Nyheder

Foto: Anders Trærup AU Kommunikation

31.05.2013 |

21 millioner til forskere fra Science and Technology

Højteknologifonden har bevilliget 21 millioner til forskningsprojekter, hvor forskere fra Science and Technology deltager.

Ørestenen her er brændt og skåret over, og ringene viser, at den stammer fra en seks år gammel torsk. Nu er det endelig lykkedes biologer fra Aarhus Universitet at udvikle en metode til at undersøge den ene procent af ørestenen, som kan fortælle, hvad og hvor fisken har spist. Foto: Peter Grønkjær
Forskernes næste skridt er at anvende deres metode på molboøsters. Hermed kan de tage højde for naturlige forandringer nederst i fødekæden og inkludere dette i deres analyser af proteinerne i torskenes øresten. Muslingerne her har Jens B. Pedersen flyttet fra Aarhusbugtens bund, hvor de kan ligge nedgravet på samme sted i op til 450 år, til akvarierne i den dybe kælder under Marin Økologi på Aarhus Universitet. Foto: Lise Balsby / AU Foto.

31.05.2013 |

Forskere borer ny viden ud af havets ’vise sten’

Fisks øresten er en af havets mest troværdige datakilder og har i næsten et århundrede givet viden om fiskenes alder og vækst. Nu formår forskere tilmed at hive information ud, der kan afsløre ændringer i havets fødekæder over tid.

NGC 6752 er navnet på den kuglehob, som det internationale forskerhold har observeret. Den findes i stjernebilledet 'Påfuglen' og er en af de mest lysende af sin slags på nattehimmelen. Kuglehobe er et af de steder, hvor man finder de ældste stjerner, og er samtidig interessante for forskerne, da hobene kan rumme flere generationer af stjerner. (Foto: ESA/HUBBLE, NASA)

29.05.2013 |

En kindhest til stjernemodellerne

En international forskergruppe kan nu bevise, at de computermodeller man indtil nu har brugt til at forklare stjerners livscyklus, næppe er korrekte. Nøglen til fundet er stoffet natrium, der kan bruges til at afsløre en stjernes livshistorie.

”Greatship Manisha" er det knap 100 meter lange boreskib, som skal hente kerner op fra Østersøens bund. Foto: Geoquip Marine, courtesy of Island Drilling Singapore Pte Ltd.
Kortet viser, hvor forskerne skal bore. Det er første gang, man foretager dybdeboringer i indre danske farvande. Ved Lillebælt vil man kunne se boreskibet fra kysten.
”Core on deck”! En 9,5 meter lang mudderkerne er netop hentet op på dækket på et af verdens største videnskabelige boreskibe, JOIDES Resolution, og skal om lidt skæres op og analyseres i laboratorierne om bord. Den samme proces skal foregå mange gange på boretogtet i Østersøen til efteråret. Foto: William Crawford, IODP/TAMU
Bremen i Tyskland er et af de tre steder i verden, hvor forskerne opbevarer mudderkerner fra deres ekspeditioner. Her findes 220.000 rør med omkring 151 kilometer havbundskerner fra 86 forskellige ekspeditioner. Det er også her, kernerne fra ekspeditionen i Østersøen ender, så forskergrupper verden over kan få adgang til dem. Foto: Copyright: MARUM, University of Bremen

29.05.2013 |

Forskere borer ned i ekstremernes verden under Østersøen

For første gang nogensinde udfører geologer og mikrobiologer videnskabelige dybdeboringer i Østersøens dynamiske undergrund. Forskerne vil undersøge tidens tegn i mudderet for at forstå de sidste 140.000 års voldsomme klimaændringer og mikroorganismernes liv i dybet.

28.05.2013 |

Drilsk algoritmisk metode afsløret som blindgyde

Ph.d. studerende Thomas Dueholm Hansen fra Institut for Datalogi har påvist, at et klassisk programmeringsproblem ikke kan løses på den måde, man antog. Datalogi-forskere verden over kan nu lede andre steder efter en løsning. Thomas D. Hansen modtager en af Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser. Mød ham på denne side.

Bo Barker Jørgensen. Foto: Anders Trærup, AU Foto

28.05.2013 |

Bo Barker Jørgensen modtager Holst-Knudsens Videnskabspris

Professoren fra Bioscience får prisen for sin rolle som pioner i udforskningen af havbunden og livet, der udfolder sig der.

27.05.2013 |

Kroppens ukendte landskaber

Man har i omkring 100 år vidst, at langt de fleste patienter med type 2-diabetes danner klumper af hormon i deres bugspytkirtel. Udforskningen af klumperne foregår i de allermindste dele i kroppen. For at se dem, skal vi ned i nanoskala. Det er nu lykkedes for forskere at zoome helt ind på type 2 diabetes og se hvordan sygdommens byggesten ser ud.

Team AU er meget tilfredse med årets resultat. Foran ses køretøjet Zentih33, som de har designet og konstrueret på et halvt år. (foto: Team AU)

21.05.2013 |

Studerende kører 6000 kilometer på én liter benzin

Det lykkedes at overgå egne forventninger for debutanterne til årets Shell Eco-Marathon. På et halvt år er de gået fra en god idé til at kunne køre flere tusinde km/l benzin i et køretøj, der er designet og konstrueret af dem selv.

De fleste modeller i stokastisk geometri har såkaldte punktprocesser som fundamentale byggesten. Her vises en speciel punktproces model, der har en selvsimilær egenskab, hvilket vil sige at et vilkårligt lille udsnit ligner helheden. (Grafik: Aarhus Universitet)
I stokastisk geometri estimerer man størrelsen af et rumligt objekt ved at sende tilfældige linjer ind i området, der indeholder objektet, og bestemme antallet af linjer, der rammer objektet (her vist som gule linjer). (Billede. Aarhus Universitet)
Stereologi gør det muligt at beregne skøn over parametre for en rumlig struktur, såsom volumen og overfladeareal, ud fra observationer langs linjer eller på planer gennem et referencepunkt. I CSGB forskes i lokale stereologiske metoder til at bestemme såkaldte volumen og overflade tensorer, der kan give ny information om form- og orienteringsfordelinger i cellepopulationer. (Grafik: Aarhus Universitet)

14.05.2013 |

Matematisk forskning er en verdenssucces

Matematikere på Aarhus Universitet har udviklet analysemetoder, der på internationalt plan er blevet standard inden for mikroskopi. Den matematiske disciplin hedder stokastisk geometri og metoderne bruges blandt andet til at analysere avancerede billeddata fra biologisk væv, med henblik på at forstå hvordan cellerne forandrer sig for eksempel ved…

Halmballer pakket ind i plastic, som for den sags skyld godt kan laves af halm. Bioplast - eller polylactid (PLA) - er en kendt teknologi, som et af forskningsprojekterne vil effektivisere med katalytisk konvertering. Foto: Colourbox.

11.05.2013 |

160 mio. kr. til forskning i højt forædlede bioprodukter

Planterester kan udnyttes til andet og mere end brændstof. Man kan f.eks. lave biologisk nedbrydelig plastic af dem.

Små tangplanter er vokset til store bladplader over vinteren (Foto: Mette Møller Nielsen).
Her bjærges kilovis af sukkertang (Foto: Peter Schmedes).

08.05.2013 |

Tangdyrkning i Limfjorden virker

Tid til tang. I strålende forårssol bjergede studerende og forskere fra Bioscience, Aarhus Universitet og Dansk Skaldyrcenter tonsvis af tang fra deres dyrkningslinjer i Limfjorden.

Seniorforsker Niels Bohse Hendriksen, Aarhus Universitet, forsker i bakteriers overlevelse og effekter i miljøet. Foto: AU/Jens C. Pedersen

08.05.2013 |

Bt er en sejlivet bakterie

Forskere på Aarhus Universitet har vist at bakterien Bacillus thuringiensis (Bt) stadig findes i jorden 13 år efter, den blev sprøjtet ud på en kålmark. Få hele historien i det nyeste nummer af RØMER

Professor MSO Jeffrey Hangst og resten af ALPHA-gruppen arbejder på CERN i Geneve for at aflure antistoffet nogle af dets hemmeligheder. (Foto: CERN)

06.05.2013 |

Falder antistof til jorden?

Alting omkring os er lavet af stof. Det er på samme tid en selvfølgelighed og et faktum, der er en af de store gåder i fysikkens verden. Nu har en forskergruppe, under ledelse af en AU-fysiker, taget de første skridt på vejen mod at få konkret viden om antistoffets beskaffenhed.

Zenith33 er navnet på den 'racerbil', som de studerende har arbejdet på at udvikle det seneste semester. (Ill: Team AU)

02.05.2013 |

Studerende udarbejder et bud på fremtidens bil

Studerende fra Aarhus Universitet kombinerer lige nu faglighed og kreativitet for at konstruere en ekstremt energieffektiv øko-bil. De studerende er inviteret til at deltage i den internationale konkurrence, Shell Eco-Marathon i Rotterdam, hvor målet er at køre længst på det, der svarer til blot én liter benzin.