Nyheder

16.10.2017 |

Dansk luft er blevet renere de sidste 30 år

De negative effekter på menneskers helbred som følge af luftforurening er faldet med over en trediedel de sidst knap 30 år i Danmark. Alligevel er luftforurening skyld i cirka 3.600 for tidlige dødsfald hvert år og milliarder af kroner i såkaldte eksterne omkostninger. Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

16.10.2017 |

Hvorfor slører fysikere deres billeder, før de viser dem til biologer?

Hvordan kan akvarelmaleri bidrage til forståelsen af biologiske bakterieprocesser? Hvordan har Hollywood bidraget til kvantefysikken? Hvordan påvirker æstetik, kunst og design videnskabelig visualisering – og omvendt? Det er blot nogle af de spørgsmål, en ny bog stiller. Bjørn Panyella Pedersen, Ebbe Sloth Andersen og Ditte Høyer Engholm fra MBG…

Grønlands indlandsis smelter og sender store mængder ferskt vand ud i kystvandene, hvor det har stor betydning for den lokaler produktion men potentielt også for de globale havstrømme. Foto fra Young Sund, Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr).
1A. Ændringer I vandets indhold af salt fra 2003 til 2015 in Young Sound, Mordøstgrønland. Kurverne viser, hvordan det salte, tunge og næringsrige oceanvand bliver presset mod bunden af Ypung Sund fordi ferskt smeltevand fra den Grønlandske indlandsis løber ind i overfladen af fjorden. 1B. år til år variationer i den integrerede, samlede mængde ferskvand i vandsøjlen af Young Sound. I 2003 var der ca en meter ferskvand mens der I 2015 var næsten fire meter.

13.10.2017 |

Den smeltende indlandsis gør havet omkring Grønland ferskere

Data fra Nordøstgrønland viser nu for første gang tydelige spor af den megen ferskvand, der kommer fra land. Fænomenet kommer til at påvirke forholdene i alle Grønlandske fjorde og kan i sidste ende påvirke de globale havstrømme, der holder Europa varm.

13.10.2017 |

Molekylært velcro hjælper med opbygningen af funktionelle kerneporekomplekser

Et internationalt hold forskere viser nu, hvordan en af de største molekylære maskiner - kerneporekomplekset - samles ved hjælp af såkaldte FG-polypeptider, der virker som molekylært velcro.

Foto: Poul Ib Henriksen, AU

09.10.2017 |

AU indfører adgangskvotient på alle naturvidenskabelige og ingeniøruddannelser

Fremover skal kommende studerende have et snit på mindst 7,0 for at blive optaget direkte gennem kvote 1 på en uddannelse på Science and Technology. Ændringen sker for at styrke kvaliteten i uddannelserne, mindske frafaldet og skabe bedre dimittender.

MegaMan skal overvåge og styre fremtidens megakonstellationer af hundred- eller tusindvis af små satellitter. Grafik: GomSpace
Små satellitter er virkelig små. Aarhus Universitets Delphini-1, som skal sendes i kredsløb i 2018, måler 10x10x10 cm. Her er den pakket ind i en beskyttende plexiglas-kasse. Foto: Victoria Antoci, Stellar Astrophysics Centre (SAC), Aarhus Universitet.

06.10.2017 |

Danske satellitkompetencer skal revolutionere klodens mobildækning

De to nordjyske virksomheder 2operate og GomSpace vil sammen med Aarhus Universitet skabe en ny overvågningsplatform til såkaldte megakonstellationer, der med hundredvis af bittesmå satellitter kan skabe bedre signal billigere og mere effektivt end nuværende kæmpesatellitter.

06.10.2017 |

AU vinder kontrakt om vildtforvaltning

Universitet har vundet konkurrencen om det seneste udbud om myndighedsrådgivning inden for forvaltning af vilde dyr i Danmark

Professor Jacob Schach Møller er ny institutleder på Institut for Matematik pr. 1. oktober 2017. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

05.10.2017 |

Ny institutleder på Institut for Matematik

Viceinstitutleder Jacob Schach Møller er ansat som ny institutleder på Institut for Matematik pr. 1. oktober 2017.

03.10.2017 |

Idéernes legeplads

Syntetisk kød, innovativ brystpumpe som sundhedsfaglig nyskabelse, og billig lagringsmulighed for vedvarende energi var de tre vindende koncepter sidste år. I år har dekanen igen udfordret de studerende, og snart kan frugten af deres arbejde nydes.

Centre for Water Technology indvies d. 6. oktober. (foto: Colourbox)
Ferskvand er den mest begrænsende ressource på vores klode. Det er derfor essentielt at udnytte ressourcerne på den mest bæredygtige måde, og at undgå forurening af såvel overfladevand som grundvand. WATEC vil undersøge og udvikle teknologi til vandets vej fra undergrund til hane, og tilbage igen. (Ill: WATEC)

02.10.2017 |

Aarhus Universitet styrker forskning til gavn for klodens mest værdifulde ressource

Rent vand er uden sammenligning den mest begrænsende ressource på global skala: uden vand – intet samfund. Dansk ekspertise og forskning inden vandteknologi er i international særklasse indenfor alle aspekter af vandcyklussen, og med en ny forskningsstrategisk satsning styrker Aarhus Universitet nu den indsats yderligere, når det strategiske…

02.10.2017 |

Miniature-antistoffer fra lamaer bruges til at løse krystalstrukturer

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ultrasmå antistoffer (kaldet nanobodies), der kan mærkes på bestemte aminosyrer. Dette giver en direkte metode til at løse nye krystalstrukturer af proteinkomplekser og dermed muliggøre en mekanistisk forståelse af cellulære processer, hvilket blandt andet er vigtig i forbindelse med udvikling af…