Nyheder

Ny centerleder på iFOOD: Milena Corredig

30.10.2018 |

Ny centerleder på iFOOD

Milena Corredig er pr. 1. november 2018 udpeget som ny centerleder for iFOOD, Aarhus University Centre for Innovative Food Research. Milena Corredig har en bred international erfaring inden for fødevareforskning. Læs nyhed på engelsk.

Jørgen Ellegaard Andersen er den første danske forsker, der er primær forskningsleder på et ERC Synergy Grant, og den første på Aarhus Universitet, som er involveret i et. Foto: Christine Dilling, AU

23.10.2018 |

Jørgen Ellegaard Andersen vinder 10 mio. euro ERC Synergy Grant

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har bevilget et ERC Synergy Grant på 10 mio. euro, svarende til 74,6 mio. kr., til projektet “Recursive and Exact New Quantum Theory” (ReNewQuantum), med professor Jørgen Ellegaard Andersen som primær forskningsleder og med Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM), Aarhus Universitet, som primær…

Forskere på Aarhus Universitet har udviklet en ny metode, som ved hjælp af to slæder efterspændt en firehjulet motorcykel kan kortlægge undergrunden i 3D ned til 50 meters dybde i en hidtil uset detaljegrad og fart. Metoden hedder tTEM (Towed Transient Electromagnetic Measurements) og er så effektiv, at amerikanske forskere allerede har lånt den første prototype. Foto: AU

22.10.2018 |

Hvor god er din mark til at holde på kvælstoffet?

Ny teknologi skal gøre det muligt at bestemme hvordan undergrunden under den enkelte mark naturligt omsætter kvælstof. Det vil bane vejen for målrettet regulering af kvælstofgødskning, til gavn for både miljø og landbrug.

Ved hjælp af geofysiske metoder skal projektet finde en løsning til beregning af oprensningsmidlernes flow under jorden, hvorefter disse data transporteres og omformes til en visuel 3D model, der guider injiceringen.

22.10.2018 |

Nyt innovationsprojekt skal sætte skub i anvendelsen af bioteknologi til oprensning af forurenet jord

Ejlskov A/S og Aarhus Universitet går sammen om at udvikle en hurtigere, billigere og lettere metode til at rense forurenet jord uden brug af gravemaskiner. Ved hjælp af realtids 3D-scanning af undergrunden injicerer man bioteknologiske rensemidler præcist ind i den forurenede undergrund, og overvåger samtidig, hvordan midlerne fordeler sig i…

Den hemmelighedsfulde indri (Indri indri) på Madagaskar er den største levende lemur. Den er også kritisk truet og meget evolutionært distinkt, uden nære slægtninge - en kombination, der gør dens gren til en af de mest det mest usikre på pattedyrenes evolutionære træ. Hvis indrien uddør, hvilket er sandsynligt, vil vi miste 19 millioner års unik udviklingshistorie. Foto:©pierivb, Depositphotos.com
En illustration af, hvordan de mindre pattedyr – her en sumpbæver (Nutria) – må udvikle sig og diversificere de næste 3-5 mio. år for at rette op på tabet af de store pattedyr. Grafik: Matt Davis, Aarhus Universitet.
Litopterner som denne Macrauchenia patachonica, der blev opdaget af Charles Darwin, var en mærkelig udseende gruppe af forhistoriske sydamerikanske pattedyr, der ikke var nært beslægtet med nogen levende arter i dag - de spaltede evolutionært fra andre pattedyr for over 65 millioner år siden. Da de uddøde i slutningen af istiden, mistede pattedyrenes slægtstræ en af sine længste grene. Ill.:Bruce Horsfall, Macmillan, New York. Via Wikimedia Commons

15.10.2018 |

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der…

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Klimaforandringer kræver bedre tilpasning til tørke

Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke. Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som f.eks. majs.

Det er begrænset, hvor meget bæredygtigt skovdrift i Europa kan bidrage til at afhjælpe globale klimaforandringer. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Kan skove redde os fra klimaforandringer?

En ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at drift af Europas skove med henblik på at maksimere kulstofoptagelse har en minimal effekt på det globale klima.

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. (Privatfoto).

12.10.2018 |

Ny professor forsker i mikrobielt liv på overfladen af is

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. Han kommer fra en stilling ved University of Bristol.

12.10.2018 |

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet.

En svirreflue (markeret med rød firkant) i gang med at bestøve rypelyng i Sydgrønland. Den originale ide går ud på at lade kameraer med automatisk insektgenkendelse registrere, hvordan klimaændringer påvirker samspillet mellem planter og bestøvende insekter. Foto: Toke Thomas Høye
Seniorforsker Toke Thomas Høye. Foto: Aarhus Universitet

11.10.2018 |

Klimaforsker fra Aarhus Universitet hædres for årets originale forskningside

Seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience bliver den første modtager af Danmarks Frie Forskningsfonds nye pris, der gives til årets originale forskningsidé

iClimate inviterer interesserede virksomheder til et brainstormings- og netværksarrangement. Foto: Janne Hansen

09.10.2018 |

Hi-tech virksomheder skal ind i klimakampen

iClimate inviterer højteknologiske virksomheder til samarbejde om reduktion af udledningen af drivhusgasser fra husdyrbruget.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet åbner to nye diplomingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede i august 2019. (Foto: AU_Maria Randima)

09.10.2018 |

Aarhus Universitet åbner nye ingeniøruddannelser i Herning

Som en del af en større satsning åbner Aarhus Universitet to nye ingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede til sommer 2019.

Jacob Sherson er modtager af Grundfosprisen 2018. (Foto: Lars Kruse, AU Foto).

04.10.2018 |

Større. Mere. Bedre.

Professor MSO Jacob Sherson har en mission: han vil genopfinde den måde, computere og mennesker interagerer på. Han har genopfundet sig nogle gange undervejs, og er i dag en slags version 3.0 af sig selv. Fysikeren modtager nu Grundfos-prisen 2018 på 1 mio. kr. for sit arbejde i krydsfeltet mellem menneske og maskine.

De mange HTX-elever fik bl.a. mulighed for at bygge droner sammen med nogle af verdens førende drone-forskere. Foto: Jesper Bruun.

04.10.2018 |

370 elever havde bæredygtighed på skoleskemaet

Måske er de den gymnasieårgang, der nu ved mest om bæredygtighed i hele landet. I hvert fald blev 370 elever fra Aarhus Tech lidt klogere, da de fredag fik præsenteret den nyeste viden og teknologi i forbindelse med en temadag på Aarhus Universitet.

Sir Gergory Winter blev i  forbindelse med årsfesten 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, indstillet af Science and Technology. Han fik overrakt udnævnelsen af dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

04.10.2018 |

Æresdoktor ved Aarhus Universitet får nobelprisen i kemi

Sir Gregory Winter har fået en fjerdedel af årets nobelpris i kemi for sit arbejde med antistoffer. Han har gennem mange år samarbejdet med AU-forskere og blev i 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, Science and Technology.

Viser resultater 1 til 15 ud af 16

1 2 Næste