Nyheder

For Mathias Kraft Mathiasen var det en drøm, der gik i opfyldelse, da adgangsbilletten til datalogistudiet på Aarhus Universitet dumpede ind ad brevsprækken. Foto: Mathias Kraft Mathiasen

31.07.2013 |

Mentorprojekt bryder den sociale arv

Aarhus Universitets mentorprojektet, Udvalgt til Uni, gør det lettere for unge, som ikke kommer fra akademiske hjem, at få sig en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. En af projektets mønsterbrydere, Mathias Kraft Mathiasen, blev i juni student på Teknisk Gymnasium Grenå og er netop blevet optaget på datalogistudiet.

1.706 unge fik en glædelig besked, da de i dag kunne tjekke, om de bliver tilbudt en studieplads på en af bacheloruddannelserne på Science and Technology. Foto: Colourbox

30.07.2013 |

Rekordoptag på Science and Technology

Aarhus Universitet optager i år det hidtil største antal studerende på bacheloruddannelserne inden for natur- og teknisk videnskab. Hele 1.706 unge er i dag blevet tilbudt en studieplads.

Tøris afgiver en flot hvid tåge, mens det sublimerer. Hælder man det i vand eller en drink, bliver tågen ret imponerende. Det er altså vand, Peter Hald her bruger til sin demonstration. Fotos: Jesper Buch Rais, AU Kommunikation. (Klik på billederne for fuld størrelse)
Ispinde kan holdes frosne længe, hvis man putter dem i en køletaske eller flamingokasse med lidt tøris.

29.07.2013 |

Sommertips med tøris

Tøris kan være det perfekte tilbehør til familiens udflugt i sommerlandet. Skulle sommeren svigte, kan det også bruges til indendørs underholdning. Man skal bare huske handsker.

Forskerne har fulgt indholdet af forurenende stoffer i de østgrønlandske isbjørne gennem de seneste 30 år. De er bekymrede over fundet af perfluorerede forbindelser (PFAS) som akkumuleres i isbjørnen og nu også er fundet i dens hjerne. Foto: Rune Dietz, Aarhus Universitet.

23.07.2013 |

Alvorlig miljøgift går i isbjørnens hjerne

Forskere fra Danmark og Canada er bekymrede over deres nye fund som viser, at giftige perfluorerede forbindelser krydser blod-hjerne barrieren hos isbjørne. På det seneste er forskerne dog begyndt at se et fald i forureningen med disse stoffer.

Når den danske sommer er så venlig at lade sit åsyn skinne ned over os, er vi danskere ikke sene til at tage ud og nyde vejret på stranden, i parken eller på en af de offentlige pladser. (Foto: Colourbox)
Forskellen er til at få øje på. De to billeder viser hver deres udgave af det samme lille hjørne i en af Aarhus’ populære parker. Indtil nu har man været nødt til at sende folk ud og tælle brugere ’manuelt’, som det kaldes – men med den nye teknologi fra Aarhus Universitet kan man ved hjælp af lidt elektronik og en kompliceret algoritme automatisere den proces. På sigt vil det kunne give en bedre oplevelse for brugerne, og et smartere ressourceforbrug for de driftsansvarlige, der automatisk kan skabe et konkret overblik over brugernes adfærd på de offentlige områder. (Foto: André Schmidt, AU)
På denne graf kan man se, hvor mange personer, der har opholdt sig i et hjørne af Botanisk Have i Aarhus en sommer-tirsdag-aften. Det kan ses, at godt 120 aarhusianere hyggede sig i det lune vejr med tændte telefoner, og at der var flest i området ved 20 tiden. Teknologien gør det muligt at se, hvor længe telefonerne er i området, og hvis man opsatte flere tællere kunne man også se, hvordan telefonerne flytter sig rundt i området. På basis af de informationer bliver det så muligt at vurdere, om netop det hjørne skal have ekstra oprydning – eller flere skraldespande opsat til fremtidig brug. (Illustration: André Schmidt, AU)

22.07.2013 |

Ny teknologi opsnapper feriefælderne

Mød et bud på en fremtidig teknologi, der kan gøre det slut med lange køer, overfyldte skraldespande og dårlige parkeringsforhold på offentlige områder.

Vore to eksperter i solbeskyttelse: professor i dermatologi Christian Grønhøj (tv) og professor i kemi Peter Remsen Ogilby. Peter Foto: Jesper Buch Rais, AU Kommunikation

16.07.2013 |

Solcreme kan selv give hudkræft – hvis man ikke bruger nok af den

Nogle typer solcreme kan øge risikoen for modermærkekræft, hvis man ikke passer på. Under alle omstændigheder beskytter man sig bedst mod solens skadelige stråler ved helt at undgå dem, lyder rådet fra to eksperter. (Denne artikel bragte vi i sommeren 2013, og den er mindst lige så aktuel i dag, fastslår vore to eksperter).

Marie Kanstrup i gang med at høste og indsamle gamle korntyper dyrket ved Askov for at måle deres optagelse af kvælstof-15 med og uden tilførsel af husdyrgødning. Foto: Aarhus Universitet, Askov Forsøgsstation.
Udtagning af prøve til flotering hvor man skiller det lettere organiske materiale (hvor der kan gemme sig forkullede kornkerner) fra grus og sten under en arkæologisk udgravning. Foto: Moesgård Museum.
Marie Kanstrup afvejer små kornprøver, så de er klar til at blive analyseret for kvælstof-15. Foto: Aarhus Universitet, Bente Philippsen.

16.07.2013 |

Stenalderens første bønder brugte husdyrgødning

Husdyrbrug har haft større betydning som kilde til gødning for oldtidens landbrug end hidtil antaget. Forskere fra Aarhus Universitet og Moesgård Museum har bidraget til ny forskning, som ændrer vores syn på det første landbrug i Danmark og Europa.

Ribs, stikkelsbær og solbær kan om ganske kort tid blive et nyt hit hos forbrugerne. Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en ny produktionsmetode, der fremover muliggør en produktion af nye luksusbær, som forbrugerne kan anvende som snacks eller pynt til kager og mad. Her ses plukkemodne stikkelsbær. (Foto: Connie Krogh Damgaard)
Solbær har et højt indhold af sundhedsfremmende stoffer og kan virke forebyggende på hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer, betændelsestilstande, visse øjensygdomme og Alzheimers. Og så smager de godt. Her ses solbær af sorten "Big Ben" (Foto: Helle K. Sørensen)
Ribs er hidtil primært blevet brugt til syltning og i saft. Men fremover skal vi måske vænne os til at spise dem som snacks. (Foto: Connie Krogh Damgaard)

11.07.2013 |

Ribs, stikkelsbær og solbær på spring som nye luksusbær

Forbrugerne kan de kommende år se frem til nye, sunde bær som snacks i køledisken. Resultater fra et afsluttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet viser, at ribs, stikkelsbær og solbær er egnede til dyrkning som nye højkvalitetsprodukter.

"Vores formål med dette eksperiment har været at finde frem til, om grafén rummer de fysiske egenskaber, der er nødvendige for at kunne benytte materialet til solceller,” siger ph.d. studerende Søren Ulstrup. Og de foreløbige resultater er lovende. (Foto: Colourbox)

10.07.2013 |

Kan kulstof nu bruges til at høste solens energi?!

Vidunderstoffet grafén, som består af kulstof med kun ét atoms tykkelse, kan vise sig at blive nøglen til en ny generation af højeffektive solceller. Et forskerhold fra bl.a. Aarhus Universitet har netop vist, at stoffet kan være særdeles effektivt til at omdanne sollys til strøm.

Unge har været meget samfundsbevidste i deres valg af uddannelser og søgt optagelse på de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger, vurderer dekan og ansvarlig for uddannelsesområdet på Aarhus Universitet, Mette Thunø. Det har bl.a. resulterer i en stigning i antallet af ansøgninger til uddannelser på Science and Technology.

10.07.2013 |

Flere unge vil studere natur- og teknisk videnskab

Aarhus Universitets bacheloruddannelser inden for natur- og teknisk videnskab mærker en stigende interesse fra unge, der skal i gang med en videregående uddannelse. Knap 20% flere har valgt en uddannelse på Science and Technology som førsteprioritet sammenlignet med sidste år.

09.07.2013 |

Hvordan bestemmes retningen for menneskets gener?

Et internationalt forskerhold anført af forskere fra Aarhus Universitet har fundet en mekanisme, der afgør, at tusindvis af ikke-kodende RNA-molekyler hurtigt forsvinder fra celler, mens de molekyler, der indeholder koder til protein-produktion, bliver bevaret. Resultaterne er med til at give en større forståelse for mekanismerne i det humane…

Landbruget fylder godt på det typiske danske landskabsfoto - faktisk dyrker landbruget godt 60 % af Danmarks areal. En ny undersøgelse viser at man får bedre løsninger for samfundet, hvis man inddrager landbrugets påvirkninger af miljøet i beslutningsgrundlaget. Foto: Aksel Bo Madsen, Aarhus Universitet.
Englænderne har været på forkant med deres 1465-siders National Ecosystem Assessment rapport, som blev færdig i 2011.

04.07.2013 |

Forskere kortlægger den økonomiske værdi af økosystemer

Vores arealanvendelse; landbrug, skov og natur bidrager på forskellige måder til vores velfærd. Ved at inddrage flere af naturens bidrag får man bedre løsninger for samfundet. Det fremgår af den hidtil grundigste undersøgelse på området.

For første gang er der skabt et samlet overblik over den genetiske variation blandt menneskeaber. Grafik: Ian Bickerstaff, Paul Sesink Clee, Jenn Drass, Elizabeth Gadsby, Aniare Idoaga og Peter H Sudmant

04.07.2013 |

Det store abekort – nu med endnu flere variationer

Den hidtil største kortlægning af menneskeabers genetiske variationer giver ny indsigt i arternes udvikling for millioner af år siden – og kan blive et vigtigt redskab i arbejdet for at bevare de truede arter.

Kartoflens indhold kan afsøres ved at sætte elektrisk strøm på den. Foto: Newtec A/S

02.07.2013 |

Kartofler i stødet

Forsker sætter strøm på kartofler for at afsløre knoldenes indhold og fordeling af blandt andet vand, stivelse og sukker. Dermed kan anvendelsen af kartoflerne hurtigere og bedre målrettes.

Forskere udvikler bakterier til at være målrettede budbringere af medicin. Foto: Colourbox

02.07.2013 |

Bakterier som målrettede budbringere

Mælkesyrebakterier tages i brug som hjælpere i behandling af kronisk tarmsygdom. Bakterierne agerer som målrettede budbringere af medicin.

Viser resultater 1 til 15 ud af 16

1 2 Næste