Arkiv: Skolelærerdag 2011

NYHEDSBREV:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen. 


NB: Arkiv, er afviklet!


Skolelærerdag torsdag den 10. november 2011:
Temadag om nanoteknologi for lærere i grundskolen

Med udgangspunkt i hæftet 'Nano - hvad er det?' som er skrevet til undervisningsbrug i grundskolen vil forskere holde en række korte oplæg om hvad nanoteknologi er og hvad de har på trapperne i deres forskning.

Du vil desuden kunne deltage i en række workshops hvor du vil få konkrete ideer til en række eksperimenter som illustrerer nanoskalaeffekter -- små, ufarlige eksperimenter som du kan "tage med hjem" og lave med dine elever.

I fald at du ikke allerede har fået hæftet 'Nano - hvad er det?' tilsendt, vil du kunne få eksemplarer på temadagen.

Folkeskolelærerdagen begynder i Geologisk Instituts bygninger (det tidl. kunstmuseum) i Bygning 1670 i Universitetsparken, egh-Guldbergs Gade 2.

Universitetet er vært ved frokost, kaffe m.v. i løbet af dagen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding foretages nedenfor på denne side. Der er begrænset deltagerantal efter først-til-mølle.

Lærerstuderende med naturfag som linjefag er også velkommen.

Nyhedsbrev: Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev til skolelærere og du vil få tilsendt en e-mail når vi har nye tilbud til skolelærere.

Dato

  • Torsdag den 10. november 2011, kl. 08.30-16.00

Tema

  • Nanoteknologi

Program

  • Fra 08.00: Ankomst og registrering med kaffe, te og boller og tilmelding til de to af de tre workshops som du vil deltage i senere på dagen (først-til-mølle)
  • 08.30 Velkomst,
    v. professor og institutleder NN
  • 08.35 Praktiske oplysninger
    v. lektor Ole Rønø Clausen, Institut for Geoscience og Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum
  • 08.40 Foredrag: 'Hvad er nanovidenskab og nanoteknologi? Og hvilke tilbud har Aarhus Universitet som du og dine elever kan benytte i undervisningen'
    v. videnskabelig koordinator Kaj Jensen, Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO
  • 09.00 Foredrag: 'Den usynlige verden. Om alt det i naturvidenskaberne vi ikke kan se og høre.'
    v. lektor Keld Nielsen, Institut for Videnskabsstudier.
  • 09.30 Pause med kaffe, te og vand
  • 09.45 Foredrag: 'Nano – Småt har aldrig været større'
    v. professor Flemming Besenbacher, leder af Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO.
  • 10.15 Pause med kaffe, te og vand
  • 10.30 Foredrag: Nanomedicin
    v. Morten Østergaard Andersen, Institut for Molekylær Biologi og Genetik og iNANO.
  • 11.00 Pause med kaffe, te og vand
  • 11.15 Foredrag: 'Knogler: Vores indre Eiffeltårn', om knoglers opbygning og hierarkiske struktur samt sammenhæng med mekaniske egenskaber.
    v. Henrik Birkedal , Institut for Kemi og iNANO
  • 11.45 Pause med kaffe, te og vand
  • 12.00 Foredrag: DNA-origami. Om at selvsamle nanostrukturer ved hjælp af dna-molekyler.
    v. ph.d. studerende Thomas Tørring, Institut for Kemi og iNANO
  • 12.30 Frokost
  • 13.25 Afgang mod workshops – foregår på iNANO, 3. etage i lokale 318 bygning 1521, hhv. Naturhistorisk Museum, lokale BioX, bygning 1141.
  • 13.35 1. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen - se temaerne nedenfor).
  • 14.30 Pause med kaffe, te, vand, frugt og boller/kage. Sted: bygning 1141, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210
  • 15.00 2. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen- se temaerne nedenfor).
  • 15.50 Afslutning: Evaluering og farvel og tak for denne gang v. arrangørerne
  • 16.00 Slut

Ekstra tilbud fra kl. 16.00

  • 16.00-16.45 Rundvisning: Få en guided tur i laboratorierne hvor forskerne fra Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO, studerer nano-verdenen.

Workshops

- du deltager i to af de tre workshops. Du vælger hvilke to ved at tilmelde dig om morgenen ved ankomst efter-først-til-mølle.
Vi og du udfører små forsøg der illustrerer væsentlige nano-fænomener og –begreber, og vi gennemgår teorien bag. Hovedparten af forsøgene vil let kunne udføres i et skolelaboratorium og kræver ikke specielt udstyr - så de er oplagte at udføre i din undervisning i folkeskolen.

Workshop A: 'Atomar Kraft Mikroskop – en introduktion og demonstration'
Atomar Kraft Mikroskopet (AFM) er et apparat der er meget anvendelig i forbindelse med visualisering af mikro- og nano-strukturer. Ved at anvende AFM kan man generere et tredimensionalt billede af prøvens overfalde. AFM er en meget alsidig teknik der kan bruges både på våde og tørre prøver, hvilket betyder at man kan undersøge alt lige fra overfladen på en CD til
strukturer bygget af DNA. AFM workshoppen vil give en introduktion til hvordan mikroskopet kan anvendes til indsamling af struktur-data, både teoretisk og praktisk.

  • Sted: iNANO, bygning 1521, lokale 318
  • Workshopleder: Ole Zoffmann Andersen, iNANO.

Workshop B: 'Solceller - Kan man lave elektricitet fra brombær?'
Brombærsolcel­len adskiller sig fra tidligere typer solceller ved, at den er baseret på nanoteknologi. Ved at anvende nanopartikler af titaniumdioxid opnås en meget stor overflade. Den store overflade gør, at titandiox­idlaget kan binde mange farvestofmolekyler, og det er netop farvestofmole­kylerne, der fanger sollyset. Cellen er oplagt til skolebrug som en introduktion til bl.a. solceller og vedvarende energi. Grätzelsolcellen er billig og så simpel, at den kan laves i ethvert skolelaboratorium. I løbet af workshoppen vil vi demonstrere hvordan I kan fremstille en solcelle, som kan generer en målbar strøm.

  • Sted: BioX, bygning 1141, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210
  • Workshopleder: Stine Hedegaard Kristensen, iNANO.

Workshop C: 'Nanoeksperimenter – små take-home-forsøg'
Vi udfører små forsøg, der illustrerer væsentlige nano-fænomener og –begreber, og vi gennemgår teorien bag. Hovedparten af forsøgene vil let kunne udføres i et skolelaboratorium og kræver ikke specielt udstyr, så de er oplagte at udføre i undervisningen i folkeskolen.

  • Sted: BioX, bygning 1141, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210
  • Workshopleder: Maj Frederiksen, iNANO.

Materiale:

  • To plakater om nano (fra nano-you-projektet):
    • Nano-skalaen
    • Hvordan er nano specielt?
    • Om nano (plakater med tekst på engelsk)
  • Hæftet 'Nano - hvad er det?'

Tilmelding

  • ER LUKKET
    Du får tilsendt en e-mail som kvittering. Via den kan du til en hver tid tjekke og ændre din tilmelding.
    Vær omhyggelig med at indtaste din e-mailadresse.
    OBS: Kun 1 person pr. tilmelding (alle skal tilmelde sig personligt med hver sin e-mailadresse).

Transport og parkering

  • Hvis du kommer med tog eller rutebil: Der er knap 15 minutters gang fra Hovedbanegården eller Rutebilstationen. Se bykort.
  • Hvis du kommer i bil: Der er en del parkeringspladser ved Naturhistorisk Museum (NB: betaling), Steno Museet og i den øverste del af Ny Munkegade. Ellers er der offentlige betalingspladser på havnen. Bemærk at der er tidsbegrænset parkering i Høegh-Guldbergs Gade.

Arrangører

  • Science and Technology, Aarhus Universitet
  • Naturhistorisk Museum, Aarhus

Materiale fra dagen

Materiale fra dagen, præsentationer, posters m.m., vil løbende blive lagt som PowerPoint-, pdf filer m.v. på følgende hjemmesider:

Hjemmesiderne er af ophavsretslige grunde beskyttet med adgangskode som sendes til deltagerne efter Skolelærerdagen.
NB: Materialet på hjemmesiden må kun bruges til undervisning og må altså ikke offentliggøres eller distribueres videre.


NYHEDSBREV: Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen.