Nyheder

28.10.2013 |

Gymnasieelever og forskere skal kortlægge danskernes gener

Et projektsamarbejde med 800 gymnasieelever skal opklare, hvor i verden danskernes gener kommer fra – og for første gang nogensinde skrive danskernes genetiske historie.

Dette billede fra Yasuni-skoven viser en af de mere sjældne arter af regnskovstræer, som kun findes i det vestlige Amazonas, Wettinia maynensis.(Foto: Henrik Balslev)
I regnskoven ved Yasuni i det østlige Ecuador findes der over 1.100 arter af træer på et lille område på 1x0.5 km (50 ha). Stammen midt i billedet er Oenocarpus bataua.- en af de få arter, der udgør op mod halvdelen af alle træer i Amzonas (Foto: Henrik Balslev)

18.10.2013 |

Regnskoven gemmer stadig på ukendte træer

Regnskoven i Amazonas er kendt for at være den skov, som huser flere arter end noget andet økosystem på jorden. Her er alene op mod 16.000 forskellige arter af træer. Men en ny undersøgelse viser, at kun 227 arter – eller 1,4% af det samlede antal arter – udgør halvdelen af alle træerne.

Når først en nyfødt stjerne er tændt, ligger der meget store mængder gas og støv i en skive rundt omkirng. Det er, meget enkelt forklaret, de rester, som den ikke selv har kunnet rumme. Det er disse rester, som over mange år langsomt vil blive trukket sammen til planeter, der vil ordne sig i kredsløb omkring stjernen med klippeplaneter inderst og gaskæmper yderst. Det har i hvert fald været den simple forestilling om skabelsen af planetsystemer, man har haft indtil nu. Fundet af et nyt planetsystem, Kepler 56, tvinger nemlig astrofysikerne til at tage den teori op til et kritisk eftersyn nu. Ill: NASA/JPL-Caltech/T. Pyle (NASA Spitzer Science Center)
På illustrationen her ses de baner, som planeterne har i forhold til Kepler-56 stjernens rotationsakse. I et ’normalt’ system ville stjernens rotation (set her som pilen gennem stjernen) pege mere op og ned, og planeternes baner ville være på samme plan som stjernens ækvatorlinje. Stjernen er en rød kæmpe på 3,5 milliarder år, der befinder sig i afslutningen af dens udvikling. Den befinder sig omkring 1000 lysår fra Jorden og har en diameter på godt fire gange Solens. De to ‘små’ planeter kaldes Kepler-56b og 56c er begge store planeter: 56b er 22 gange Jordens masse og 56c er 180 gange Jorden. Den netop opdagede planet, 56d, er på størrelse med Jupiter og ses yderst til højre. Det er især dens bane og det forhold at stjernens rotationsakse hælder i forhold til planetbanerne, der får astrofysikerne til at undre sig, da de ikke følger de "regler" man indtil nu har ment, der var gældende for dannelsen af solsystemer. (Ill: Daniel Huber, NASA/Ames)

17.10.2013 |

Nyt rodet planetsystem gør oprør mod teorierne

Planeterne om vores egen Sol kredser i et velordnet system. Inderst ligger de små klippeplaneter, yderst finder vi de store gasplaneter, bl.a. kæmpeplaneten Jupiter, og alle planetbanerne ligger i næsten samme plan. I følge astronomernes teorier for planetdannelse er det oftest sådan. Men et nyt planetsystem udfordrer teorierne.

Bjerget Salkantay i Peru. Med de mange små, forskellige levesteder med et stabilt klima, er Andes-bjergene et af de steder med flest sjældne plantearter i Amerika. (Foto: Benjamin Blonder).
Pleurothallis orkidé fra tågeskov i Andes, Peru. Mange orkideer i denne slægt er meget sjældne, og kendes kun fra få steder i enten Andes, Mellemamerika eller området omkring Rio de Janeiro. Klimaændringerne kan få store konsekvenser for arter som disse. (Foto: Benjamin Blonder)

17.10.2013 |

Verdens første kortlægning af Amerikas sjældne planter

Klimaets stabilitet spiller en afgørende rolle for udbredelsen af planter på kloden. Det viser resultaterne fra et stort internationalt forskningsprojekt. I Amerika er sjældne arter henvist til områder ved Californien, Mexico, de Caribiske øer, dele af Andes-bjergene, det sydlige Sydamerika, samt regionen omkring Rio de Janeiro. Floraen i det…

16.10.2013 |

Grisen, fisken og vandmanden: På sporet af nervesygdomme hos mennesker

Forskere arbejder på tværs af dyrearter for at løse nogle af gåderne vedrørende humansygdomme.

Isbryder baner sig vej igennem havisen. Foto: Polfoto

14.10.2013 |

Blinde passagerer kan true fiskeriet i Arktis

Den øgede havtemperatur i år 2100 vil i sig selv betyde at antallet af mulige indslæbte arter med skibe mere end seks-dobles ved Svalbard. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse fra Aarhus Universitet. Hvis man så lægger til, at antallet af skibe i Arktis mangedobles, er der god grund til at være på vagt, også på Grønland.

De fire fysikstuderende har arbejdet gennem godt et år, og har nu restaureret og moderniseret det 50 år gamle teleskop. Dermed har Aarhus igen et teleskop, der kan at tage billeder af stjerner og måle lysstyrker i forskellige farver for stjernerne, således at studerende og forskere kan finde nye viden om universet.

11.10.2013 |

Aarhus ser langt efter stjerner igen

Fire fysikstuderende fra Aarhus Universitet har moderniseret Ole Rømer-Observatoriets store kikkert, så den nu formår at observere fjerne og lyssvage himmellegemer

Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland blev etableret i 1995 og har siden udviklet sig til en af de bedste platforme for forskning og overvågning i Arktis i kraft af de løbende overvågningsprogrammer. Bygningerne i Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre, medens drift og vedligehold varetages af Aarhus Universitet. Foto: Henrik Spanggård Munch, Aarhus Universitet.

10.10.2013 |

Tundraen - en dark horse i Jordens klimaregnskab

Der ligger rigtigt meget kulstof i jorden under tundraen, som dækker de nordligste skovløse områder af kloden. Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet viser, at tundraens kulstof kan blive en kilde til CO2, når klimaet bliver varmere.

Grønt tag fra Peblingedosseringen i København. Grønne tage kan på samme tid være æstetisk smukke, bidrage til at isolere husene og hjælpe med at aflaste kloakkerne for en stor del af regnvandet. Foto: Dorthe Rømø, Københavns Kommune.

04.10.2013 |

Hidtil største opsamling af erfaringer med klimatilpasning i Europa

Europas beslutningstagere får nu den hidtil største og mest gennemførte opsamling af erfaringer med klimatilpasning. Det vil gøre det lettere at træffe langsigtede beslutninger på området. Det sker gennem et stort EU-projekt, ledet af Aarhus Universitet

Anne Glover, professor og chefrådgiver for formanden for EU-Kommissionen: ”Speak up. Stand up. Gang up.” Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet.

04.10.2013 |

Politikerne må agere på den tilgængelige viden

Forskerne skal engagere sig i samfundet og sørge for at viderebringe deres viden i klart sprog til beslutningstagerne - som så på deres side må reagere på den tilgængelige viden. Det var budskaberne på en international konference på Aarhus Universitet.