Nyheder

(Copyright: Colourbox)
Sadegh Nabavi. (Foto: Privat)
Mark Denham. (Foto: Privat)
Anne von Philipsborn. (Foto: DANDRITE)
Duda Kvitsiani. (Foto: DANDRITE)
Keisuke Yonehara. (Foto: DANDRITE)

29.05.2015 |

Gruppeleder-tophold komplet på DANDRITE

DANDRITEs målsætning om at ansætte 5 topforskere som gruppeledere er netop blevet en realitet med ansættelsen af Sadegh Nabavi, der bl.a. forsker i, hvordan en hukommelse skabes, hvordan den kan slettes og derefter igen kan kaldes frem.

Exoskelet-armen ligner noget fra Iron Mans sommergarderobe, men den er beregnet til at træne personer, der på grund af hjerneskader har mistet førligheden i armen. Fotos: Peter F. Gammelby
De seks ingeniørstuderende knokler for at gøre exoskelet-armen klar til præsentationen på Hammel Neurocenter. Fra venstre: Dennis Larsen, Xena Saeéd, Kristian Ekkenberg Nielsen, Jonas Dahl Pedersen; Simone Kazar og Anders Klüver.

28.05.2015 |

Ingeniørstuderende bygger robotarm til hjerneskadede

Den ligner noget fra Iron Mans sommergarderobe. Men der er hverken tjubang eller science fiction i den hvide og lette exoskelet-arm, som seks ingeniørstuderende fra Aarhus er ved at udvikle. Armen skal bruges til at genoptræne mennesker, der er blevet lammede på grund af hjerneskader.

Nyt EU-projektet skal integrere rumbaserede observationer af Jorden med jordbaserede observationer for at udvikle et varslingssystem, der løbende kan afsløre ændringer i Jordens økosystemer. (Foto: COLOURBOX)

27.05.2015 |

Ændringer i Jordens økosystemer skal varsles med observationer fra rummet

Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt tværvidenskabeligt EU-projekt, der skal udvikle et varslingssystem, der løbende kan afsløre ændringer i Jordens økosystemer og biodiversitet samt relatere dem til samfunds- og klimamæssige forandringer. Projektet integrerer rumbaserede observationer af Jorden med jordbaserede observationer af…

27.05.2015 |

Stanford-professor modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2015

Professor Jens Kehlet Nørskov, der er uddannet fra Institut for Fysik på Aarhus Universitet, men nu arbejder på Stanford University modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2015 og dermed 100.000 kroner.

26.05.2015 |

Smart robot kan ultralydsscanne over nettet

To studerende har bygget en robotstyret ultralydsscanner, der gør det muligt for scanningslægerne at gennemføre billeddiagnostiske undersøgelser af patienter, som befinder sig langt væk fra hospitalerne.

22.05.2015 |

AU-ingeniører i høj kurs

Om ti år vil Danmark mangle 10.000 ingeniører. Det viser en netop offentliggjort fremskrivning af udviklingen i udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Virksomhedernes kamp om talenterne er større end nogensinde, og det kan mærkes på ingeniøruddannelserne.

Rødlig perlemorsommerfugl, som er knyttet til varme blomsterrige skovlysninger, er en art i voldsom tilbagegang. Arten var tidligere vidt udbredt i hele landet, men i dag findes den kun på ganske få lokaliteter på Midtsjælland, Lolland og Falster. (Foto: Emil Brandtoft.)

21.05.2015 |

Danske dagsommerfugle er i stærk tilbagegang

Inden for de sidste 50 år har vi mistet 12 arter af dagsommerfugle for altid, og tilbagegangen fortsætter. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som for første gang har kortlagt sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord siden år 1900. Læs hele historien i det nyeste nummer af AU’s gratis webmagasin, Rømer.

Den europæiske ulv. Foto: Colourbox

20.05.2015 |

Fire hunulve dokumenteret i Danmark

DNA-undersøgelser viser at mindst fire hunulve har været på spil i Jylland. Undersøgelserne kommer samtidigt med at forskningen i og formidlingen om ulve modtager nye fondsmidler.

Hvordan finder planeter deres baner og vej gennem deres respektive solsystem? Det spørgsmål har to astrofysikere forsøgt at finde svar på. (Ill: NASA)

18.05.2015 |

Planeters kredsløb afhænger af deres størrelse

Små planeter kredser i cirkelbaner - store planeter i aflange baner. Det er konklusionen i en ny artikel fra to forskere på Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet, og det er helt ny og overraskende viden, som kan vise sig at være meget vigtig også i eftersøgningen efter liv på andre planeter.

18.05.2015 |

Aarhus Universitet flytter aktiviteter fra Roskilde til Emdrup

Campus Emdrup udvider med nyt byggeri, som skal huse forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for biologi og miljøvidenskab fra 2021.

13.05.2015 |

Civilingeniørstuderende hiver dansk sejr hjem fra EM i indeklima

Det var en civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, der løb med sejren i dette års internationale universitetskonkurrence i Letland. Her dystede studerende fra hele Europa om prisen for bedste indeklimateknologiske opfindelse.

13.05.2015 |

Luften er blevet renere de seneste 40 år

Ny publikation fra Nationalt Center for Miljø og Energi - DCE, Aarhus Universitet, beskriver den danske indsats for ren luft siden 1970. Den viser at forskning, innovation, regulering og teknologi i tæt samspil i de seneste godt 40 år har reduceret luftforureningen i Danmark betragteligt for en lang række forurenende stoffer.

11.05.2015 |

Metode til bestemmelse af mulig stressmarkør i blodprøver

Et forskningssamarbejde mellem universiteterne i Oslo og Aarhus har resulteret i udviklingen af en ny metode med diagnostisk potentiale. Den nye metode, der kombinerer faseekstraktion med en enzymatisk reaktion, kan på sigt anvendes til en forbedret og hurtigere screeningsanalyse af isatin som mulig indikator for stress og neurologiske sygdomme.

Ny forskning peger på, at mandlige og kvindelige kønskromosomer slås om pladsen i sædcellerne, og kampen ser ud til at være mere indædt hos gorillaer end hos f.eks. chimpanser og bonoboer. Foto: Colourbox.

05.05.2015 |

Slås X- og Y- kromosomerne i testiklerne?

Ny forskning fra AU giver en mulig forklaring på, hvorfor X-kromosomet udsættes for mere naturlig selektion end de øvrige kromosomer og dermed er en vigtig drivkraft i udviklingen af nye arter: X- og Y-kromosomerne kæmper mod hinanden for at være i så mange sædceller som muligt.

05.05.2015 |

Nyt lægemiddel fra en spejlvendt verden afluret i Aarhus

Forskningsresultater fra Aarhus Universitet kan hjælpe med at udvikle medicin mod betændelsestilstande.

Viser resultater 1 til 15 ud af 17

1 2 Næste