Nyheder

30.09.2013 |

Jorden har fået hedeslag - hvad gør vi?

Temperaturerne stiger, jorden har fået hedeslagog klimaet forandrer sig overalt. - Men hvad gør vi?Læs interviews med en række AU-forskere i temaetom klimaforandringerne - og konsekvenserne af dem.

30.09.2013 |

Forandringer på klodens top

Aarhus Universitet spiller en central rolle i udforskningen af de store forandringer i Arktis. Det er en del af grundlaget for at træffe de nødvendige beslutninger de arktiske samfund står over for.

Det helikopterbårne geofysiske instrument, SkyTEM, scanner jorden ved hjælp af et elektromagnetisk felt og kan derved se, hvor grundvandet gemmer sig. (Foto: AU/Karen Engell Dalsgaard)
(Foto: AU/Karen Engell Dalsgaard)
(Foto: AU/Karen Engell Dalsgaard)
(Foto: AU/Karen Engell Dalsgaard)

30.09.2013 |

SkyTEM skal finde rent vand til Indien

Teknologi fra Aarhus Universitet skal nu give inderne det, de tørster efter: Rent vand. Nogle af de skarpeste hjerner inden for grundvandsforskning i Danmark, Indien og Frankrig arbejder på en plan for, hvordan det helikopterbårne SkyTEM kan gøre Indiens vandforsyning bæredygtig.

27.09.2013 |

Grundforskningscentre forlænget

Danmarks Grundforskningsfond har efter en grundig midtvejsevaluering besluttet at forlænge Centre for Quantum Geometry of Moduli Spaces og Center for Materials Crystallography i yderligere fem år.

27.09.2013 |

Sådan bortskaffer immunsystemets celler mikroorganismer og sygt væv

Danske forskere har bestemt i atomare detaljer, hvorledes en vigtig mekanisme i immunforsvaret fungerer. Disse resultater kan danne grundlag for forbedrede lægemidler.

Professor Niels Peter Revsbech er blevet hædret med Grundfosprisen 2013 for sin mangeårige indsats i udviklingen af mikrosensorer og forskning bl.a. i havbundens mikrobiologi. (Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation).

26.09.2013 |

Grundfospris til Mr. Mikrosensor

Sammen med æren fulgte der en million kroner, da "Mr. Mikrosensor", professor Niels Peter Revsbech fra Bioscience, fik overrakt den prestigefyldte Grundfospris ved et festligt arrangement på Grundfos i Bjerringbro.

Et samarbejde mellem dataloger og hjertelæger kan give hurtigere, og for hjertepatienten, mere behagelige MR-scanninger fremover. (Foto: Colourbox)

26.09.2013 |

Hjertepatienter kan se frem til mere effektive MR-scanninger

Et samarbejde mellem dataloger og hjertelæger kan give hurtigere, og for hjertepatienten, mere behagelige MR-scanninger fremover.

26.09.2013 |

Op ad bakke for klodens træer

Du kan godt finde bjergstøvlerne frem, hvis du vil på skovtur i fremtiden. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at skovene i stigende grad vokser på stejle skråninger verden over.

De fleste haveejere vil nok skrive under på, at mariehøns er nyttedyr. Men ingen regel uden undtagelse. Harlekinmariehønen har efterhånden udviklet sig til en plage. Nu viser forskning, at plagen selv har en.. ja.. plageånd, der især kan dæmpe ægproduktionen og dermed holde bestanden i skak. (Foto: Susanne Harding)
På kortet ses mariehønens udbredelse i Danmark, som den var kendt i januar 2013. (ill: Aarhus Universitet)

25.09.2013 |

Ny naturlig fjende opdaget i uønsket mariehøne

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en ny art rundorm, der lever som parasit i harlekinmariehønen. Mariehønen er blevet en plage i danske hjem om efteråret – men rundormen kan bidrage til at holde bestanden i skak. Læs historien i det nyeste nummer af webmagasinet RØMER

19.09.2013 |

Afgørende ny indsigt i nobelpris-belønnet pumpes hemmeligheder

Jens Chr. Skou fik Nobelprisen for at opdage natrium-kaliumpumpen. Nu har et forskerhold fra Aarhus fuldført beskrivelsen af dens struktur. Et resultat, der er af basal betydning for vores forståelse af kroppens funktioner og som er vigtig for forståelse af sygdom og for udvikling af nye lægemidler.

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet (Foto: Anders Trærup, AU Kommunikation)

17.09.2013 |

Fornem hæder til stjerneforsker

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard har gennem mange år været en ledende personlighed i international forskning inden for stjerners fysik. Han modtager nu Carlsbergfondets Forskningspris inden for naturvidenskab for sin banebrydende forskning.

For at kunne overleve på iskrystaller i havisen, udskiller de mikroskopiske alger et beskyttende slimlag. Det har nu vist sig, at dette slimlag har betydning for kulstofkredsløbet i polarhavet. (Foto: David Thomas)
Algernes slim får cellerne til at klumpe sammen og den klistrede masse falder hurtigere til havbunden, når havisen smelter gennem forår og sommer. På den måde trækkes store mængder kulstof ud af det globale kredsløb (Foto: David Thomas)

10.09.2013 |

Slim fra mikroalger trækker kulstof ud af polarhavet

Mikroskopiske isalger udskiller et slimlag, der transporterer kulstof til dybhavet. Med ny forskning fra Aarhus Universitet kan man nu vurdere betydningen af de små men vigtige slimproducerende organismer.

09.09.2013 |

HVAD spiser du?!

Institut for Fødevarer bød på både overraskelser og hemmeligheder til årets Food Festival.

Forskningsekspeditionen foregår om bord på det 94 meter lange boreskib ”Greatship Manisha". Foto: Geoquip Marine, courtesy of Island Drilling Singapore Pte Ltd.

05.09.2013 |

Boretogt skal afsløre Østersøens skjulte fortid

Hvordan har Østersøens klima og miljø udviklet sig gennem tiden? Det vil en international forskningsekspedition med dansk deltagelse nu undersøge.