Nyheder

26.03.2018 |

Stor interesse for AU’s teknologiske uddannelser

Stadig flere unge søger ind på AU’s IT- og ingeniøruddannelser – og der er generel fremgang i ansøgningerne på tværs af universitetets fire fakulteter. Det viser den endelige opgørelse over kvote 2-ansøgninger.

Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt tolv nye bevillinger inden for det biovidenskabelige og biomedicinske område. (Logo: Novo Nordisk Fonden)
Mikkel Heide Schierup, professor ved Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet (Foto: AU)
Ditlev Egeskov Brodersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet (Foto: AU)
Peter Refsing Andersen, adjunkt ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet (Foto: AU)

23.03.2018 |

Tre millionbevillinger fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden bevilger tre forskere fra Science and Technology hver 10 mio. kr. til forskningsprojekter inden for det biovidenskabelige og biomedicinske område.

Fra åbningsceremonien: (fv) Jens Peter Holst Lauritsen fra Novo Nordisk Fonden, Jørgen Kjems, Kurt V. Gothelf og Ken Howard fra iNANO / CEMBID og iNANOs centerleder, Trolle Linderoth. Foto: Roar Paaske.
Jens Peter Holst Lauritsen fra Novo Nordisk Fonden fortalte om CEMBIDs store potentiale. Foto: Roar Paaske.

19.03.2018 |

Startskud for fremtidens multifunktionelle medicin

Potentialet er enormt for den forskning, som Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) på Aarhus Universitet nu tager fat på. Målet er at skabe en ny generation af lægemidler, som kan bruges til at diagnosticere og behandle kræft og åreforkalkning – som tilsammen udgør to tredjedele af dødsårsagerne globalt.

19.03.2018 |

Styrkelse af dansk fødevareindustri

Danmarks fødevaresektor er den tredjestørste i den vestlige verden, og siden 2009 har Agro Food Park arbejdet som innovations- og vækstcenter for fødevarer i Danmark. Med et nybyggeri på over 9.000 kvm. bliver Aarhus Universitet nu en markant del af den dynamiske fødevareklynge, der er skabt i Skejby i det nordlige Aarhus.

Ideen om det multifunktionelle lægemiddel kan minde om schweizerknive, der fås i mange forskellige versioner alt efter brugerens behov. Foto: Andrew Toskin / CC BY-SA 2.0
Et grafisk eksempel på et nyt multifunktionelt lægemiddel: det grå net er platformen af DNA-strenge, monteret med lægemiddel-molekyler (røde), en isotop som lyser op (orange), målsøgende ligand-molekyler (blå), selvpenetrerende peptider (lilla) og albumin-bindere til transport (grønne). Grafik: Kurt V. Gothelf.
Professor Kurt V. Gothelf leder det nye Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design. Foto: Lars Svankjær.

19.03.2018 |

Fremtidens lægemidler: Schweizerknive i pilleform

Forskere på Aarhus Universitet er i gang med at udvikle en ny metode til at lave multifunktionelle lægemidler, der hurtigt og billigt kan samles ud fra den enkelte patients behov.

Nybyggeriet vil blive en markant tilstedeværelse i Agro Food Park med sine sammenlagte over 9.000 kvm laboratorier, væksthuse og andre forskningsfaciliteter. Byggeriet forventes afsluttet i 2019. (Ill: CF Møller/AU).
Insituttet får tre etager over jorden med laboratorier, undervisningslokaler og kontorer. Byggeriet forventes afsluttet i 2019, hvor 140 medarbejdere og studerende får deres daglige gang i bygningerne. (Ill: CF Møller/AU).

16.03.2018 |

Dansk fødevareindustri får nyt kraftcenter i Aarhus

Når Aarhus Universitet tager første spadestik til nye bygninger til fødevareforskning i Aarhus, er det startskuddet til dannelsen af en markant base, hvorfra fremtidens forskning i høj grad kan indgå i synergi med sundhedsforskning og industri i det nordlige Aarhus. Det første spadestik til nybyggeriet tages d. 20/3, hvor regionsformand,…

15.03.2018 |

Et lille protein med mange anvendelsesmuligheder

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har i samarbejde udviklet og beskrevet et lama-antistof, som potentielt kan have stor betydning for fremtidens diagnosticering og behandling af bl.a. nyresygdomme.

Tidligere oliespild har vist at man kun kan fjerne 15 to 25% af den spildte olie fra havområder. Foto Fritt-Rasmussen
Fingerede oliespild er træningsgrundlag for at håndtere større oliespild i Grønland i fremtiden. Foto: Lonnie Bogø Wilms
Leendert Vergeynst, Aarhus Universiet og Lorenz Meire, Grønlands Naturinstitut, samler havis fra Godthåbsfjord i Grønland for at studere olie-spisende bakterier i arktisk havvand. Foto: Wieter Boone
Figuren viser en skematisk oversigt over arktiske forhold, der spiller ind på den mikrobielle nedbrydning af olie: A) Havis og isbjerge reducerer bølger og dermed opblanding af de øverste vandlag. Det får olien til at holde sammen i store plamager. Kombinationen med de lave temperaturer giver en mindre fordampning, spredning og opløsning af olien, der alt sammen fører til større oliestrukturer, som bakterier kun dårligt nedbryder. B) De fleste olieprodukter er ikke som sådan opløselige i vand. Bakterierne skal derfor forme en biofilm omkring olien for at omsætte den. C) Olie der danner aggregater med jordpartikler eller planktonalgere øger den mængde olie der falder til havbunden (‘dirty blizzards’). D) Ultraviolette stråler fra solens lys er vigtige for en fotooxidation af olien. Det fører til en hurtigere nedbrydning af olien men fører samtidig til flere forbindelser, der er giftige for organimer i havet. E)	 Næringsstoffer er essentielle for de bakterier, der nedbryder olie. Derfor er hydrografiske egenskaber som havstrømme og opblanding af vandsøjlen afgørende for tilførslen af nye næringsstoffer, hvis der sker et olieudslip. (Figur: Leendert Vergeynst)

09.03.2018 |

Arktiske forhold udfordrer olienedbrydende bakterier

Bakterier spiller en central rolle, når olie skal nedbrydes. Forskere fra Aarhus Universitet har i tidsskriftet ‘Science of the Total Environment’ netop offentliggjort en sammenfatning over faktorer, der hæmmer og fremmer den mikrobielle omsætning af olie i Arktis.

Blandt oplægsholderne var professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, som startede workshoppen med en præsentation af, hvordan kvælstofudvaskningen beregnes. Foto: Michael Strangholt

07.03.2018 |

Aarhus Universitet holdt åben faglig debat om regnemodel bag landbrugspakken

I kølvandet på debatten om Aarhus Universitets model for kvælstofudvaskning, NLES4, holdt universitetet den 1. marts en åben faglig workshop med oplæg fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Naturfredningsforening og SEGES, efterfulgt af en livlig debat.

En vulkansk "hot pool" med archaea i forskellige, orange farver voksende langs kanten. Henover billedet ses den tredimensionelle opbygning af anti-CRISPR-proteinet. Foto: Colourbox og Ditlev E. Brodersen

06.03.2018 |

Våbenkapløb i mikrobernes verden

Kogende mudderpøle på Island er hjemsted for en række simple, éncellede organismer, og nye forskningsresultater viser, at de også udgør en sand biologisk slagmark og fundament for et våbenkapløb af hidtil ukendt omfang. Den nye viden om kampen mellem levende organismer i de kogende sumpe giver os en langt bedre forståelse af, hvordan…

Kapslerne til transplantation af tarmbakterier er udviklet af Stig Günther. Patienten sluger dem, men bakterierne frigives først efter at have passeret mavesækken. Foto: Aleris-Hamlet.

04.03.2018 |

Stort forskningsprojekt med transplantation af tarmbakterier

Kan kapsler med tarmbakterier fra raske donorer gavne patienter med irritabel tyktarm og blødende tyktarmsbetændelse? Det går Aarhus Universitet og privathospitalet Aleris-Hamlet nu sammen om at undersøge i nyt forskningsprojekt, som Innovationsfonden investerer 11,5 mio. kr. i.

01.03.2018 |

Klimaforandringer lokker fremmede dyrearter til Arktis

Det arktiske klima er under forandring. Varmere klima og mindre is lokker fremmede dyr og planter til den arktiske region, og det kan forandre livet i det følsomme økosystem dramatisk.

Professor Søren Fournais, Institut for Matematik, Aarhus Universitet. Foto: Søren Kjeldgaard

01.03.2018 |

Eliteforsk-pris til matematikprofessor Søren Fournais

Der er matematik skjult i meget mere i vores hverdag, end de fleste tænker over. Søren Fournais er ekspert i at beskrive verden gennem ligninger, især de helt små kvantefysiske fænomener. I dag modtager han en EliteForsk-pris 2018 på 1,2 mio. kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ph.d.-studerende Mark Simkin, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. (Privatfoto)

01.03.2018 |

EliteForsk-rejsestipendium til ung datalog

Ph.d.-studerende Mark Simkin, Institut for Datalogi, modtager et Eliteforsk-rejsestipendium 2018 fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

01.03.2018 |

Fortsat lavere forurening fra luft til jord

Færre stoffer til land- og havområder via atmosfærisk deposition.