Nyheder

Sådan kommer Aarhus Universitets nye forskningsskib Aurora til at se ud, når det fra sommeren 2014 er klar til at stævne ud på togter. (Illustration: Aarhus Universitet)

28.02.2013 |

Aarhus Universitets nye forskningsskib får navnet Aurora

Kølen er lagt, kursen er sat og Aurora tager form på værftet. Fra sommeren 2014 er det nye topmoderne forskningsskib klar til at drage på togt.

Illustration viser det cirkulære molekyle, ciRS-7, der har indfanget mikro-RNA’er, som derved inaktiveres.

27.02.2013 |

Ny viden om vores arvemasse

Danske forskere har opdaget en helt ny funktion i vores celler, som på sigt kan have stor betydning for forståelsen og behandlingen af en lang række humane sygdomme. Resultaterne er beskrevet i det internationale tidsskrift Nature.

Nogle palmer er små buske. Andre er tres meter høje træer. Alene på dette billede fra en regnskov i Brasilien ser vi fire forskellige palmearter. Nu har forskere vist, at palmer kun langsomt formår at tilpasse sig et ændret klima. Det er dystert nyt, fordi palmerne spiller en enorm rolle i økosystemet. Tilmed bruger mennesker op mod halvdelen af de 2440 arter, der i alt findes blandt andet til byggemateriale og madressourcer. Foto: Dennis Pedersen & Henrik Balslev. 
Udsnit fra en regnskov i Madre de Dios, Peru, hvor en enkelt palmeart, Mauritia flexuosa, dominerer de sumpede områder. Dens frugter, "aguaje", er føde for både dyr og mennesker. Foto: Dennis Pedersen & Henrik Balslev.

27.02.2013 |

Konservative palmer i et klima med fart på

Ny forskning viser, at palmer bruger millioner af år på at tilpasse sig temperaturændringer, og kun ganske langsomt flytter de sig til nye levesteder. Hurtige og voldsomme klimaændringer kan derfor blive en udfordring for en plantegruppe, der er særdeles vigtig for mennesker og dyr i verdens varme egne.

22.02.2013 |

Fra gravide kvinder til zebrafisk

Proteinet PAPP-A sættes normalt i forbindelse med gravide kvinder, hvor koncentrationen i blodet er nedsat, hvis kvinden bærer et barn med Downs syndrom. Men selvom måling af PAPP-A tidligt i svangerskabet finder udbredt diagnostisk anvendelse, er der store mangler i vores viden om PAPP-A. Ved at bruge zebrafisk som modelorganisme har danske…

NASA’s Kepler satellit har opdaget et nyt planetsystem, der er hjem for den foreløbigt mindste planet, vi kender i Universet. En kunstner har skabt denne illustration ud fra forskernes målinger af planeten, der kaldes ‘Kepler 37b’. Astronomerne mener ikke, at planeten har en atmosfære, eller at den kan rumme liv, som vi kender det. Planeten, der er på størrelse med vores Måne, er dog efter alt at dømme en klippeplanet. (ill: NASA/Ames/JPL-Caltech)

20.02.2013 |

Universets – foreløbigt – mindste planet er fundet!

Et internationalt forskerhold har analyseret målinger fra Kepler-satellitten og fundet den mindste planet, man endnu har registreret i Universet. ’Stellar Astrophysics Centre’ på Aarhus Universitet har deltaget i arbejdet med at finde og karakterisere den lille planet, der er på størrelse med vores Måne.

Palmearten Satranala decussilvae lever udelukkende i regnskovsområdet på Masoala halvøen i det nordøstlige Madagaskar. Tidligere har den formodentlig forekommet over større områder, men et mere tørt klima under sidste istid har fået den til at trække sig tilbage, og den er stadig kun at finde i sit istids-refugium. Foto: J. Dransfield, Royal Botanic Gardens Kew.
Kortet viser, hvor der i dag er regnskovsklima på Madagaskar (skraveret), og hvor der var vådt nok til regnskov under sidste istid (mørkeblå). 
Kortet viser antallet af palmearter per område på Madagaskar. Palmerne er koncentreret der, hvor regnskovene bedst overlevede istidsklimaet.
Beccariophoenix alfredii på højslette langs en af floden Manias bifloder i det vestlige Madagaskar. Palmeslægten Beccariophoenix har to arter på Madagaskar. Den ene findes i regnskoven, og den anden har tilpasset sig mere tørre miljøer som her på højsletten. Det er kun ganske få palmearter, der har formået at tilpasse sig de mere tørre områder. Foto: Mijoro Rakotoarinivo, Kew Madagascar Conservation Centre/ Palmweb 2013. Palms of the World Online. Published on the internet [http://www.palmweb.org]. Accessed on 19/02/2013.

20.02.2013 |

Nutidens palmer lever stadig i deres våde istids-refugier

Særligt nedbør under sidste istid bestemmer, hvor palmerne på Madagaskar findes i dag, viser ny forskning. Bliver regnskoven mindre og mere tør, er der ingen udsigter til et hurtigt comeback.

20.02.2013 |

Nyt SARS-virus sætter forskerne i alarmberedskab

Et nyt SARS-lignende virus er fundet i Mellemøsten, og et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har konstateret, at det nye virus vokser lige så hurtigt som et forkølelsesvirus, og at sygdommen er mere alvorlig. Sygdommen kan kureres med en behandling, der stimulerer immunforsvaret.

Centerleder Jan Heinemeier har siden begyndelsen af 1980'erne  været med til at udvikle acceleratormetoden til kulstof-14 datering på Aarhus Universitet.  (foto: Rasmus Rørbæk/AU)

15.02.2013 |

Nyt accelerator-anlæg på vej til Aarhus

Aarhus Universitet har skrevet kontrakt på en ny tandem-accelerator til kulstof-14 dateringscenteret. Anlægget bliver et af de mest avancerede i verden indenfor sin kategori.

14.02.2013 |

Derfor tager det lang tid at komme sig over sene-skader

Det kan være et langt og smertefuldt forløb at komme sig over skader på sener. Ved at kombinere 1950’ernes atomprøvesprængninger med vævsprøver og moderne teknologi, afslører et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet nu, hvorfor helingsprocessen er så langsommelig.

Danmark producerer mere end 30 millioner ton svinegylle om året. Ny detailviden på mikroskala om bakterielle processer i gyllen kan hjælpe med at mindske afgasning af uønskede produkter. (foto: Colourbox)
Biolog Rikke Markfoged har de sidste fire år haft næsen tæt ved gyllen for at studere, hvordan mikroorganismer omsætter kvælstof og svovl. (Foto: Peter Bondo Christensen)

13.02.2013 |

Bakterier kan styre lugt og drivhusgasser fra gylle

Danmark producerer mere end 30 millioner ton svinegylle om året. Ny detailviden på mikroskala om bakterielle processer i gyllen kan hjælpe med at mindske afgasning af uønskede produkter.

Varme. Kulde. Tørke. Fugt. Det danske klima tager ikke livet af dræbersneglen. (foto: Stine Slotsbo)

08.02.2013 |

Dræbersneglen klarer kulden

Det danske vejr tager ikke livet af dræbersneglen. Den overlever både kolde vintre og tørre somre, og vi har derfor næsten lige så mange dræbersnegle i kolde og tørre år som i lune og fugtige år.

Med nye teorier og smarte ligninger kan man lave computerberegninger på molekylers egenskaber og dynamik.
Lektor Ove Christiansen, Institut for Kemi, modtager EliteForsk-prisen.

07.02.2013 |

Store ligninger om små ting

Flere og flere kemiske eksperimenter kan laves uden reagensglas – eller laboratorier, for den sags skyld. Store fremskridt i teoretisk kemi flytter eksperimenterne over i computerne.

Professor Steen Hannestad arbejder på Institut for Fysik og Astronomi på at skabe forståelse for de kræfter, der har skabt universet. Det sker bl.a. ved at lave simulationer af universtes struktur - de såkaldte 'cosmic webs'. Hver lysplet på billedet her repræsenterer en galakse. (ill: IFA)
Professor Steen Hannestad modtager EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr. i dag. (foto: AU)

06.02.2013 |

Er ’mørkt stof’ blot en dårlig undskyldning?

Vi ved kun med sikkerhed, hvad fem procent af universet består af. Resten kan vi ikke med fuldstændig sikkerhed redegøre for på nuværende tidspunkt. Men vi er på vej mod nye dybe erkendelser om de fundamentale naturlove og om konkret viden om det, der kaldes ’mørkt stof’. Professor Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus…

Det er (s)tanken der tæller. Måske kan grisegødning ikke fyldes direkte i bilens brændstoftank, men det kan nemt og hurtigt omdannes til diesel. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

05.02.2013 |

Kør på gylle. Flyv på græs.

Grønt brændstof til biler, fly og skibe er rykket et stort skridt nærmere, efter at danske forskere har udviklet en effektiv og konkurrencedygtig teknik, der kan lave olie af alle former for biomasse. Læs mere her - eller få hele historien i det nyeste nummer af RØMER.

04.02.2013 |

Rumrejsen til Mars

I vinterferien kan man tage på ”rumrejse til Mars”. Der er afgang fra Steno Museet hele vinterferien, hvor man kan opleve spændende astronomi og få masse af viden om rumfart.