Program:

• 08.30 Ankomst og registrering med kaffe, te og hjemmebagte boller - samt tilmelding til de to af de tre workshops som du vil deltage i senere på dagen (først-til-mølle). Dørene til Institut for Geoscience åbner allerede kl. 8.00.
• 08.50 Velkomst og praktiske oplysninger, v. værterne lektor Ole Rønø Clausen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og formidlingsinspektør Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum
• 09.00 – 09.25 Foredrag 1: Lektor Keld Conradsen:
  ”Da istiden blev til”.
  Teorien om istider stammer især fra den schweiziske naturhistoriker Johannes Louis Agassiz, der omkring 1840 fremkom med den hypotese, at gletsjerne tidligere havde haft langt større udbredelse end i dag. Agassiz´ teori blev i begyndelsen modtaget med en del skepsis også i Danmark, men vandt senere udbredt anerkendelse. En videreudvikling og nuancering af teorien, der opererede med flere istider, blev suppleret med især astronomiske forklaringer (de såkaldte Milankovitsch cykler) på de naturlige klimaforandringer, som er en del af teorien. Historien om istidsteorien er et eksempel på, hvordan teorier opstår og formes i naturvidenskabelige miljøer.
  Diskussion og spørgsmål fra salen. 
• 09.30 – 9.55 Foredrag 2: Lektor Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet.
  "Hvordan is og vand dannede Danmark”.
  Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand: vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men helt præcist hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt?
  Diskussion og spørgsmål fra salen 
• 10.00 Pause med kaffe, te og vand
• 10.15 – 10.40 Foredrag 3: Professor Bent Vad Odgaard, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet.
  "Det lille fortæller om det store – pollen og istidens dynamiske økosystem”.
  Gletsjere hørte til undtagelsen i istidens Danmark – men istidens klima var ustabilt: Kortere ret varme episoder var afbrudt af længere kolde episoder. Og overgangene var pludselige. Derfor var økosystemerne under kraftigt stress, migrationer af planter og dyr skete talrige gange. De koldeste perioders økosystemer kender vi ikke meget til, men i mange af de varmere perioder (interstadialer) dannedes der aflejringer med plante- og dyrerester der afspejler arktiske forhold. Ofte bliver vi dog snydt, fordi der ikke var ligevægt mellem klima og økosystemer.
  Diskussion og spørgsmål fra salen
• 10.45 Pause med kaffe, te og vand
• 11.00 – 11.25 Foredrag 4: Professor Jens-Christian Svenning, Økoinformatik og biodiversitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
  ”De store istidsdyr – deres forsvinden og mulige genkomst”.
  Det største vilde dyr de fleste steder i Danmark er et rådyr. Det er det normale de fleste steder i verden i dag, men det er faktisk en ny situation set med evolutionsbiologiske briller. I millioner af år og frem til for få årtusinder siden var det nemlig normalt med righoldige stordyrsfaunaer, med arter helt op i næsehorns- og elefantstørrelse overalt i verden. Rejser man fx 50,000 år tilbage i tiden – til under Sidste Istid – var der mindst 15 elefantarter, mod de nuværende 3 arter, og de levede fra Afrika og Sydamerika i syd til Sibirien og Alaska i nord. Årsagen til de store dyrs forsvinden er meget omdiskuteret. Var det klimaændringer? Eller skyldes det det moderne menneske Homo sapiens’ spredning verden over. I de senere år har mere og mere forskning peget på, at store dyr kan være meget vigtige for økosystemers funktion. Derfor er videnskaben også begyndt at interessere sig for, hvad de økologiske konsekvenser af det store tab af store dyr har været. Og koblet til det er naturforvaltere begyndt at interessere sig for at få de store dyr og deres funktioner tilbage. Derfor ser vi nu forsøg med fx bison og elg i naturområder i Danmark.
  Diskussion og spørgsmål fra salen.
• 11.30 – 11.55 Foredrag 5: Professor emeritus, Roy E. Weber, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
  ”Molekyler bygget til kulde”.
  Diskussion og spørgsmål fra salen.
• 11.55 –12.05 Oplæg: Museumsinspektør Line Jørgensen Stald, Science Museerne, Aarhus Universitet fortæller om tilbud til grundskolen fra Steno Museet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have og Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg.
• 12.05 –12.10 Oplæg: Om Naturhistorisk Museums naturfaglige undervisningstilbud til grundskolen, v. Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum
• 12.10 Frokost
• 13.00 Afgang mod workshops
• 13.15 1. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen - se temaerne nedenfor).
• 14.15-14.25 Pause med kaffe, te, vand, frugt og boller/kage. Sted: Kantinen, Naturhistorisk Museum
• 14.45 2. workshop-runde. Du deltager i workshop A, B eller C (du vælger workshop om morgenen - se temaerne nedenfor).
• 15.45 Afslutning: Evaluering og farvel og tak for denne gang v. arrangørerne. Sted: Kantinen, Naturhistorisk Museum
• 16.00: Rundvisning og diskussion i udstillingen ”Tilbage til Istiden” v. Skoletjenesteansvarlig Pernille Mølgaard Andersen

Workshops

• du deltager i to af de tre workshops. Du vælger hvilke to ved at tilmelde dig om morgenen ved ankomst efter-først-til-mølle. 

Workshop A: Istiden – et fællesfagligt fokusområde med eksempler til naturfagsprøven, VIA/Elise Smith skole
Simon Kirk Mikkelsen fra Elise Smith skole vil med sine elever dele viden og inspiration til forløb og forsøg/opstillinger, der relaterer sig til det fællesfaglige fokusområde “Istiden”. Her vil være masse af ”hands-on” og dialog-muligheder. 

Workshop B: Den naturfaglige problemstilling
Den naturfaglige problemstilling er central i den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Men hvordan vejledes eleverne hen mod en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål?
Naturfagskoordinator i Aarhus Kommune, Ebbe Snerling og Thomas Sandholm Hald fra Astra, vil forestå denne workshop, hvor I vil få konkrete redskaber til, hvordan eleverne kan arbejde sig hen mod en naturfaglig problemstilling.
I vil også opleve, hvordan eleverne kan vejledes i praksis og se eksempler på undersøgelser og modeller, der kunne indgå i en prøvesammenhæng, i relation til det fællesfaglige fokusområde “Istiden”.

Workshop C: Entreprenørskab og innovation – metode på tværs
Fonden for Entreprenørskab har til opgave at hjælpe skoler med at implementere entreprenørskab og innovation i undervisningen, og vi har udviklet en model som kan bruges i lærernes årsplanlægning. På denne workshop vil Peter Rasmussen præsentere en definition af begrebet og deltagerne få lejlighed til at skitsere et undervisningsforløb til naturfagene hvor eleverne kan arbejde med entreprenørielle kompetencer.