Nyheder

Mads C. Forchhammers stemningsfulde og kunstneriske sort-hvide fotografier skildrer livets gang for en lille robust flok af forskere, der udfordrer den højarktiske vinter. Foto: Mads C. Forchhammer
Foto: Mads C. Forchhammer
Foto: Mads C. Forchhammer
Foto: Mads C. Forchhammer
Foto: Mads C. Forchhammer
Foto: Mads C. Forchhammer

30.08.2013 |

Mads Forchhammers bog om Zackenberg-stationen udkommer i dag

Mads C. Forchhammers kunstneriske bog "Zackenberg - on the edge of winter" om Aarhus Universitets forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland giver et spændende indblik i forskernes liv og feltarbejde i Højarktis.

Tongass National Forest i Alaska. Forskerne forventer, at skove af denne type fremover kan brede sig i de sydligere dele af Grønland. Foto: John Schoen, Anchorage.

28.08.2013 |

En Grønlandsrejse år 2100

Forskerne forventer at fremtidens klima bliver varmere, og at dette i særdeleshed vil gælde for Arktis. Hvad kommer det til at betyde for Grønland? En ganske væsentlig forandring vil være, at der kan komme skov på Grønland.

27.08.2013 |

Affald bliver til energi i Vietnam

Aktuel forskning udført i Vietnam af forskere fra Can Tho Universitet og Aarhus Universitet skal sikre de asiatiske ulande en billig og bæredygtig produktion af biogas fra risproduktionens affaldsstrå. Læs historien i det nyeste nummer af webmagasinet RØMER

(Foto: Coulorbox)

21.08.2013 |

Vejrudsigt med bakterier

Atmosfæren er fyldt med bakterier, der er blæst derop fra jordoverfladen – f.eks. fra overflader på planters blade. I atmosfæren kan nogle bakterieceller spille en vigtig rolle i meteorologiske fænomener såsom skyer og nedbør.

Partikelacceleratoren "European Spallation Source" bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning. ESS har base i Sverige på Lund Universitet, og konstruktionen af det topmoderne anlæg begynder næste år. Tanken bag projektet CATE er, at universiteterne indgår i et samarbejde med skandinaviske virksomheder, og på den måde kombinerer stærk forskning og know-how med virksomheders efterspørgsel efter ekspertise inden for meget specialiserede områder. (Ill: Henning Larsen Architects)

21.08.2013 |

Skandinavisk know-how i europæisk finale

Der er store interessefællesskaber mellem forskningens verden og virksomheder. Aarhus Universitet deltager i et projekt, der skal sikre videndeling og udvikling mellem skandinaviske universiteter og virksomheder.

Vi har stor glæde af grillkul, når vi en lun sommeraften rister pølser og skumfiduser over glødernes hede. Men måske kan kullene også gøre gavn, hvis vi i stedet graver dem ned i jorden. Det er forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge. (Foto: Colourbox)

17.08.2013 |

Put trækul i jorden i stedet for i grillen

En kulsort fremtid lyder mere som en dommedagsprofeti end et ønskescenarie, men ikke desto mindre er det måske lige netop det, vi skal stræbe efter. I hvert fald hvis man skal tro ny forskning fra Aarhus Universitet, som tyder på, at et flere tusinde år gammelt indianertrick med at putte trækul i jorden både kan give bedre landbrugsjord og løse…

16.08.2013 |

Aarhus op i datalogiens superliga

Danmarks Grundforskningsfond har forlænget forskningstilskuddet det dansk-kinesiske grundforskningscenter i datalogi på Aarhus Universitet "Center for the Theory of Interactive Computation” (CTIC).

Kolonierne bygger rede omkring buske og træer og er lokaliseret i Indien, Nepal og Sri Lanka. Der findes op mod 200 edderkopper i hver koloni. Lena Grinsted fandt frem til 18 kolonier og plukkede 40 edderkopper ud fra hver koloni som skulle deltage i hendes forskningsprojekt. Hver fik de en unik farvekode, så hun kunne følge den enkeltes opførsel. (Foto: Lena Grindsted)

16.08.2013 |

Edderkoppers sociale liv

Sociale edderkopper har individuelle personligheder. Nogle står for at jage bytte, mens andre bliver hjemme i reden og tager sig af andre gøremål. Lena Grinsted har undersøgt edderkoppers sociale struktur.

Sød, bitter, mørk, lys? En perfekt øl afhænger selvfølgelig af præferencer, men den smager altid af det valgte korn, den valgte ristning, det valgte bitterstof og intet andet. I det, der nok er Danmarks mest avancerede, højteknologiske mikrobryggeri, har forskere og studerende fundet frem til noget, der ligner formlen for øl uden bismag. Fra venstre: Catharine Oestberg Christensen, Christian Dannesboe, Alberte Bundgaard Andersen og Chgeendran Sivanendiran. (FOTO: Rasmus Rørbæk)
Forskere og ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet er efter et halvt års intensivt arbejde meget tæt på at kunne afsløre formlen for den perfekte øl helt uden bismag. (FOTO: Rasmus Rørbæk)

10.08.2013 |

På jagt efter formlen for den perfekte øl

Hvad er det, der rent faktisk betyder noget for den rene smag af øl? Med teknologisk isenkram for flere hundrede tusinde kroner har forskere og studerende sat jagten ind på at finde formlen for den helt perfekte brygning uden bismag.

09.08.2013 |

Små binyresvulster forårsager forhøjet blodtryk

I et samarbejde med en engelsk forskningsgruppe, har forskere fra grundforskningscentret PUMPkin ved Aarhus Universitet afsløret årsagen til, hvorfor op imod 100.000 danskere har et forhøjet blodtryk.

Kemistuderende og "kemishowere" Ida Gjerlevsen (i forgrunden) og Lise Ibsen (bag bordet) sendte to smukke skumpølser op mod den strålende sommermorgenhimmel, mens tv-vært Kristian Gintberg (yderst til venstre iført hvid kittel, kasket og bare ben) holdt sig i sikker afstand. Fotos: Lise Balsby, AU Kommunikation.
Skumsplosionerne larmede ikke, men de kunne nok få det til at gibbe i små tilskuere...
...af hvilke nogle foretrak håndholdt afstand til løjerne.
Selv om showet var kort, nåede Kristian Gintberg og seerne da at få en vis indføring i skum-kemi.

07.08.2013 |

Højtflyvende skumpølser over Tangkrogen

Et kort men fyndigt kemishow fik onsdag morgen børneprogrammet Sommersummarum til at skumme over.

En jordskok er ikke bare en jordskok. Der findes mange forskellige sorter. Her ses to forskellige varianter; de har hver sin farve, men også andre egenskaber er forskellige.

04.08.2013 |

Gammelt guld i banken

Aarhus Universitet har en bank – en genbank – hvor vigtige kloner af jordskokker, humle og andre planter opbevares til fremtiden.