Nyheder

29.02.2016 |

Studerende opfører selvbærende tårn

To civilingeniørstuderende har regnet ud, hvordan man kan opføre krumme bygninger af facadeplader uden anden bærende konstruktion. Det kan bringe hidtil umulige former i byggeriet meget tættere på.

25.02.2016 |

Forskere søger skjulte skatte i vores DNA

Aktiviteten af det menneskelige genom er enorm. Således bliver 70-80% af dets DNA transskriberet til RNA, og forskere verden over har gennem mange år forsøgt at finde ud af, hvor meget af dette materiale, der er funktionelt. Dette har danske forskere nu fået en prestigefyldt bevilling fra Lundbeckfonden til at undersøge.

Lektor Liv Hornekær modtager EliteForsk-prisen 2016 for sit arbejde på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

25.02.2016 |

Eliteforsk-pris til Liv Hornekær

Aarhus-fysikeren finder ny viden mellem de største stjerner og de mindste atomer, og arbejder mod at udvikle teknologi, der kan komme os alle til gode. Eliteforsk-prisen er på 1,2 millioner kroner og tildeles d. 25. februar.

Alexander Holm Kiilerich, ph.d.-studerende, Institut for Fysik og Astronomi.
Rasmus Østergaard Pedersen, ph.d.-studerende, Institut for Bioscience.
Jean-Pierre Desforges, ph.d.-studerende, Institut for Bioscience.

25.02.2016 |

Tre EliteForsk-rejsestipendier til studerende på Science and Technology

Tre ph.d.-studerende ved Science and Technology har fået et rejsestipendium på hver 200.000 kr. ved uddelingen af EliteForsk-priser i 2016.

23.02.2016 |

Mere grøn gas på vej

I de kommende år skal Aarhus Universitet bidrage med ny viden om, hvordan vi sikrer en bedre integration af gas i Danmarks energiforsyning til gavn for klimaet. Innovationsfonden investerer 18,6 millioner i projektet.

Partikelacceleratoren "European Spallation Source" bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning. (Ill: Henning Larsen Architects)

22.02.2016 |

Verdens mest kraftfulde neutron- og røntgenmikroskop skal hjælpe danske virksomheder

Tre universiteter går sammen om at hjælpe danske virksomheder med at benytte helt nye metoder til produktudvikling. Projektet LINX (Linking Industry to Neutrons and X-rays) støttes med 50 mio. kr. fra Innovationsfonden.

22.02.2016 |

Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein

Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel. Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig bespisning af verdens stadigt større befolkning.

17.02.2016 |

Boligrenoveringer skal give mere livskvalitet

Med 21,2 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden skal blandt andet Gellerup i Aarhus være centrum for et omfattende eksperiment med energirenovering. Her vil forskere undersøge, hvad det betyder for beboernes livskvalitet, når deres boliger bliver "grønne".

På billedet her kan man se en ny stjerne, der er ved at 'tænde'. Det sker i stjernetågen BHR 71. Det er i regioner som denne, at det nye fund kan forklare, hvad der sker inde i mørket, før stjernen antændes. (foto venligst udlånt af João Alves, University of Vienna)

15.02.2016 |

Spark stjernerne i gang!

Tag lige dele forkert teori om stjernedannelse og nye fænomener fra fysikkens verden. Så kan det lykkes at finde frem til en forklaring på, hvorfor vi har stjerner omkring os. Med det kan forskere komme videre med arbejdet i at erkende, hvordan solsystemer - som vores eget - skabes.

At samle store mængder data, analysere dem og bringe dem i anvendelse har et bredt samfundspotentiale. (ill: Colourbox/Rasmus Rørbæk)

11.02.2016 |

Forskningscenter skal tilføre innovation via big data

Innovationsfonden igangsætter med 45 millioner kroner et nyt samfundspartnerskab, Danish Center for Big Data Analytics driven Innovation (DABAI). Med de stærkeste datalogiske forskningsmiljøer, med deltagelse fra Aarhus Universitet, i ryggen tager Danmark hermed en ledende rolle i at udnytte ’big data’ til at løse erhvervs- og samfundsmæssige…

10.02.2016 |

Simpel teknologi gør elevatorer grønne

Dårlig klimasamvittighed får os til at vælge trappen fremfor den strømslugende elevator. I hvert fald i nogen grad. Det er konklusionen på et forskningsprojekt, der involverer knap 200 beboere i en 12-etagers ejendom i Aarhus.

10.02.2016 |

Nye hestebønnesorter til dansk produktion af protein

Hestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, og forskere vil nu optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser.

Skovmyrer patruljerer en æbleblomst inden den springer ud. (Foto Jesper Stern Nielsen)
Man skal ikke lade sig genere af en smule kriblen, når en skovmyretue skal graves op og flyttes ind i en æbleplantage i små minituer. (Foto Jesper Stern Nielsen)
Skovmyrer har nedlagt en larve på et frugttræ og bærer larven hjem til tuen. Larverne kan æde kolossale mængder af frugttræernes blade og knopper og dermed nedsætte mængden af frugt. (Foto: Jesper Stern Nielsen/Anne Aagaard)

04.02.2016 |

Skovmyrer skal sikre økologiske æbler

Som små mobile jægere vil skovmyrer beskytte fremtidens frugtplantager og æde af de skadedyr, der begrænser en god høst af pærer, æbler og anden frugt. De små plantagearbejdere bekæmper samtidigt effektivt svampe og andet utøj, ligesom de gøder planterne. Missionen gælder en øget produktion af dansk økologisk frugt.

80 pct. af verdens største sammenhængende regnskovsområde, Amazonas, ligger i Brasilien. Resten fordeler sig på tilstødende lavlandsområder i Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia. Regnskoven spiller en stor og velbeskrevet rolle for Jordens klima. (Foto: Colorbox)
De sekundære skove er en betegnelse for områder, hvor skoven vokser op af sig selv efter f.eks. skovrydning eller afviklede landbrugsområder. Her ses et sådant område i Costa Rica. En international forskningsgruppe kan nu vise, at denne type vækst kan optage store mængder kulstof. (Foto: Robin L. Chazdon)

04.02.2016 |

Ny regnskov kan opsluge store mængder kulstof

Hvordan kan menneskeheden reducere klimaforandringer ved at reducere eller fjerne tilpas store mængder kulstof fra atmosfæren? Det var et af de store emner på det seneste klimatopmøde, COP21, i Paris. Et internationalt forskerhold har nu fundet et godt bud.

03.02.2016 |

Fremtidens vindmøllevinger skal genbruges

I projektet DreamWind skal forskere udvikle et kemisk stof, der gør det muligt at skille kompositmaterialer fra hinanden. Det betyder, at de store og kostbare glasfiberkomponenter fra vindmøller i fremtiden kan bruges igen.

Viser resultater 1 til 15 ud af 16

1 2 Næste