Nyheder

Kaskelotters kæmpe næse, som bruges til at producere ekkolokaliseringslyde, eksemplificerer hvordan tandhvaler har investeret mere i lydproduktionsorganer i takt med at de har vokset sig større, drevet af et evolutionært behov for at finde bytte så langt væk som muligt. Foto: Chris Johnson
Små tandhvaler, som det danske marsvin, ekkolokaliserer med langt højere frekvenser end større tandhvaler, men med en lydstråle der er næsten lige så snæver som hos en kaskelot. Foto: Ecomare/Salko de Wolf [CC BY-SA 4.0], via Wikimedia Commons

15.11.2018 |

Store næser gør tandhvaler succesfulde: størrelsen er vigtig for tandhvalers biosonar

Et nyt studie viser, hvordan tandhvaler – delfiner, marsvin og kaskelotter – alle har omdannet deres næser til lydgeneratorer, som med en snæver, intens lydkegle hjælper dem til at ekkolokalisere byttedyr. I takt med, at de forskellige arter har vokset sig større, er deres næser vokset uforholdsmæssigt større: Hos en voksen han-kaskelot kan…

Ved at flytte på kurverne kunne spillerne i realtid styre forsøgets laserstråler og magnetfelter i et laboratorium på Aarhus Universitet. Foto: Robert Heck

14.11.2018 |

Kvantefysik for kvikke gamere

I flere år har spillystne mennesker - citizen scientists – kunnet hjælpe forskerne med at løse komplekse opgaver i kvantefysik på en sjov måde. Nu har de samme forskere udviklet en teknisk løsning, hvor spillerne for første gang nogensinde får adgang til at optimere et rigtigt fysisk eksperiment live. Forskerne har vist, at spil-interfacet satte…

En kunstners bud på jernmeteorittens færd gennem rummet inden den rammer Indlandsisen i Nordvest Grønland. Grafik: NASA
Kort over Grønland med placeringen af Hiawatha meteorkrateret i Inglefield Land, Nordvestgrønland.
Isranden i Inglefield Land. Hiawatha meteorkrateret blev opdaget under en semi-cirkulær isrand og den er synlig i isoverfladen, selvom isen er mere end 1000 m tyk. Meteorkrateret er opkaldt efter Hiawatha gletsjeren, som Lauge Koch navngav i 1922 under en ekspedition i det nordlige Grønland; han opkaldte gletsjeren efter mohawk-høvdingen, som i 1500-tallet var med til at danne Irokeserforbundet i Nordamerika.

13.11.2018 |

Kæmpekrater fra kilometer-stor jernmeteor fundet på Grønland

Et internationalt forskerhold under ledelse af forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter har opdaget et gigantisk meteorkrater på 31 km i diameter begravet under indlandsisen i Nordgrønland. Det er første gang, at et krater af den størrelse er fundet under en af Jordens iskapper. I tre år har forskerne arbejdede på at bekræfte opdagelsen. Nu…

Forskere måler metankoncentrationer i luften i revner på Indlandsisen. Foto: Christian Juncher Jørgensen

13.11.2018 |

Forskere sporer drivhusgas fra smeltende gletsjer

To forskere fra henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet har opdaget, at der strømmer metangas ud med smeltevandet fra en gletsjer i Vestgrønland. Metan virker som drivhusgas 25-30 gange kraftigere end CO2, men det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan den hidtil ukendte kilde fra Arktis kan påvirke klimamodellerne.

Professor Gregers Rom Andersen (til venstre), Cryo-EM Facility Manager Thomas Boesen og professor Poul Nissen foran Titan-Krios flagskibsmikroskopet ved Aarhus University (foto: Lisbeth Heilesen).

08.11.2018 |

30 mio. kr. til højteknologiske elektronmikroskoper til forskning i molekylær cellebiologi

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt bevillinger til tre nye forskningsinfrastrukturer, heraf 30,76 mio. kr. til EMBION, som er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi (cryo-EM) på biologiske materialer.

02.11.2018 |

Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion

Et international forskerhold har udviklet et nyt proteinlægemiddel, som potential kan beskytte mod alle typer af influenza. Ved at levere lægemidlet som en DNA-vektor kan det samtidigt fungere som en universel vaccine mod influenzavirus.

01.11.2018 |

Nyt indblik i mekanisme for lægemiddel mod sklerose og psoriasis

Et tværfagligt forskerhold på Aarhus Universitet har offentliggjort nye resultater, der giver et grundlæggende nyt indblik i mekanismen for lægemidlet dimethylfumarat, som er den aktive komponent i lægemidler til behandlingen af multipel sklerose og psoriasis. Resultaterne bidrager til nye strategier for lægemiddelforskningen.

01.11.2018 |

Aarhus Universitet ny partner i stort europæisk innovationsnetværk på fødevareområdet

Aarhus Universitet er optaget som ny partner i EIT Food konsortiet. EIT Food konsortiet består af over 50 partnerne fra 13 europæiske lande, heriblandt førende internationale fødevarevirksomheder, forskningscentre og universiteter.

Ny centerleder på iFOOD: Milena Corredig

30.10.2018 |

Ny centerleder på iFOOD

Milena Corredig er pr. 1. november 2018 udpeget som ny centerleder for iFOOD, Aarhus University Centre for Innovative Food Research. Milena Corredig har en bred international erfaring inden for fødevareforskning. Læs nyhed på engelsk.

Jørgen Ellegaard Andersen er den første danske forsker, der er primær forskningsleder på et ERC Synergy Grant, og den første på Aarhus Universitet, som er involveret i et. Foto: Christine Dilling, AU

23.10.2018 |

Jørgen Ellegaard Andersen vinder 10 mio. euro ERC Synergy Grant

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har bevilget et ERC Synergy Grant på 10 mio. euro, svarende til 74,6 mio. kr., til projektet “Recursive and Exact New Quantum Theory” (ReNewQuantum), med professor Jørgen Ellegaard Andersen som primær forskningsleder og med Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM), Aarhus Universitet, som primær…

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny metode, som ved hjælp af to slæder efterspændt en firehjulet motorcykel kan kortlægge undergrunden i 3D ned til 50 meters dybde i en hidtil uset detaljegrad og fart. Metoden hedder tTEM (Towed Transient Electromagnetic Measurements) og er så effektiv, at amerikanske forskere allerede har lånt den første prototype. Foto: AU

22.10.2018 |

Hvor god er din mark til at holde på kvælstoffet?

Ny teknologi skal gøre det muligt at bestemme hvordan undergrunden under den enkelte mark naturligt omsætter kvælstof. Det vil bane vejen for målrettet regulering af kvælstofgødskning, til gavn for både miljø og landbrug.

Ved hjælp af geofysiske metoder skal projektet finde en løsning til beregning af oprensningsmidlernes flow under jorden, hvorefter disse data transporteres og omformes til en visuel 3D model, der guider injiceringen.

22.10.2018 |

Nyt innovationsprojekt skal sætte skub i anvendelsen af bioteknologi til oprensning af forurenet jord

Ejlskov A/S og Aarhus Universitet går sammen om at udvikle en hurtigere, billigere og lettere metode til at rense forurenet jord uden brug af gravemaskiner. Ved hjælp af realtids 3D-scanning af undergrunden injicerer man bioteknologiske rensemidler præcist ind i den forurenede undergrund, og overvåger samtidig, hvordan midlerne fordeler sig i…

Den hemmelighedsfulde indri (Indri indri) på Madagaskar er den største levende lemur. Den er også kritisk truet og meget evolutionært distinkt, uden nære slægtninge - en kombination, der gør dens gren til en af de mest det mest usikre på pattedyrenes evolutionære træ. Hvis indrien uddør, hvilket er sandsynligt, vil vi miste 19 millioner års unik udviklingshistorie. Foto:©pierivb, Depositphotos.com
En illustration af, hvordan de mindre pattedyr – her en sumpbæver (Nutria) – må udvikle sig og diversificere de næste 3-5 mio. år for at rette op på tabet af de store pattedyr. Grafik: Matt Davis, Aarhus Universitet.
Litopterner som denne Macrauchenia patachonica, der blev opdaget af Charles Darwin, var en mærkelig udseende gruppe af forhistoriske sydamerikanske pattedyr, der ikke var nært beslægtet med nogen levende arter i dag - de spaltede evolutionært fra andre pattedyr for over 65 millioner år siden. Da de uddøde i slutningen af istiden, mistede pattedyrenes slægtstræ en af sine længste grene. Ill.:Bruce Horsfall, Macmillan, New York. Via Wikimedia Commons

15.10.2018 |

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der…

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Klimaforandringer kræver bedre tilpasning til tørke

Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke. Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som f.eks. majs.

Det er begrænset, hvor meget bæredygtigt skovdrift i Europa kan bidrage til at afhjælpe globale klimaforandringer. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Kan skove redde os fra klimaforandringer?

En ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at drift af Europas skove med henblik på at maksimere kulstofoptagelse har en minimal effekt på det globale klima.

Viser resultater 1 til 15 ud af 993

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste