Nyheder

Foto: Nicky Bonne

28.02.2014 |

Tidens professor

Ulrik Uggerhøj fra Institut for Fysik og Astronomi er udnævnt til professor i højenergi atomar fysik på Aarhus Universitet.

27.02.2014 |

Natten ulmer på lavaplanet

En fysikstuderendes bachelorprojekt har givet langt dybere indsigt i et planetsystem og afsløret en overraskelse om en planet, forskerne troede, de ”kendte”. Projektet har skabt basis for en artikel, som er offentliggjort i det internationale tidsskrift The Astrophysical Journal for nylig.

Postdoc Thomas Kjærgaard skal regne på proteiner på supercomputer i Paris. (Foto: Ulla Vibeke Hjuler)
Proteinet LeuT og Leucin. Leucin ses i begge lommer (i hhv. orange og cyan). (Billede: Julie Grouleff)

26.02.2014 |

Forskertalent får 40 mio. regnetimer på fransk supercomputer

Postdoc Thomas Kjærgaard har netop fået bevilget 40 mio. regnetimer – svarende til ca. 10 mio. kr. – på den franske supercomputer Curie. I næste måned går det løs på den store regnemaskine, hvor den unge prismodtager skal regne på proteiner kaldet neurotransmitter-transportere.

24.02.2014 |

Tandsten fra 1000 år gamle munke afslører alvorlige sygdomme

Tandsten konserverer bakterier og virus i årtusinder. En ny international undersøgelse viser at gamle tænder gemmer på masser af informationer om fortidens sygdomme. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Nature Genetics.

Edderkoppespind kan blive meget nyttigt for mennesker - vi skal bare lige aflure dem fidusen. Foto: Colourbox
Daniel Otzen har sammen med et internationalt forskerhold offentliggjort skabt indblik i, hvordan proteinerne i edderkoppens silkekirtel finder sammen til de stærke tråde. Foto: Peter F. Gammelby

24.02.2014 |

Surt spind fra edderkopper

Daniel Otzen fra iNANO-MBG har sammen med et internationalt forskerhold bragt os tættere på den færdige opskrift på edderkoppespind: den flydende proteinmasse i edderkoppens bagkrop bliver gradvist surere på sin vej mod spindevorterne.

Tre ingeniørstuderende har dyppet et ton pommes frites i frituregryden og fundet frem til ny viden om, hvordan fritureolier forandrer sig under brug. (Foto: Colourbox)

20.02.2014 |

Et ton pommes frites giver ny viden

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet står bag et af de mest detaljerede laboratoriestudier af, hvad der sker, når man frituresteger pommes frites. I 20 dage har de været i gang med frituregryderne for at studere, hvordan olierne forandrer sig over tid. Læs hele historien i det nye nummer af Rømer.

I de sidste 20 år har astronomer søgt efter jordlignende exoplaneter - indtil nu uden at finde en "Jord 2". Den nye rummission, PLATO, får som et primær-mål at finde "Jord 2". (ill: NASA)

20.02.2014 |

Ny rummission skal lede efter ”Jord 2”

Det Europæiske rumagentur ESA har netop besluttet at bygge PLATO-satellitten, som i 2024 vil starte en detaljeret eftersøgning af planeter omkring andre stjerner. Målet er at finde planeter, som ligner vores egen Jord. Forskere fra Aarhus Universitet deltager, som de eneste fra Danmark, aktivt i PLATO-missionen.

Den såkaldte havsommerfugl ("sea butterfly") er i virkeligheden en havsnegl, mere præcist en skalbærende vingesnegl, som er vigtig i de arktiske haves økosystem. Den stigende forsuring af de arktiske farvande som følge af vores CO<sub>2</sub>-udslip truer alle havets kalkdannende organismer ved at gøre det vanskeligere for dem at danne og bevare strukturer af kalk. Foto: Kevin Lee.

14.02.2014 |

Biodiversiteten i Arktis trues af klimaændringer

De menneskeskabte klimaændringer er så langt den største trussel mod den biologiske mangfoldighed i Arktis. Det fremgår af en ny rapport fra Arktisk Råds biodiversitetsgruppe, som Dr. Hans Meltofte fra Aarhus Universitet har været hovedredaktør på.

Smukke og iøjnefaldende skovgøgeliljer kan alle få øje på. Men hvor mange tusinde andre arter findes der egentlig på dette overdrev? Det skal det nye forskningsprojekt Biowide opklare – et stort biodiversitetsprojekt støttet af Villum Fonden. Foto: Morten D.D. Hansen
I det nye projekt Biowide bliver der rig mulighed for at blive begejstret over nordlig fugleedderkop og andre smådyr. Foto: Morten D.D. Hansen

07.02.2014 |

Livet i Danmark skrives i mandtal

Fugleedderkopper, røde skovliljer, ensianblåfugle og koralpigsvampe. Den danske natur huser et væld af sjældne og fascinerende arter, som vi ved, hvor vi kan finde. Men når vi kommer ud over de mest karismatiske og iøjnefaldende arter, falder vores viden til nær nul. Det skal et nyt, stort forskningsprojekt lave om på.

Signe Korsager, Institut for Kemi og iNANO.
Pil Birkefeldt Møller Pedersen, Institut for Bioscience.

06.02.2014 |

To EliteForsk-rejsestipendier til unge ST-forskere

Signe Korsager fra Institut for Kemi og iNANO og Pil Birkefeldt Møller Pedersen fra Institut for Bioscience får begge et rejsestipendiat.

Daniel Otzen modtager i dag EliteForsk-prisen. (Foto: Lars Kruse, AU)
Daniel Otzen kigger på FTIR-spektre af fibriller i proteinet alfa-synuclein sammen med studerende. (Foto: Martin Kurnik). 
Bakterie med fibriller. (Foto: Gunna Kristiansen; farverne er ”lagt på”)

06.02.2014 |

Origami på molekylært plan

Proteinsammenklumpninger i hjernen kan medfører ondartede sygdomme som Alzheimers og Parkinsons Sygdom. Hvis disse processer, der medfører sammenklumpningerne, kan forstås og styres, vil der forhåbentlig i løbet af få år kunne udvikles en effektiv kur. Professor Daniel Otzen modtager i dag EliteForsk-prisen for sit bidrag til forståelsen og…

Jens-Christian Svenning modtager i dag EliteForsk-prisen. (Privat foto)

06.02.2014 |

Sameksistens mellem mennesket og biodiversiteten – en økologisk udfordring

Hvordan er den globale tæthed af træer koblet til forhold som ændringer i befolkningstæthed og regeringstype – altså menneskets indvirkning på vegetationen? Og hvordan forandres udbredelsen af plante- og dyreliv som følge af klimaændringer? Forskningen i disse vigtige spørgsmål er medvirkende til, at professor Jens-Christian Svenning fra Institut…

05.02.2014 |

Ny professor skal styrke molekylær mikrobiel økologi

Lektor og ph.d. Lars Hestbjerg Hansen er ansat som professor i molekylær mikrobiologi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet i Roskilde. Professoratet er oprettet for at styrke DNA-analyse baseret molekylærbiologisk forskning i det ydre miljø. Professoratet skal danne grundlag for at etablere et nyt strategisk og visionært…

Forskere barsler med en ny metode til fremstilling af knogler, brusk og led, der kan kurere eller lindre vævsskader. Idéen er at printe implantater til kroppen i 3D, som kan stimulere væksten af forskellige celletyper. De første resultater er lovende, og i løbet af de næste tre år forventer forskerne at have teknologien klar til kirurgisk behandling af mennesker. På billedet ses forskningsleder Jens Vinge Nygaard, Institut for Ingeniørvidenskab, med et stykke bruskimplantat frisk fra printeren. (Foto: Lise Balsby)

04.02.2014 |

Forskere printer reservedele til kroppen

Aldersbetingede skader i bevægeapparatet har indtaget førstepladsen som det hurtigst voksende helbredsproblem i den europæiske befolkning. Lægerne har begrænsede muligheder for at afhjælpe smerter og gener hos de mange patienter. Men nu er forskere på sporet af en ny behandlingsmetode, som vækker opsigt langt ud over Danmarks grænser. De vil…