Nyheder

I forhistorisk tid befolkede de store dyr det meste af Jorden, og ny forskning viser nu, at de havde en større betydning for økosystemernes funktion end man før har antaget. Det giver en større forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at tænke de store dyr ind i forvaltningen af vores natur nu og i fremtiden. Her er det bisonokser i Yellowstone Nationalpark. (Foto: Jens-Christian Svenning).
Suler er nogle af de store havfugle, der indgår i det globale næringsstofkredsløb. De lever af fisk og er dermed med til at transportere næringsstoffer fra havet ind på landjorden. (Foto: Jens-Christian Svenning).

29.10.2015 |

Tabet af de store dyr har store konsekvenser

Den forhistoriske megafauna – de store dyr på land og i vandet – havde større betydning for økosystemernes funktion end før antaget, og udryddelsen af dem har derfor haft betydelige økologiske konsekvenser for Jorden. International forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet sætter fokus på megafaunaens betydning – og på betydningen af at få…

29.10.2015 |

Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse

En forudsætning for sædcellens vanskelige rejse fra testikel til æggeleder er dens unikke natrium-kalium-pumpe. Nye undersøgelser af den særegne pumpe viser, hvordan den adskiller sig fra natrium-kalium-pumper i resten af kroppen, og giver hints om, hvorfor sædceller har udviklet deres egen pumpe.

Søren Qvist Jensen (tv) og Frederik Skytte Nielsen dér, hvor deres app bruges flittigt: tablet-computeren ligger under hospitalets miniatureudgave af rørklokken. Bag Søren anes den krybbe, som de nyfødte fotograferes i med et kamera i loftet. Foto: Ditte Roldborg

28.10.2015 |

Gong, knips og post den nyfødte på én gang

I nogle måneder har nybagte forældre på Aarhus Universitetshospital kunnet ringe med fødselsklokken på Dokk1 med et tryk på en skærm. To studerende fra AU har videreudviklet app’en, så den nyfødte samtidig kan blive fotograferet og debutere på hospitalets Facebook-side.

Elever fra Rødkilde gymnasium, Vejle, sorterer bunddyr ud af prøver fra bunden af Vejle Fjord. (Foto: Peter Bondo)
I laboratoriet måler eleverne men tynde elektroder, hvor langt ned ilten trænger ned i havbunden. (Foto: Peter Bondo)
I skibets laboratorium står der mikroskoper, hvor eleverne kan studere bunddyr i detaljer. (Foto: Peter Bondo)
Vicerektor Peter Wriedt livestreamer hjem til fællesmødet på Rødkilde Gymnasium, Vejle. (Foto: Peter Bondo)

28.10.2015 |

Det Sejlende Universitet

Forskningsskibet Aurora besøger Vejle, Fredericia, Middelfart og Aabenraa, hvor elever fra gymnasieskoler, HTX og andre ungdomsuddannelser møder Aarhus Universitet og stifter kendskab med naturvidenskab på nærmeste hånd. Velkommen ombord på 'Det Sejlende Universitet'.

Som tilskuer var man både foredragsgæst og publikum til en tv-produktion. Her stilles der om fra DR's koncertsal og programvært Carsten Ortmann præsenterer de tre forskere på scenen i Aarhus professor i  emeritus i videnskabshistorie Helge Kragh (KU), professor i astrofysik Hans Kjeldsen (AU) og lektor i idéhistorie Casper Andersen (AU). (Foto: Christina Troelsen)
Til arrangementet havde Aarhus Universitet fået særligt fremstillet en fuldskala-model af TESS-satellitten, som  opsendes i 2017, og en række modeller af exoplaneter, som astronomerne forestilller sig at de kan se ud. Her er det professor Hans Kjeldsen, der fortæller om exoplaneterne. Han har tidligere holdt et offentlig foredrag med titlen 'På rumsafari blandt Mælkevejens planeter'. (Foto: Christina Troelsen)
Som led i den sidste del af programmet, som kun foregik i Aarhus og hvor der også blev lejlighed til at stille spørgsmål, viste support-astronom Mads Fredslund Andersen hvordan han via en almindelig internetforbindelse kan fjernstyre Aarhus Universitets robot-teleskop SONG, som blev indviet på Tenerife for ét år siden. (Foto: Christina Troelsen)
I pauserne var der mulighed for at forsyne sig med bl.a. kaffe, kage og frugt. (Foto: Christina Troelsen)

25.10.2015 |

En eftermiddag med P1LiveX

Efterårssolen skinnede uden for Søauditorierne søndag eftermiddag, men indenfor var fokus rettet mod noget langt uden for vores solsystem. Ca. 500 aarhusianere var med som publikum, da DR sendte live fra Aarhus Universitet i samarbejde med Offentlige Foredrag i Naturvidenskab.

Illustrationen viser, hvordan vores klodes atmosfære gennemlyses af Solen, så man kan se bio-indikatorer. Dette lys kunne man opfange på Månens overflade under formørkelsen i efteråret. (Ill: Mads Fredslund Andersen)
Månes røde glød gemte på værdifuld data for fysikerne, der kunne finde informationer fra vores atmosfære. På sin vis, var Jorden næsten et lysbillede, som kunne ses på måneoverfladen under formørkelsen. (Foto: Tina Temkiv)

21.10.2015 |

Der er liv på Jorden!

Jovist. Det vidste vi godt. Men i eftersøgningen på liv andre steder i universet, er det vigtigt at vide, hvordan planeter ser ud udefra, når der er liv på dem. Det har måneformørkelsen for nylig hjulpet astrofysikere til at skabe indsigt i – nu har man nemlig set jorden ”udefra”.

Her ses en illustration af det planetsystem, som deltagerne på søndag kan sende deres hilsen til. Systemet befinder sig i en afstand af 21,35 lysår fra os, og har flere exoplaneter, som potentielt kan være beboelige. (Ill: NASA/Hans Kjeldsen)

21.10.2015 |

Send en hilsen til din kosmiske nabo

Den er god nok. Aarhus Universitet ’ringer’ op til et planetsystem med potentielt beboelige planeter, så det er muligt at sende en besked til vores ’naboer’ i universet. Det kommer til at foregå d. 25 oktober i Aarhus fra Søauditoriet, hvor offentligheden også kan komme med på rumsafari.

20.10.2015 |

Årsag til hjernebetændelse kortlagt

Forskere har opdaget en defekt i immunforsvaret, der er årsag til, at nogle mennesker med herpesvirus udvikler en livsfarlig hjernebetændelse. Immundefekten er formentlig den samme for visse typer meningitis og også årsag til, at nogle bliver alvorligt syge af influenza.

Narhvalen dykker ned til 2.000 m og færdes ofte i svært tilgængelige områder, men påmonterede sendere afslører ikke blot hvor hvalerne svømmer hen og hvor dybt de dykker, men også hvor ofte de indtager føde, mens de er neddykket. På den nye hjemmeside niki.gl kan man få oplysninger om narhvalernes vandring. (Foto: Wikimedia Commons).

19.10.2015 |

Ny hjemmeside om vandrende dyr i og omkring Grønland

Hjemmesiden niki.gl indeholder artikler om land- og havpattedyr samt havfugle, som har været mærket med elektroniske sendere i Grønland. Siden viser samtidig en oversigt over alle studier foretaget siden 1993. Hjemmesiden er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Grønlands Naturinstitut og Grønlands Selvstyre.

Der var flot deltagelse til finalen på Aarhus Universitet (Foto: CS/AU)
En af udfordringerne var at få en robot til at følge en bane rundt og løse opgaver undervejs. (CS/AU)
Der var spændende ting for både store og små teknikinteresserede. (CS/AU)
Fantasien fik frit løb fra deltagerne. (CS/AU)

12.10.2015 |

Danske finalister klar til OL i robotter

Den internationale robot-olympiade WRO 2015 bliver afholdt til november i Qatar. De danske deltagere blev fundet ved den danske finale, som blev afholdt på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

07.10.2015 |

Grønlands dagsommerfugle skrumper i varmen

Højarktiske sommerfugle er blevet mindre, i takt med at klimaændringerne har fået temperaturen i Grønland til at stige. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

06.10.2015 |

Ny teknologi skal reducere kø på vejene

Forskere tager nu et nyt skridt i retning af mere intelligent trafikstyring. Den enkelte bilist skal hurtigere, billigere og grønnere frem. Trafikken skal spredes optimalt på vejene. Og så skal hele koordineringen foregå automatisk og trådløst via bilernes GPS.

05.10.2015 |

Stigende indhold af kobber og zink i landbrugsjord

Tilførslen af kobber og zink med svinegylle har i perioden 1986-2014 øget koncentrationerne i jorden af de to metaller. Fortsat ophobning af de to metaller i jorden kan på længere sigt skade organismer både i jorden og i vandmiljøet.