Nyheder

27.01.2016 |

Lydzoner på vej til dagligstuen

Aarhus Universitet har indgået en samarbejdsaftale med en af verdens største højttalerproducenter. Målet er at modne ny teknologi, der kan gøre det muligt at dele vores hjem op i lydzoner.

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med internationale kolleger undersøgt forskellige arter af banafluers kuldetolerance og fundet ud af, at forskellen mellem liv eller død ligger i insekternes evne til at regulere saltbalancen. (Foto: Colourbox)

25.01.2016 |

Saltbalancen redder insekter fra kuldedøden

Nogle insektarter er tilpasset lave vintertemperaturer, mens andre hurtigt besvimer og dør når temperaturen falder. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at det i høj grad er er insekternes evne til at opretholde saltbalancen, der gør forskellen.

21.01.2016 |

Danskernes køkkenkompetencer kortlagt

Vores viden om fødevarer og evner i køkkenet afhænger i høj grad af vores indkomst og af, om vi har hjemmeboende børn. Det viser en undersøgelse foretaget af MAPP Centret ved Aarhus Universitet.

21.01.2016 |

Molekylærbiolog udvalgt som modtager af Villum Kann Rasmussens årslegat

Professor Jens Stougaard modtager fredag den 22. januar Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på fem millioner kroner. Legatet, der bliver uddelt af VILLUM FONDEN, kan ikke søges.

15.01.2016 |

Forskere tilbageviser tidligere studier af lægemiddel mod malaria

Danske og franske forskere tilbageviser nu tidligere resultater inden for malariaforskningen. De nye resultater er et skridt i den rigtige retning til at forbedre og videreudvikle malariamedicin.

15.01.2016 |

Studerende bygger et halvt hundrede 3D-printere

Studerende fra Aarhus Universitet har sat gang i det, der måske er Danmarks største produktion af avancerede 3D-printere. I løbet af tre fredage i januar skal de hver især bygge en printer, så de kan etablere laboratorier hjemme i dagligstuerne.

14.01.2016 |

Game ON! Kom og 'spil' vinterferien på Steno Museet

Hele familien er velkommen, uanset om man går seriøst op i spil, om man spiller for sjov, eller man bare er en nysgerrig (bedste)forælder. Eller måske hører til dem, der næsten kan få tårer i øjnene ved at tænke på Pacman.

Titan-supercomputeren ved Oak Ridge National Laboratory, Tennessee, USA. (Kilde: https://www.olcf.ornl.gov/titan/)
Beregningstid vs. systemstørrelse målt i antal aminosyrer N, hvor en konventionel algoritme (rød) sammenlignes med en lineært skalerende algoritme (blå) samt en algoritme, som både er lineært skalerende og massivt parallel (sort).

13.01.2016 |

Revolutionerende computersimuleringer bringer AU-kemi på verdenskortet

På Institut for Kemi har en forskningsgruppe under professor Poul Jørgensen ændret strategien for højnøjagtige computersimuleringer af store molekyler som f.eks. insulin, så en beregningstid på to milliarder år bringes ned til én dag. Strategien vil blive testet på verdens største computer, der er under konstruktion og vil være køreklar i 2018.…

12.01.2016 |

Forskere vil finde grundvand med jordantenner

I et nyt projekt skal forskere udvikle en antenneteknologi til at lokalisere og opmåle grundvand uden at foretage kostbare boringer.

12.01.2016 |

Bedre kræftbehandling med 3D-print

En ny medicinsk 3D-printteknologi kan gøre strålebehandling af livmoderhalskræft bedre og mere præcis. Tre ingeniørstuderende står bag opfindelsen.

11.01.2016 |

Spis dig sund med fuldkorn

Hvad sundhed angår, har fuldkorn X faktor – eller rettere BX faktor – i form af en bestemt gruppe af bioaktive stoffer kaldet benzoxazinoider eller BX. Forskere fra Aarhus Universitet har dokumenteret stoffernes optagelse i mennesker og en sandsynlig gavnlig effekt på immunsystemet.

En samling af forskellige frugter og frø, der stammer fra den tidlige kridttid. De er alle målt og undersøgt med Tomcat-lyskilden, der findes på Swiss Light Source, Paul Scherrer Insituttet i Schweiz. Plantedelenes morfologi er rekonstrueret vha. røntgenmikroskopi. (Ill: Else Marie Friis)

04.01.2016 |

Svær start for dinosaurernes blomster

Darwins afskyelige mysterium er løst: blomsterplanterne myldrede ikke pludseligt frem for 100 mio. år siden. Allerede 25 mio. år tidligere fandtes der mange forskellige arter. De var bare små og groede spredt. Og så var de langsomme i optrækket.