Nyheder

Når iltindholdet i bundvandet bliver lavt, lever der til sidst kun bakterier på og i havbunden. Her er det såkaldte liglagen, der er dannet af hvide svovlbakterier (Foto: Peter Bondo Christensen).
Områder med lavt indhold (rødt) eller intet indhold af ilt (sort) i Østersøen i hhv. 1906 (A), 1955 (B) og 2012 (C).

31.03.2014 |

Iltsvind i Østersøen er ti gange værre end for hundrede år siden

Østersøen lider under mangel på ilt. Dårlige iltforhold ved havbunden slår dyr og planter ihjel og eksperter råber nu vagt i gevær: Det er helt nødvendig at udlede færre næringsstoffer til Østersøen.

Agri Sø
Ponton-flåden der skal bruges til boringerne
Professor Bent Vad Odgaard, Institut for Geoscience

31.03.2014 |

Agri Sø i Mols Bjerge får ”geologisk bundvending”

Onsdag den 2. april fra kl. 13 kan alle interesserede få lejlighed til at møde professor Bent Vad Odgaard fra Aarhus Universitet og høre ham fortælle om arbejdet med at tage borekerner op fra søen, og om hvad kernerne kan fortælle om de sidste i hvert fald 11.700 år.

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet vil udfordre grænsen for hvor mange kilometre, det teknisk set er muligt at få ud af en enkelt liter brændstof. Billedet er fra den tidlige fase i arbejdet med at udvikle et ultra-effektivt køretøj, der i maj skal deltage i det uofficielle verdensmesterskab i økoræs Shell Eco-Marathon.

31.03.2014 |

Studerende vil køre 10.0000 kilometer på én liter brændstof

På Aarhus Universitet forbereder et hold ingeniørstuderende sig til det uofficielle verdensmesterskab i kør-langt-på-literen. Efter flere hundrede timer i værkstedet er de ved at være klar med deres bud på det, der måske er verdens mest energieffektive køretøj.

31.03.2014 |

Gymnasielever får fortalt deres genetiske historie

Næsten 800 danske gymnasieelever fra hele landet har frivilligt doneret DNA-prøver for at undersøge danskernes genetiske historie. Dermed er de aktive deltagere i genetisk forskning på Aarhus Universitet.

Tøffeldyret, som forskerne brugte til at bevise, at mobile mikroorganismer kan flytte PAH’er. 1 mikrometer = 1/1000 mm. Mikroskopi: Hans H. Jakobsen, Aarhus Universitet

26.03.2014 |

Mikrober klarer hurtig transport af tjærestoffer

Forsøg med mikrober åbner nye perspektiver for håndtering af jordforurening. Det viser sig nemlig, at små mobile mikroorganismer kan flytte rundt med giftige tjærestoffer 100 gange hurtigere, end hvad de hidtidige modeller har vist.

Kirkeuglen er æder stort set alt, bl.a. regnorm. Men ny forskning viser at de mangler føde i yngletiden, og det truer bestandens overlevelse. (Foto: Stig Frode Olsen)

25.03.2014 |

Danske kirkeugler truet af mangel på føde

De danske kirkeugler mangler føde i yngletiden, og det truer bestandens overlevelse. Forskere fra Aarhus og Københavns Universitet har undersøgt, hvilken type landskab uglerne foretrækker at søge føde i. Overraskende søger fuglene primært føde i haver og bebyggede områder.

Nyt stort forskningsprojekt har afdækket, hvad der styrer fødekæderne på den sårbare, arktiske tundra. Overraskende har forskerne fundet paralleller til en helt anden klimatisk region, nemlig savannen. (Foto: Niels Martin Schmidt)
Det er især de små, arktiske planteædere, der ender i rovdyrenes mave. Her er det en lemming, som er blevet dræbt af en lille kjove. (Foto: Lars Holst Hansen).

24.03.2014 |

Forskere afdækker dynamikkerne bag arktiske økosystemer

Klimaet er – sammen med planteæderes kropsstørrelse – afgørende for, hvordan tundraens økosystem fungerer. Det viser ny forskning, som samtidig er et første skridt mod en generel forståelse af økosystemer på land.

24.03.2014 |

Nedbrydning af ukrudtsmidlet RoundUp®

Samlet viden om nedbrydning af det aktive stof glyfosat i RoundUp® kan på sigt være nyttig i processer, hvor bakteriernes evne til at nedbryde organiske forbindelser anvendes til at fjerne fosfonsyrer, der er svære for miljøet at nedbryde.

Undervisningsbogen "Exoplaneter" er udkommet som iBog®, hvilket vil sige at den er udelukkende netbaseret og kombinerer tekst og illustrationer med interaktive redskaber, video osv. (Illustration: Systime)

18.03.2014 |

Gymnasielever skal undersøge planeter omkring andre stjerner

Astrofysikere fra Aarhus Universitet står bag en ny undervisningsbog om exoplaneter. Bogen er en helt ny type undervisningsmateriale, som gør det muligt for eleverne at arbejde med rigtige målinger fra rumteleskopet Kepler.

Forskere på Aarhus Universitet og Max Planck Institut har fået molekyler til at stå stille ved at køle dem ned til rekordlave temperaturer. Illustration: Alex Gingell
Professor Michael Drewsen leder Ion Trap Group på Institut for Fysik og Astronomi, og er førsteforfatter på artiklen i Nature. Foto: AU
I et vakuumkammer dannes et elektromagnetisk felt med elektroder (illustreret med guldfarven), hvori atomare ioner og molekylære ioner holdes fanget. I første omgang køles de atomare ioner ned med laserlys (de hvide kugler), hvorefter heliumgassen (de lilla kugler) køler de molekylære ioner ned. Molekylerne består af et magnesium-atom (blå kugle) og et brintatom (grøn kugle). Illustration: Alex Gingell

15.03.2014 |

Freeze! Sådan får man molekyler til at stå stille

Med en kombination af laserstråler og iskold gas er det lykkedes forskere fra Aarhus Universitet at køle molekyler så meget ned, at de sidder stille og gør, hvad de får besked på.

Dang Quang Svend Le (Foto: Privat)
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk (Foto: Lars Kruse, AU Foto)

10.03.2014 |

To unge Aarhus-forskere modtager pris fra Det Strategiske Forskningsråd

Årets modtagere af Det Strategiske Forskningsråd priser for fremragende strategisk forskning er begge fra Aarhus Universitet, hvor de er tilknyttet iNANO.

Russiske forskere gjorde et sensationelt fund, da de gravede den kæmpe mammut ud af permafrosten. Det viste sig nemlig, at kød og muskler er usædvanlig velbevaret efter 43.500 år i permafrosten. Forsker skal nu være med til at undersøge mammuttens blod nærmere. Foto: Semyon Grigoyev
Mammuttens kød er rødt og ser næsten ud som friskt kød. Det giver håb om at prøverne vil give væsentlig ny viden om mammuttens biologi og kuldetilpasning.  Foto: Semyon Grigoyev
Forskerne var til deres overraskelse i stand til at samle en blodprøve med flydende blod fra mammutten. Foto: Semyon Grigoyev

07.03.2014 |

Aarhus-forsker skal undersøge sensationelt mammutfund

Russiske forskere fandt sidste år en usædvanlig velbevaret mammut, som har ligget nedfrosset i den arktiske permafrost i 43.500 år. En forsker fra Aarhus Universitet skal nu til Jakutsk i Sibirien og tage prøver at mammutten for at undersøge dens blod og muskler.

07.03.2014 |

Nordiske malkekvægracer får genetisk løft

Den lille størrelse af bestandene af Jersey og rødtmalkekvæg i de nordiske lande giver udfordringer, når der anvendes genomisk selektion for at øge avlsfremgangen. Et nyt forskningsprojekt har til formål at forbedre dette, hvilket vil gavne dyrenes sundhed, velfærd og produktion.

Rekonstruktion af europæisk landskab fra sidste mellemistid med typiske store planteædere som den nu uddøde europæiske skovelefant (Elephas antiquus), en uddød næsehornsart (Stephanorhinus kirchbergensis) og i baggrunden det stadig meget almindelige rådyr (Capreolus capreolus). Illustrator: Elke Gröning.
Mange af de møgbiller, der blev undersøgt i studiet stammer fra et typisk landskab der så sådan ud: En mosaik af åbent land, spredte træer og skov. Fotoet er fra Røsnæs, der er et af de få steder i Danmark, hvor græsæderne går ude hele året. Foto: Morten DD Hansen.
Månetorbist (<i>Copris lunaris</i>) var almindelig i mellemistiden. Den er særdeles varmekrævende og er afhængig af rigelige forsyninger af lort fra planteædere. Foto: Morten DD Hansen.
Stor møggraver (<i>Onthophagus vacca </i>) var almindelig i mellemistiden. Den er særdeles varmekrævende og er afhængig af rigelige forsyninger af lort fra planteædere. Foto: Morten DD Hansen.

03.03.2014 |

Store pattedyr var arkitekterne bag nu tabte økosystemer

Elefanter, næsehorn og urokser strejfede engang frit omkring i Europas skove, mens flodheste holdt til i floder som Themsen og Rhinen. Ny forskning viser, hvordan vi kan inddrage viden om fortiden til at genskabe en varieret natur med en høj biodiversitet.

Ederfuglen er den største and i Arktis, hvor den udgør en meget værdsat levende ressource i form af æg, dun og kød. Ederfuglen er udbredt over hele Arktis og findes også i Nordeuropa. Verdensbestanden menes at udgøre mellem 1,5 og 3 millioner ynglepar. Foto: Flemming Merkel

02.03.2014 |

Overudnyttelse er stadig et problem i Grønland

Mens overudnyttelse af bestande af fisk, hvaler, sæler og fugle generelt hører fortiden til i Arktis, er det stadig et problem i Grønland. Det fremgår af den nye status for biodiversiteten i Arktis, som netop er udkommet som en omfattende rapport.