Arkiv: Skolelærerdag 2012


NYHEDSBREV:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen.


NB: Arkiv, er afviklet!


Skolelærerdag: Naturfagsdag for lærere i grundskolen
Dato: torsdag den 08. november 2012
Emne: 'Stråling og felter – en del af vores hverdag'

Med udgangspunkt i emnet 'Stråling og felter - en del af vores hverdag' vil en række forskere fra Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi holde en række korte oplæg om emnet og hvad de har på trapperne i deres forskning. Du vil desuden kunne deltage i en række workshops og ved nogle af disse vil du få konkrete ideer til en række eksperimenter som du kan "tage med hjem" og lave med dine elever. Til slut på dagen får du mulighed for at tilvælge en rundvisning i forskernes laboratorier.

Folkeskolelærerdagen begynder i Institut for Geosciences bygninger (tidl. Geologisk Institut) i Bygning 1670 i Universitetsparken, egh-Guldbergs Gade 2.

Universitetet er vært ved frokost, kaffe m.v. i løbet af dagen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding foretages nedenfor på denne side. Der er begrænset deltagerantal efter først-til-mølle.

Lærerstuderende med naturfag som linjefag er også velkommen.

Dato

  • torsdag den 08. november 2012, kl. 08.00-16.00/16.30

Tema

  • Stråling og felter - en del af vores hverdag

Program

  • 08.00 Ankomst og registrering med kaffe, te og hjemmebagte boller - samt tilmelding til de to af de tre workshops som du vil deltage i senere på dagen (først-til-mølle)
  • 08.20 Velkomst og praktiske oplysninger, v. værterne lektor Ole Rønø Clausen, Institut for Geoscience / lektor Helge Knudsen, Institut for Fysik og Astronomi
  • 08.30 Foredrag 1: 'De stærkeste lysfelter: Lasere', v. lektor Peter Balling, Institut for Fysik og Astronomi
  • 09.00 Foredrag 2: 'Kritiske felter', v. lektor Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi
  • 09.30 Pause med kaffe, te og vand
  • 09.45 Foredrag 3: 'Radioaktiv stråling og menneskekroppen', v. lektor Helge Knudsen, Institut for Fysik og Astronomi
  • 10.15 Pause med kaffe, te og vand
  • 10.30 Foredrag 4: 'Magnetfelter og superledning', v. lektor Axel Svane, Institut for Fysik og Astronomi
  • 11.00 Pause med kaffe, te og vand
  • 11.15 Foredrag 5: 'Acceleratorer og strålebehandling', v. dr.scient. Søren Pape, Institut for Fysik og Astronomi
  • 11.45 Pause med kaffe, te og vand
  • 12.00 Foredrag 6: 'Jordens Magnetfelt', v. lic.scient. Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience
  • 12.30 Frokost
  • 13.25 Afgang mod workshops – som foregår på Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120.
  • 13.35 1. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen - se temaerne nedenfor).
  • 14.30 Pause med kaffe, te, vand, frugt og boller/kage. Sted: Fysisk Kantine, 7. etage i bygning 1520.
  • 15.00 2. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen - se temaerne nedenfor).
  • 15.50 Afslutning: Evaluering og farvel og tak for denne gang v. arrangørerne
  • 16.00 Slut for nogle:

Ekstra tilbud fra kl. 16.00

  • 16.00-16.45 Rundvisning: Få en guidet tur i et af instituttets laser-laboratorier:  v. lektor Peter Balling, Institut for Fysik og Astronomi

Workshops

- du deltager i to af de tre workshops. Du vælger hvilke to ved at tilmelde dig om morgenen ved ankomst efter-først-til-mølle.

Workshop A: 'Superledning og magnetfelter: Målinger og effekter'.
I en superleder løber ledningselektronerne uden nogen modstand. Der sker derfor ikke noget energitab til termisk energi. I denne workshop skal du eksperimentere med superledning, og du får mulighed for at udføre eksperimenter som illustrerer Meissner-effekten. Det gør du bl.a. ved at nedkøle med flydende kvælstof. Du får desuden - vha. Ohms lov - mulighed for at se hvordan den elektriske modstand (resistansen) af en ledning falder når du køler den ned med flydende kvælstof.
Sted: Lokale 1522-211og 1522-219, Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120.
Workshopleder: lektor Helge Knudsen. Instruktorer: Sarah Garney, Lasse Lauridsen og Philip Christiansen, Institut for Fysik og Astronomi.

Workshop B: 'Acceleratorer på IFA: Rundvisning og demonstration'.
Med udgangspunkt i foredrag 5 vil vi besøge nogle af Instituttets acceleratorer. Specielt vi besøge ASTRID og ASTRID2, hvor synkrotronstråling bruges til forskning i overflader og deres fysik og kemi, materialers egenskaber og biomolekylers stryktur. Under forudsætning af at ASTRID kører vil vi med vore egne øjne opleve hvad synkrotronstråling er! Afhængig af tiden vil vi besøge andre acceleratorer.
Sted: Lokale 1525-323, Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120.
Workshopleder: lektor Søren Pape, Institut for Fysik og Astronomi

Workshop C: 'Skattejagt med magnetiske og elektriske felter'.
Du får lejlighed til både at jagte magnetiske objekter i jorden i Universitetsparken med et professionelt protonmagnetometer og at jagte elektriske og magnetiske ”skatte” i model-verdner i skala 1 til 1.000. Disse modelforsøg er egnede både som lærerens demonstrationsforsøg og som elevprojekter.
Sted: Lokale 1525-219, Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120.
Workshopleder: lic.scient Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience.

Tilmelding

  • Alt er optaget. Der er derfor lukket for tilmelding. Du kan tilmelde dig ventelisten - du vil så blive kontaktet hvis der er afbud.
    For jer som har tilmeldt jer; Du får tilsendt en e-mail som kvittering. Via den kan du til en hver tid tjekke og ændre din tilmelding - herunder afmelde dig. Vær rar at afmelde dig i god tid hvis du bliver forhindret.
    Vær omhyggelig med at indtaste din e-mailadresse.
    OBS: Kun 1 person pr. tilmelding (alle skal tilmelde sig personligt med hver sin e-mailadresse).

Transport og parkering

  • Hvis du kommer med tog eller rutebil: Der er knap 15 minutters gang fra Hovedbanegården eller Rutebilstationen. Se bykort.
  • Hvis du kommer i bil: Der er en del parkeringspladser ved Naturhistorisk Museum (NB: betaling), Steno Museet og i den øverste del af Ny Munkegade. Ellers er der offentlige betalingspladser på havnen. Bemærk at der er tidsbegrænset parkering i Høegh-Guldbergs Gade.

Arrangører

Materiale fra dagen

Materiale fra dagen, præsentationer, posters m.m., vil løbende blive lagt som PowerPoint-, pdf-filer m.v. på følgende hjemmesider:

Hjemmesiderne er af ophavsretslige grunde beskyttet med adgangskode som sendes til deltagerne efter Skolelærerdagen.
NB: Materialet på hjemmesiden må kun bruges til undervisning og må altså ikke offentliggøres eller distribueres videre.


NYHEDSBREV:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil modtage en e-mail når vi har tilbud til lærere i grundskolen.