Nyheder

27.12.2013 |

Ny professor i modellering af luftforurening

Seniorforsker, dr. scient., Ole Hertel er ansat som professor med særlige opgaver i atmosfærisk modellering ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Professor Flemming Besenbacher

20.12.2013 |

Ny stor kinesisk anerkendelse af Flemming Besenbacher

Professor Flemming Besenbacher er netop blevet udpeget til medlem af Chinese Academy of Sciences (CAS), der bl.a. rådgiver den kinesiske regering.

Kulstofskovprojekt i Patako, Senegal. Projektet koordineres gennem det EU-støttede Undesert Project, der koordineres af Aarhus Universitet. Det omfatter beplanting af hjemmehørende træarter i et ryddet skovområde og salg af carbon-kreditter. (Foto: Fatimata Niang-Diop)
Som en del af genskovningsprojektet i Patako, Senegal, bliver lokalsamfundet undervist i de fordele, de vil kunne opnå gennem kulstof-projekter (Foto: Anne Mette Lykke)

19.12.2013 |

Forskning kortlægger hvor i Afrika projekter for kulstofophobning har størst nytteværdi

En måde at begrænse koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er ved at sikre, at kulstof bliver ophobet her på Jorden på den bedst mulige måde. Danske og sydafrikanske forskere har nu fundet en metode til at vurdere, i hvilke områder man kan opnå de største direkte og indirekte gevinster i forbindelse med projekter for kulstofophobning.

16.12.2013 |

Ny professor i luftens kemi

Seniorforsker, ph.d. Henrik Skov er ansat som professor i atmosfærekemi ved Institut for Miljøvidenskab og Arktisk Center, Aarhus Universitet. Professorat er oprettet for at styrke forskningen inden for forureningers skæbne og effekter i Arktis og globalt.

16.12.2013 |

Professor i luftforurening

Seniorforsker, ph.d., Jørgen Brandt er ansat som professor i atmosfærisk modellering ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Professoratet er oprettet for at styrke forskningen inden for luftforurening og dens effekter på helbred, natur og klima.

16.12.2013 |

Tre modtagere af Sapere Aude-bevillinger på Science and Technology

Navnene på tre modtagere af DFF-Forskertalent stipendium er netop offentliggjort. På Science and Technology er modtagerne fra Interdisciplinary Nanoscience Center (iNano), Institut for Bioscience og Center for Bioinformatik (BIRC).

Gengivelse af grafen nanostrimler med atomar kraftmikroskopi. Foto: Nature Chemistry 2013
Michael Ryan Hansen deltog i projektet på Max Planck Instituttet i Mainz - og fortsatte med det, efter at han vendte tilbage til Aarhus i år.

16.12.2013 |

Opskrift på grafen-strimler med båndgab

Et internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har taget et spring fremad i kapløbet om at gøre vidundermaterialet grafen klar til fremtidens mikrochips og solceller.

Et helikopterbåret, geofysisk udstyr, som kan scanne undergrunden helt ned til 500 meters dybde, og dermed kortlægge grundvandsmagasinerne, skal løfte udfordringen med at finde rent drikkevand i varierende geologiske områder. (Foto: Anders Vest Christiansen, Aarhus Universitet)

16.12.2013 |

Millionbevilling skal sikre rent vand

Kampen for at sikre rent vand til verdens voksende befolkning har nu fået en saltvandsindsprøjtning – eller rettere en grundvandsindsprøjtning. Et stærkt erhvervssamarbejde mellem virksomheden SkyTEM Surveys og Aarhus Universitet har netop fået 15 millioner kroner fra Højteknologifonden til at udvikle avanceret teknologi til at kortlægge…

12.12.2013 |

Uranspøgelset fra Den Kolde Krig

Udvinding af uran i Grønlands undergrund er højaktuel i denne tid. Men vi skal godt 60 år tilbage i tiden for at finde begyndelsen på uranjagten, der bar præg af spændingerne under Den Kolde Krig. Det viser et omfattende forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet. Læs 'uranspøgelsets' historie i det nye nummer af RØMER.

12.12.2013 |

Drik mælk til julesnapsen og undgå leverskader

Et forskningssamarbejde mellem danske, japanske og amerikanske forskere har vist, at mælkeproteinet osteopontin kan bremse udviklingen af leverskader forårsaget af alkoholmisbrug.

Den nyudviklede permanente magnet har farve, som den har egenskab: Grøn. Her ses den magnet, der nu er opsat på partikelacceleratoren ASTRID2, ved siden af en af de elektromagneter, der ellers benyttes på ringen. (Foto: Rasmus Rørbæk/AU)
Samarbejdspartnerne er her samlet for at tage bestik af den opsatte magnet. (Foto: Rasmus Rørbæk/AU)

08.12.2013 |

Grønne magneter i ASTRID2

Forskere har i samarbejde med virksomheder udviklet permanente magneter, der kan erstatte de energikrævende elektromagneter, man i dag bruger i f.eks. acceleratorer til forskning med røntgenstråling og til datering af arkæologiske prøver. For nylig har acceleratoren ASTRID2 på Institut for Fysik og Astronomi, fået udskiftet en energislugende…

Tungmetallet kobber er essentielt for flere af kroppens vitale funktioner, men skadeligt i for store mængder. Vores sundhed afhænger derfor af kroppens evne til at regulere cellernes kobberniveau. Den regulering sker ved hjælp af den såkaldte kobberpumpe, som forskerne nu er et skridt tættere på at forstå (Foto: <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/File:NatCopper.jpg">Wikipedia</a>)
Den ser måske ikke ud af meget, og den er heller ikke mere end et par nanometer stor - men ikke desto mindre er det denne kobberpumpe, der sikrer kroppens celler mod kobberforgiftning. Når kobberpumpens enkelte dele (angivet i forskellige farver) drejer rundt i forhold til hinanden, åbnes og lukkes kobberionernes passage i cellemembranen, markeret mellem de grå og turkise dele i membranen. De turkise og grå elementer er kobberpumpens membranbundne del med markeringer af individuelle segmenter af aminosyresekvensen (MA, MB, M1-M6) og et par specifikke aminosyrer (E189 og M717), som er centrale for udskillelsen af kobber. De gule kugler markerer kobbers vej gennem proteinet og ud af cellen, som det er analyseret med computersimuleringer af de californiske samarbejdspartnere i forskningsprojektet. (Illustrationer: Daniel Mattle og Magnus Andersson)
Foruden postdoc Pontus Gourdon (til venstre) og ph.d.-studerende Oleg Sitsel (til højre) er professor Poul Nissen, ph.d-studerende Daniel Mattle, laborant Tetyana Klymchuk og laborant Anna Marie Nielsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik medforfattere på den videnskabelige artikel, som også er blevet til med deltagelse af forskere fra Rigshospitalet og Irvine University of California (Fotos: Lisbeth Heilesen)

08.12.2013 |

Sådan fjerner cellerne kobber

Ny forskning fra Aarhus Universitet giver dybere indsigt i årsagerne til alvorlige sygdomme i kobbermetabolismen. Kortlægning af den mekanisme, som regulerer transporten af kobber ud af kroppens celler på tværs af cellemembranen, giver nemlig en ny forståelse for lidelser relateret til kroniske ubalancer i kroppens kobberniveau.

MikroRNA-128 er dét mikroRNA, der i mus kontrollerer flest mRNA’er i hjernen – helt specifikt i neuronerne. (Foto: Colourbox)
Professor Jørgen Kjems. (Foto: AU)
Postdoc Morten Trillingsgaard Venø

06.12.2013 |

Ny forskning giver indsigt i epilepsi

Nye forskningsresultater med mus viser, at mængden af det såkaldte mikroRNA-128 har stor indflydelse på bevægeapparatet. Hvis niveauet af mikroRNA-128 hæves, giver det en lavere neuronaktivitet og kan derved være med til at hæmme de ukontrollerede bevægelser i forbindelse med epilepsi eller Parkinsons sygdom. Tilsvarende kan mikroRNA-128 sænkes…

03.12.2013 |

Bjørnesøvnens hemmeligheder

Bjørne kan ligge i dvale i seks til syv måneder hvert år. Modsat mennesker bundet til sygesengen viser de ingen tegn på knogleskørhed eller muskelsvind. I det Skandinaviske Bjørneprojekt forsøger forskere at lære af bjørnenes hemmeligheder, så bjørnesøvn en dag kan komme patienter til gode. Læs mere i det nyeste nummer af RØMER.

Kolibrien er kendt for sin evne til at kunne holde sig svævende et bestemt sted i luften ved at slå meget hurtigt med vingerne. På grund af deres hurtige vingeslag har de et meget højt stofskifte, og det kræver normalt masser af ilt. Alligevel er visse arter af kolibrier i stand til at flyve over høje bjergtoppe, hvor luften er ekstremt iltfattig. Nu har forskerne fundet ud af hvorfor. (Foto: Colourbox).

03.12.2013 |

Aarhus-forskere opdager kolibriers ilt-hemmelighed

Kolibrier kan flyve i bjerge op til 4.000 meters højde, selvom deres hurtige vingeslag kræver meget energi. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kan det, og nu har forskere fra Aarhus Universitet været med til at finde ud af hvordan.

Viser resultater 1 til 15 ud af 16

1 2 Næste