biblioteket: Hvordan måler man den nøjagtige afstand til epicenter - og hvor nøjagtig kan det måles?

Se spørgsmål 39.

78. Finn Gjethuset Frederiksværk. Hvordan holder I "magnet" og "spole" i seismometret rolige i forhold til hinanden? M.v.h. Finn

Magneten hænger i en arm som kan svinge nogenlunde frit, men bliver dæmpet af et stempel i almindelig sirup. Der finder den sin ligevægt. I de dyrere seismometre sker dæmpningen af bevægelsen af spole og magnet ved et elektronisk system. Se også spørgsmål 42.

79. Hvad er den største og seneste nyhed som man har fundet ud af inden for forskning af jordskælv? Martin Vrist, Lemvig Gymnasium

Jordskælvsforskningen er videnskabeligt meget veletableret. Med det store antal af seismometre (se spørgsmål 70) kombineret med de store antal høj-præcise GPS-stationer er vi kommet langt i retningen af fuldstændig analyse af de større jordskælv, som sker på kloden.

Men tsunamivarsling er noget, som vi gerne vil blive bedre til. Der foregår forskning, som forsøger at udnytte den ændring i tyngdefeltet, som jordforskydningen giver, til at opdage brudbevægelsen tidligere end man kan ved at måle P-bølgen. Og ændring i tyngdefelt påvirker også den hastighed, som ure går med (den generelle relativitetsteori). Det har ført til spekulationer om, hvorvidt vi ville kunne benytte superpræcise ure til at give tidlig varsling af tsunamier. Hvis det kan lykkes, vil det være en stor og nyttig nyhed.  

80. Halløj. Hvor stort kan et jordskælv blive, hvis man måler det i forhold til Richter skalaen? Er der et maksimum for størrelsen af et jordskælv? Og hvor stort er det største i verdenshistorien? Hilsen Emil fra Hinnerup.

Richterskalaen er åben, så hvis jordskælv er større, så er Richterstørrelsen også bare større. Men det er en stejl skala, og der har formentlig aldrig været jordskælv større en cirka 10. Se også spørgsmål 43 og 52.

81. Hvornår hænder det næste store jordskælv i Danmark? M.v.h. Sorø Akademi

Se spørgsmål 19.

82. Filip. Kan du forklare, hvordan jordskælv finder sted på vores flade jord? Bedste hilsner, Sorø Akademi

:) dette spørgsmål kalder på mange svar. Du får fire:

1: Den måde, som vi benytter til at lokaliserer epicentre, ville slet ikke fungere på en fald jord, men metoderne fungerer fremragende på en kugleformet Jordklode. Derfor er Jorden nok ikke fald, men måske en kugle.

2: Da vi rejste til Månen under Apolloprogrammet, kunne vi se Jorden dreje rundt som en kugle.

3: Men hvis Jorden var flad, ville den nok blafrer lidt i solvinden på sin vej rundt om Solen, og så kunne det være forklaringen på jordskælv. Tænk hvis den en dag brækkede midt over, så oceanerne løb ud. Stakkels fisk!

4: På en flad jord kan der ikke ske jordskælv. Men jordskælv sker. Så derfor kan Jorden ikke være flad.

Jeg kunne blive ved!

83. Hvordan finder man den præcise lokation af jordskælvet ift. beregning af richterstørrelsen? Mingus i Galten Bio.

Se spørgsmål 39.

84. Rene Atlasbio. Er der nogle beregninger for hvor meget energi der er opladet i st. Andreas forkastningen omkring San Francisco?

Ved hjælp af højpræcise GPS-mållinger kan forskere måle hvor meget energi, der bliver ”sat i banken” per år. Vi kan så også udregne, hvad der sker, når denne energi pludseligt slippes fri i form af et jordskælv. Det kan vises ved denne video. Vi ser her de rystelser, som skal forventes i Californien, i forbindelse med det næste mega-jordskælv, som man i Californien omtaler som ”The Big One”. Den udløste energimængde, som er oplagret gennem cirka 100 år i St. Andreas forkastningen, svarer til rystelsen fra 1000 megaton brintbomber. Vi ser, hvordan dette fremtidige jordskælv udvikler sig gennem et par minutter ved at brudzoner rives op, lidt som når man river et stykke papir fra hinanden. Og så kan det ses, hvordan rystelserne breder sig ud, hvor bl.a. Los Angeles får en ordentlig tur, fordi der tykke bløde sedimenter. Beregningerne til videoen blev udført af Professor Kim Bak Olsens gruppe ved Southern California Earthquake Center. Beregningerne tog 18 timer på supercomputeren ”Jaguar”, som på det tidspunkt var den største i verden.