Nyheder

Professor Kaj Grønbæk er ansat som ny institutleder på Institut for Datalogi. Foto: AU Pure

31.08.2018 |

Ny institutleder på Institut for Datalogi

Professor Kaj Grønbæk er ansat som ny institutleder på Institut for Datalogi pr. 1. september 2018.

Nukleært mRNA har en 'A-hale' i enden. Under normale forhold (venstre panel) binder proteinet Nab2 til A-halen, hvilket beskytter RNA mod nedbrydning og gør det muligt at blive eksporteret til cytoplasmaen ved hjælp af proteinet Mex67. Under eksportblokeringstilstande (højre panel) binder Nab2 til RNA A-haler, som akkumuleres i kernen, hvilket gør at ny-producerede RNA’er er mindre beskyttede og derfor bliver nedbrudt i cellekernen af enzymer, der angriber dem fra A-hale enden. Figur: Manfred Schmid.

29.08.2018 |

Ny metode afslører vigtigheden af at holde en god nukleær RNA hygiejne

Et centralt spørgsmål i biologien er, hvordan celler oversætter deres genetiske information til funktionelt RNA og protein. Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet har udviklet en ny teknologi til at studere reguleringsprincipper for genekspression.

Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse, AU Foto

27.08.2018 |

Regeringsudspil spænder ben for Aarhus Universitets erhvervssatsning

Regeringens justering af engelsksprogede uddannelser vil få alvorlige konsekvenser for dansk erhvervsliv.

24.08.2018 |

Flirtende bananfluer bruger deres vinger til at tiltrække hunnerne

Resultater fra undersøgelser af bananfluers vingesang afslører, hvordan nervecellerne i hjernen fungerer. Disse resultater kan bruges til at afdække ny viden om, hvordan hjernen generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.

Rekordmange nye studerende blev budt velkommen til Science and Technology onsdag 22. august.  Foto: Ida Marie Jensen, AU FOTO.
Dekan Niels Chr. Nielsen holdt velkomsttale for de studerende i flere hold, her i universitetets Aula Foto: Ida Marie Jensen, AU FOTO.
Traditionen tro bød også fest- og foredragsforeningen TÅGEKAMMERET velkommen. Foto: Ida Marie Jensen, AU FOTO.
Mere end 300 'ældre' studerende gør en stort stykke arbejde som tutorer for at hjælpe de nye studerende godt i gang med studielivet. De fik en særlig tak for indsatsen fra dekanen. Foto: Lars Kruse, AU.

22.08.2018 |

Studiestart for rekordmange nye studerende

Science and Technology bød velkommen til 1.832 nye bachelor- og diplomingeniørstuderende onsdag 22. august 2018.

Foto: ulveatlas.dk

20.08.2018 |

Op til ti ulve skal fanges og mærkes med sendere

De danske ulves adfærd skal kortlægges ved hjælp af GPS-sendere. Nu har forskere fået tilladelse til at fange ulve og mærke dem.

Foto: Colourbox

20.08.2018 |

Tre projekter med fokus på det rene vand

Hvad betyder udledning næringsstoffer for havets pH-balance og omfanget af iltsvind? Kan flere vandplanter reducere kvælstof og fosfor i vandløb og give bedre vandkvalitet? Dette er blandt de spørgsmål, Aarhus Universitet nu skal hjælpe med at besvare efter bevillinger fra VELUX FONDEN på i alt 3,9 mio. dkk.

Billederne viser kræftceller, som i seks timer har været udsat for BE-43547 og har fået tilført et grønt-fluorescerende reagens, der akkumulerer og ændrer farve til rød/gul i mitokondrier med intakt membranspænding. Forskellen på de to billeder er, at cellerne til venstre havde ilt nok, mens cellerne til højre var berøvet ilt. De manglende rød/gule farver viser, at mitokondriernes membraner er ødelagt. Kræftcellerne er døde. Foto: Thomas B. Poulsen
Hvert af de to elektronmikroskopier viser udsnit af en kræftcelle, der har været uden ilt i fire timer, samt et nærbillede af et mitokondrie i den pågældende celle. Cellen til venstre er behandlet med BE-43547, mens den til højre er behandlet med en inaktiv variant af stoffet. Forskellen er tydelig: mitokondriets foldede indermembran (cristae) er intakte hos cellen til højre, mens de er ødelagt hos den selvmordsramte celle til venstre. Foto: Thomas B. Poulsen

16.08.2018 |

Naturstof får kræftceller til at begå selvmord

Forskere på Aarhus Universitet har opdaget, at et særligt naturstof slår aggressive kræftceller ihjel på en ny og effektiv måde. Stoffet beskadiger kræftcellernes kraftværker, mitokondrierne, og sætter gang i en selvmordsproces, som virker til at adskille sig kendte former for programmeret celledød – og som afhænger af kræftcellernes iltniveau.

Marsvin er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande. Nu har forskere fra Aarhus Universitet opdaget, at de bruger deres klik-lyde til både at finde føde og til social kommunikation. Foto: Peter Verhoog.
Et marsvin med lydoptager på ryggen. Foto: Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning, AU.

13.08.2018 |

Marsvin kommunikerer med højfrekvent morsekode for at undgå spækhuggere

Danmarks eneste hval, marsvinet, benytter sig af de samme høj-frekvente, morsekode-lignende klik, som de bruger til at finde føde med, til at kommunikere med artsfæller, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Disse nye resultater giver et helt nyt indblik i marsvinenes sociale liv, som man ikke tidligere har kendt til.

Det kan være noget af en "salatbuffet" i den indre del af Skive Fjord, når algearten søsalat for alvor spreder sig. Når bladene rådner giver det en ærgerlig dunst for områdets beboere - men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet se, om man kan høste søsalaten og bruge den som f.eks. foder til husdyr. (Foto: Michael Bo Rasmussen)

13.08.2018 |

Slut med at jokke i søsalaten

Algearten ’søsalat’ har i mange år skabt lugtgener for beboerne omkring den indre del af Skive Fjord. Her er fjorden særdeles produktiv og mængderne af søsalat kan under gunstige omstændigheder fordobles på få dage. Nu skal forsøg i Skive Fjord vise, om den problematiske søsalat kan bruges til noget fornuftigt.

Lektor Claudio Orlandi modtager et ERC Starting Grant på 1,5 mio. EUR. Foto: Peter F. Gammelby, Aarhus Universitet

10.08.2018 |

ERC-bevilling til forskning i fremtidens kryptografiske protokoller

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet et Starting Grant på 1,5 mio. EUR til forskning i fortrolig, effektiv og sikker multiparty computation (MPC).

Den sidste tasmanske pung-ulv (Thylacine) døde i 1930. Ukendt fotograf, [Public domain], via Wikimedia Commons
Kort over den faktuelle udbredelse af store pungdyr i Australien i dag (øverst) og hvordan udbredelsen ville have set ud, hvis ikke de fleste af de store pungdyr var uddøde. Til højre et slægtstræ over et udpluk af de store pungdyr (som er en underklasse af pattedyr). Arterne med brune cirkler er uddøde i forhistorisk tid, de røde cirkler betyder 'kritisk truet', gul 'næsten truet' og grøn 'ikke truet'. Cirklernes størrelser markerer desuden dyrenes vægt. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet

08.08.2018 |

Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter

Et dansk-svensk forskerhold har offentliggjort det hidtil mest detaljerede slægtskabstræ og atlas over pattedyr, hvor de sammenkæder alle de nulevende og nyligt uddøde arter af pattedyr – næsten 6000 i alt – og kuldkaster mange tidligere ideer om globale mønstre i biodiversiteten.