Nyheder

Spadestik til Aarhus Universitets og Grønlands Selvstyres nye forskningsstation VILLUM RESEARCH STATION på Station Nord. Det er VILLUM Fonden, der har doneret 70 mio. kr. til de nye forskningsfaciliteter. De nye faciliteter forventes åbnet i 2014, og bliver en af verdens mest avancerede forskningsstationer i Arktis til at frembringe viden om klimaændringernes indvirkning på Arktis. Fra venstre ses : Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet; Grønlands minister for Uddannelse, Forskning og Nordiske Anliggender Nick Nielsen; H.K.H. Kronprins Frederik; seniorforsker Henrik Skov, Aarhus Universitet, uddannelsesminister Morten Østergaard og bestyrelsesformand i VILLUM Fonden Lars Erik Kann-Rasmussen.
H.K.H. Kronprins Frederik og rektor ved Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen.

28.06.2013 |

Kronprinsen tager første spadestik til ny stor forskningssatsning i Arktis

På Station Nord, kun 800 km fra Nordpolen, opbygger forskerne ved Aarhus Universitet nu en af verdens mest avancerede forskningsstationer i Arktis med hjælp fra VILLUM Fonden, der har doneret 70 mio. kr. til formålet.

Når floder eroderer bjerge, er det ikke vandet alene, der er ansvarlig for nedbrydningen. Sedimentet i vandet har en afgørende betydning. Det fremgår af en ny model udviklet af forskere fra Aarhus Universitet. Billedet her viser bjergfloden Manaraga in Yugyd Va National Park, som ligger i Uralbjergene; en 2.500 km. lang bjergkæde i det vestlige Rusland og samtidig en af verdens ældste. (Foto: Istockphoto / FokinOl)

27.06.2013 |

Ny model løser mysterium om ældgamle bjerge

Forskere har længe undret sig over, at nogle af verdens største og ældste bjergkæder ufortrødent tårner sig op over landskabet millioner af år efter, at de ifølge de eksisterende teorier burde være slidt ned til grunden. En ny model udviklet af forskere fra Aarhus Universitet giver en forklaring.

Strandskade og Islandsk Ryle i Vadehavet. Her kan du opleve enestående mængder af vadefugle som mæsker sig i mad. Foto: Klaus Melbye, Vadehavscentret

25.06.2013 |

Brug sommeren til at blive klogere på den danske natur

Lyder det kedeligt at bruge sin sommerferie på at blive klogere? Så se her hvad fire af Aarhus Universitets forskere giver dig af tips. I den danske natur venter masser af oplevelser og muligheder for at undre sig, lede efter svar og få en aha-oplevelse.

Den 6. august får Science and Technology på Aarhus Universitet en ny dekan i professor Niels Chr. Nielsen, som i dag leder det internationalt højt anerkendte iNANO-forskningscenter.

25.06.2013 |

Ny dekan for Science and Technology på Aarhus Universitet

Professor Niels Chr. Nielsen bliver ny dekan for Aarhus Universitets hovedområde Science and Technology, der rummer naturvidenskab og teknisk videnskab. Han bliver dermed medlem af Universitetsledelsen.

Når klimaet bliver varmere, flytter sommerfuglene længere mod nordens køligere breddegrader. Her ses en sommerfugl af arten Lille ildfugl. (Foto: Anne Eskildsen)
Sommerfugl af arten Hedepletvinge. (Foto: Anne Eskildsen)
Parring mellem to sommerfugle af arten Sortåret hvidvinge. (Foto: Anne Eskildsen)

25.06.2013 |

Klimaændringer sender sommerfuglene mod nord

Sommerfuglene er en af de dyregrupper, der formår at tilpasse sig ændringerne i vores klima. Når temperaturen stiger, river sommerfuglene teltpælene op og flytter mod nord. Det fremgår af et aktuelt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet.

20.06.2013 |

Kunst og naturvidenskab forenes på Steno museet

Lyd, billeder og knastør viden bliv forenet i uropførelsen af ”Havets Planter” en ny audiovisuel installation der udfoldes på Stenomuseet de næste tre måneder.

Her ses et mikrohabitat i kystzonen. Den gule plet på den store snegl er en anden snegl, der græsser på de mikroalger, som gror på sneglens skal. Imens græsser den store snegl på tangplanter. 
Parasitter kan vælge mange forskellige ruter opad i fødekæden. Her ses et larvestadie af en parasit (haleikte), der bruger sneglen som første mellemvært. Larven forlader sneglen for at opsøge en fisk – fx en hundestejle eller en torsk – som den graver sig ind i. Her venter den så på at blive spist af en havfugl, som er parasittens slutvært.
Her ses et eksempel på et fødenet fra Estero de Punta Banda i Mexico. Billedet viser et netværk med 4.671 fødeforbindelser mellem 68 parasitter og 117 fritlevende arter. De blå prikker er parasitterne. De røde prikker er fritlevende organismer, hvoraf nogle fordøjer parasitterne, når de spiser værtsdyret, og andre fungerer som værter for parasitterne. De grønne prikker er plantearter, som en række af de fritlevende dyr græsser på.

19.06.2013 |

Parasitter giver indsigt i økosystemers stabilitet

Et forskningsprojekt med deltagelse fra Aarhus Universitet har nu vist, hvordan parasitter bidrager til kompleksiteten i et økosystem. Det giver en bedre forståelse for økosystemernes stabilitet. I projektet har forskerne analyseret parasitternes betydning for strukturen af fødenet med udgangspunkt i syv datasæt fra kystnære og marine fødenet.

I computerspillet ”The Quantum Computer Game”, som lanceres i dag, skal man forsøge at flytte atomer forbi nogle forhindringer, uden at de skvulper over. Resultaterne kan forskerne bruge til at udvikle fremtidens supercomputer.
Jacob Sherson, der står bag projektet, bruger helt almindelige menneskers deltagelse i et computerspil til at udvikle en kvantecomputer.

18.06.2013 |

Spil computer, og hjælp en forsker

Fremtidens computer bygger på avanceret kvantemekanik, som kan give selv de skarpeste hjerner grå hår og dybe panderynker. Men nu udnytter en nyt computerspil udviklet af forskere fra Aarhus Universitet almindelige menneskers hjerner til at speede udviklingen af kvantecomputeren op.

Her til morgen foretog forskere fra Aarhus Universitet en testflyvning med en drone over Nørreådalen ved Viborg. De vil udvikle en ny metode til at overvåge vildt og løse udfordringen med de mange påkørsler af dyr på landbrugets marker hvert år. (Foto: Rasmus Nyholm Jørgensen, AU)

17.06.2013 |

Drone spotter vildt på markerne

Antallet af påkørte dyr på landbrugsarealer skal nedbringes ved hjælp af droner, kameraer og algoritmer. Forskere ved Aarhus Universitet står bag et projekt med store perspektiver for både dyr og landmænd.

Havet rummer mange kalkholdige organismer. I danske farvande er muslingerne en af de vigtigste. Foto: AU/Jens Larsen

17.06.2013 |

Nyt paradigme: Forsuring i kystnære farvande styres primært af oplandene

Forskerne er bekymret for at atmosfærens stigende indhold af CO2 vil lede til en gradvis forsuring af de store oceaner. I kystnære farvande er forsuring imidlertid først og fremmest et lokalt fænomen som styres af indholdet af næringsstoffer. Det fremgår af en ny international undersøgelse som Aarhus Universitet har deltaget i.

På billedet ses den lille mus <i>Deer mouse</i>, som lever i USA. Nogle stammer af musearten har udviklet en forbedret evne til at optage ilt i blodet og har tilpasset sig et liv højt oppe i bjergene, hvor de fleste andre dyr ville lide af iltmangel. Forskere har nu fundet ud af, at det er et komplekst sammenspil af genmutationer, der gør denne udvikling mulig.

13.06.2013 |

Forskere beviser at evolutionen er en kompleks størrelse

Udviklingen af en bestemt genetisk egenskab afhænger af et komplekst samspil mellem forskellige genmutationer. Det har danske forskere nu bevist i samarbejde med amerikanske kolleger. De har studeret hvordan mutationer i proteinet hæmoglobin gør det muligt for den lille museart Deer mouse at tilpasse sig et liv højt oppe i bjergene.…

Når forskerne vil finde ud af, hvordan vegetationen var på et bestemt tidspunkt i historien, undersøger de prøver hentet op fra bunden af søer for forekomsten af bl.a. pollen. Her ses et sjældent tilfælde, hvor pollenmængden i en geologisk aflejring er meget stor. (Foto: Bent Odgaard)

11.06.2013 |

Pollen afslører ny mellemistid

Det mikroskopiske plantestøv, der fylder luften hvert år, når floraen vågner fra sit vinterhi, er til stor gene for tusindvis af allergikere. Men nu kan en forsker fra Aarhus Universitet takke pollen for den bemærkelsesværdige opdagelse af en hidtil ukendt mellemistid. Læs mere om den overraskende opdagelse i RØMER.

06.06.2013 |

Tre forskere fra AU Science and Technology belønnes med Sapere Aude

Det Frie Forskningsråd har netop fordelt forskningsmidlerne i karriereprogrammet Sapere Aude, og AU Science and Technology er repræsenteret med tre forskere.

Blomster og insekter er gensidigt afhængige af hinanden. Nu betyder ændrede blomstringsperioder at der bliver færre insekter i Arktis. (Foto: Toke Thomas Høye)

03.06.2013 |

Klimaændringer er skyld i færre insekter i Arktis

Det varmere klima i Arktis har medført, at planterne blomstrer tidligere end før og samlet set i kortere tid. Dermed er der sket en forskydning i forhold til, hvornår de bestøvende insekter er fremme. Forskere fra Aarhus Universitet kan nu påvise, at denne udvikling betyder, bestanden af nogle arter af bestøvende insekter er blevet halveret på 14…

03.06.2013 |

Kunsten at få en fem meter lang flaske til at skvulpe

Besøger man den aarhusianske kunstbegivenhed, Sculpture by the Sea, kan man ikke undgå at fæstne sig ved særligt én af de mange skulpturer. 50 meter ude i vandet flyder nemlig en ganske imponerende, overdimensioneret flaskepost. Hvad man ikke kan se med det blotte øje, er de omfattende beregninger bag værket. Det er to civilingeniørstuderende, der…