Nyheder

Her er målingen, der har vist at teorierne og realiteterne stemmer overens. Figuren viser et enkelt lag at materialet molybdændisulfid og en måling af dens elektronstruktur (i sort/hvid). En visualisering af teorien for spinpolarisering ses i rød og blå i venstre side - til højre ses den egentlige måling i stoffet. Polariseringen kan ses som opsplitning i målingen, markeret med pilerne. (ill: Philip Hofmann, AU)

30.01.2015 |

Lad elektronerne spinne!

Næste generation af elektronik kræver nye materialer. Nu er det ikke blot lykkedes at gøre op med forkerte antagelser om disse materialers egenskaber – forskere på Aarhus Universitet har også bidraget til at flytte en ambitiøs teori over til konkret fysik, hvor todimensionelle materialer på sigt kan skabe platformen for fremtidens elektronik.

Den kortnæbbede gås er på mange måder historien om en succes med naturbeskyttelse, der er endt som en plage.

29.01.2015 |

Gennembrud for europæisk naturforvaltning

Landbrugsinteresser og hensyn til naturbeskyttelse kommer let i konflikt. Men nu viser det første europæiske forsøg med såkaldt adaptiv forvaltning af kortnæbbet gås, at et effektivt og fleksibelt samarbejde mellem myndigheder, forskere, jægere, landmænd og naturfredningsforeninger faktisk kan lykkes. Den succesfulde forvaltningsplan koordineres…

Niels Chr. Nielsen. (Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation)

29.01.2015 |

Nyt partnerskab skal skabe vækst i Østjylland

Science and Technology, AU, og Aarhus Kommune har netop underskrevet en aftale, der skal styrke interaktionen mellem erhvervsliv, kommune og universitet. Innovative projekter inden for klimaområdet skal skabe vækst og flere arbejdspladser i Østjylland.

Ulvene i Danmark er stadig oftest strejfere, der ikke bliver i området i flere sæsoner. Kun i Midtjylland er der påvist én ulv, der er fastboende. Foto: Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum. Efter aftale med Skandinavisk Dyrepark

28.01.2015 |

Nye ulve gennem Danmark

Seniorforsker Liselotte Wesley Andersen og seniorforsker Thomas Secher Jensen fremlægger senere i dag resultaterne fra de seneste DNA-analyser af ulveprøver fra 2014 på Biodiversitetssymposiet på Aarhus Universitet. Resultaterne afslører, at der ud over de allerede 11 kendte ulve fra 2013, er påvist yderligere 6 individer i 2014.

Omkring Kepler-444 kredser fem planeter meget tæt. De er alle mindre end Jorden. Når de passerer forbi stjernen mindskes dens lysstyrke en smule, og derfor ved vi, at de er der.  Dette er en visualisering. (ill: Tiago Campante/Peter Devine.)

27.01.2015 |

Det hidtil ældste fundne planetsystem i Mælkevejen

Det hidtil ældste planetsystem er fundet omkring stjernen Kepler-444. Det er resultatet af blandt andre Aarhus-astronomers beregninger af data fra Kepler-satellitten. Fundet er netop er offentliggjort i The Astrophysical Journal.

En kutter forlader Uummannaq, Vestgrønland. Udveksling af fiskearter byder i fremtiden på nye udfordringer og muligheder for fiskeriet Nordatlanten og det nordlige Stillehav. Foto: Julius Nielsen, Københavns Universitet.
Forskningsskibet RV Sanna, der ejes af Grønlands Naturinstitut overvåger fiskebestanden i Upernavik Fjord i Nordvestgrønland. Foto: Julius Nielsen, Københavns Universitet.
Helleflynder er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet. 
Sild er endnu en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet.
Også skærising kan potentielt vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen. Foto: Peter Rask Møller, Københavns Universitet.

26.01.2015 |

Et varmere klima skaber historisk ændring af fiskearter i de nordligste farvande

I millioner af år har barske klimatiske forhold i Arktis adskilt levende organismer i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. En ny undersøgelse lavet af blandt andet forskere på Aarhus Universitet, viser imidlertid, at klimaændringerne begynder at nedbryde denne naturlige barriere. Det fører til en udveksling af fisk mellem de to oceaner – noget…

Foto: Janne Hansen

26.01.2015 |

Til kamp for naturen

Vild natur er i krise. Men hvad gør vi, og hvornår skal vi blande os? Læs temaet om biodiversitet.

(foto: Jens Jessen-Hansen)

23.01.2015 |

En ny SAGA om Mælkevejens dannelse og udvikling

Den unge aarhusastronom Victor Silva Aguirre har netop fået bevilget mulighed for at grave dybt ned i Mælkevejens fortid. Det er VILLUM FONDEN, som med 4 millioner kroner til projektet ”Galaktisk Arkæologi”, støtter arbejdet med at opklare, hvad der har bestemt Mælkevejens udvikling igennem dens 13,5 milliarder år lange historie.

Keisuke Yonehara har modtaget et af de prestigefyldte ERC Starting Grants. (Foto: Sandra Ziegler Handschin, Friedrich Miescher Institute for Biomedical Research, Basel Switzerland)
Venstre billede med sort baggrund: I øjet af en transgen mus har en enkelt bevægelsesfølsom synscelle i retina (grøn) (retina = nethinden) markeret de andre nabosynsceller, som den er i kontakt med (lilla). Det er opnået ved at inficere den med et specielt modificeret virus, som kun kan krydse fra én nervecelle til en anden, som den er i kontakt med (Yonehara et al., Nature, 2011). (Begge billeder: Keisuke Yonehara)
Højre billede med blå baggrund: Kalciumniveauet er et udtryk for aktiviteten af bipolære celler og retningsfølsomme synsceller. Kalcium måles ved at udtrykke en intracellulær kalciumsensor (GCaMP3) i dem.  Aktiviteten i en nerveterminal (markeret med lilla cirkel) er angivet som den lilla kurve, og i en ganglion-celledendrit (grøn cirkel) med grøn kurve (Yonehara et al., Neuron, 2013). (Begge billeder: Keisuke Yonehara)

22.01.2015 |

ERC-bevilling til forskning i hjernens visuelle system

Keisuke Yonehara, der er ansat som gruppeleder på DANDRITE, Aarhus Universitet, har netop fået et ERC Starting Grant på 1,5 mio. euro til at forske i de nerveforbindelser i synssansen, som tillader os at se form og bevægelse.

Supercomputeren GenomeDK HPC HUB på Aarhus Universitet står for en væsentlig del af databehandlingen i forbindelse med kortlægningen af danskernes genom. På billedet ses professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin (th) sammen med professor Mikkel Heide Schierup fra BiRC. Foto: AU

19.01.2015 |

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere fra AU, KU og DTU har kortlagt de første 30 af 150 alm. danskeres fulde individuelle arvemasser, oven i købet i meget høj kvalitet, og dermed nået den første milepæl i kortlægningen af ”Danskernes Arvemasse”.

Forskerne i et nyt studium kan afvise, at fund af smeltet glas kan bruges som argument for et kometnedslag. (Billedmanipulation vha. ”Terragen”: Morten Leth Hjuler)
Gry Barfod indsætter scoria-prøverne i laser-ablationsinstrumentet for at undersøge deres geokemi. (Foto: Gry Barfod)
Scoria-dråber fra lokaliteten Jerf el Ahmar. (Foto: Peter Thy)

14.01.2015 |

Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved teori om kometnedslag

Nyt studium problematiserer teorien om, at et kometnedslag var skyld i mammutternes og sabelkattenes uddøen for ca. 12.900 år siden. Forskerne har undersøgt nogle af de samme lag som fortalerne for komet-teorien fra 2006, men kan afvise, at fund af smeltet glas kan bruges som argument for et kometnedslag.

Aarhus Universitet har fået seks af de i alt ti bevillinger, som Innovationsfonden netop har uddelt under Programmet for Sundhed, fødevarer og velfærd. Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation.

14.01.2015 |

AU får 86,6 millioner til fødevareforskning

Aarhus Universitet modtager seks ud af i alt ti bevillinger fra Programmet for Sundhed, fødevarer og velfærd under Innovationsfonden.

Victor Silva Aguirre, Institut for Fysik og Astronomi (foto: VILLUM)
Oliver Kirsebom, Institut for Fysik og Astronomi(foto: VILLUM)
Anne Ersbak Bang Nielsen, Institut for Fysik og Astronomi (foto: VILLUM)
Christoffer Karoff, Institut for Geoscience (foto: VILLUM)
Thomas Bruun Madsen, Institut for Matematik (foto: VILLUM)

14.01.2015 |

Fem yngre ST-forskere får bevillinger fra VILLUM FONDEN

Fem talentfulde postdocs ved Science and Technology, Aarhus Universitet, har fået bevilget tilsammen 16,5 mio. kr. fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme.

13.01.2015 |

AU-forskere udvikler modelværktøjer til Danmarks nye vandområdeplaner

Forskere ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udviklet computermodeller, der sammenstiller næringsstofbelastning og økologisk tilstand i danske fjorde og bugter. Computermodellerne indgår sammen med modeller for de åbne havområder som vigtige værktøjer i Danmarks kommende vandområdeplaner 2015-2021.

Centerleder for iNANO, professor Jørgen Kjems. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

13.01.2015 |

Jørgen Kjems udnævnt til centerleder for iNANO

Professor Jørgen Kjems er blevet udnævt til centerleder på iNANO for en tre-årig periode. Jørgen Kjems har været en integreret del af ledelsen på centret gennem flere år. Han var i sin tid med til at grundlægge iNANO og har været konstitueret som leder i 2014.

Viser resultater 1 til 15 ud af 19

1 2 Næste