Nyheder

I visse områder lever spækhuggerne primært af pattedyr og større fisk som tun og hajer og er da udsatte for belastning med PCB. I områder hvor de primært jager mindre fisk som sild og makrel er spækhuggeren mindre truet. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Hvor spækhuggeren som her jager små sild er PCB-truslen mindre. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Flere spækhuggere kan jage sammen og samle fisk i store, afgrænsede stimer. Foto: Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
PCB transporten i fødekæderne: Når fremmede miljøskadelige stoffer tilføres havmiljøet gennem afløb eller nedbør, optages de af det første led i fødekæden – nemlig fytoplanton (planteplankton). De spises af zooplankton (dyreplankton), som igen bliver spist af mindre fisk osv. De miljøskadelige stoffer akkumulerer for hvert led i fødekæden, så en spækhugger, der primært lever af store dyr i belastede områder, kan have så store mængder af PCB i vævet, at det truer artens overlevelse. Spækhuggere, der primært lever af mindre fisk, er ikke truet på samme måde.
Populationens udvikling: Ved at samle data ind fra hele verden og anvende dem i specifikke modeller kan forskerne se, at 10 ud af 19 populationer af spækhuggere er påvirket af høje PCB-niveauer i deres spæk og blod. PCB påvirker i særlig grad hvalernes reproduktion og immunsystem. Værst ser det ud omkring bl.a. Brasilien og England, hvor populationerne allerede er halveret siden udbredelsen af PCB. Her forudsiger modellerne, at der er stor risiko for at arten forsvinder inden for en 30-40-årig periode. Linjen angiver median-værdierne, mens de skraverede felt angiver variationen.

28.09.2018 |

PCB truer med at udrydde spækhuggere

Mere end fyrre år efter de første tiltag til at forbyde PCB er stoffet stadig en dødbringende trussel for dyr øverst i fødekæden. Et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at de nuværende koncentrationer af PCB kan føre til, at halvdelen af klodens spækhuggere forsvinder fra de mest belastede områder inden for en…

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Signe Normand måler højde af purpur-stenbræk i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Planterne på tundraen er ofte kun få centimeter høje. Her grønlandsk fjeldsimmer på øen Disko, sommeren 2018. Foto: Urs Treier, AU.

26.09.2018 |

Højere plantearter flytter ind i et varmere Arktis

Den arktiske tundras lavt voksende buske og græsarter er på vej til at blive overskygget af højere plantearter, som spreder sig ind over tundraen. Tun-draplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget i takt med stigende temperaturer de sidste tre årtier. Det kan være med til at sætte ekstra fart i den globale opvarmning.

Havgræs findes i mange afskygninger rundt i havene. Nu har et danskledet studie fundet frem til, at undersøiske græsenge kan fungere som en slags tidslommer og beskytte historiske fund. (Ill: Colourbox)

26.09.2018 |

Havgræs’ke tidslommer under havet

En international forskergruppe med dansk ledelse har undersøgt havgræsenge under havets overflade og påvist, at de er i stand til at indkapsle og beskytte kulturskatte. Man kan næsten gå så vidt som til at kalde engene for arkæologiske tidslommer, da der allerede er gjort ganske flotte og velbevarede fund under havgræsset.

Figur: Katharina Markmann.

25.09.2018 |

Sådan taler blade med rødder

Nye resultater viser, at et mikro-RNA fra planteskud gør rødder fra bælgplanter modtagelige for symbiotisk infektion ved at nedregulere et gen, der ellers ville forhindre denne indtrængen af bakterier i roden. Disse resultater hjælper os med at forstå, hvad der kræves for at gøre kvælstoffikseringssymbiose effektiv, og hvad vi skal gøre for at…

Det kræver omtanke at omdanne en forskningsbaseret ide til en forretning. Det vil biologer nu vise til arrangemtet BIO Match. (Ill: Colourbox)

24.09.2018 |

Hvorfor sku’ man samarbejde med biologer?

Kan bakterier rense op efter en olieforurening eller fjerne lugten fra grisestalde? Kan vilde blomster hjælpe med klimatilpasning? Kan man få en god forretning ud af tang? Hvordan får vi alle sammen noget ud af en tættere kontakt mellem videnskab og erhvervslivet? Institut for Bioscience inviterer nu til dialog, hvor der vil være svar på tiltale,…

Professorerne Carsten Obel fra Institut for Folkesundhed (tv) og Kaj Grønbæk fra Institut for Datalogi samarbejder med offentlige og private aktører om at nytænke forebyggelse og behandling i det danske sundhedsvæsen. Foto: Melissa B. Kirkeby Yildirim - AU Foto

24.09.2018 |

Projekt skal skabe bedre sundhed via data fra patienters smartphones

Nyt tværfagligt forskningsprojekt vil skabe bedre sundhed gennem analyse af helt aktuelle data f.eks. fra patienters smartphones og statistiske data fra sundhedssystemet. To professorer i henholdsvis folkesundhed og datalogi vil med 20 mio. kr. fra Innovationsfonden samarbejde med en række virksomheder, hospitaler, kommuner og borgere om at fremme…

Foto: Lars Kruse, AU Foto

21.09.2018 |

Konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsrådgivning udsat

Konkurrenceudsættelse er udsat i et år. Det har Miljø- og Fødevareministeriet netop meddelt.

Figur: Søren Lykke-Andersen.

19.09.2018 |

Symbiose mellem et "parasitgen" og dets vært

Et dansk forskerhold har beskrevet en kompleks symbiose mellem et "snyltende" ikke-kodende RNA-gen og dets proteinkodende værtsgen i humane celler.

Kosmetiske krav og mange skadevoldere gør æbler til en af de mest sprøjtede kulturer. Derfor finders der ofte pesticidrester på frugterne. Foto: Lise Balsby, AU Foto

18.09.2018 |

Det er muligt at sprøjte æbler langt mindre

Forskere ved Aarhus Universitet har i en række æbleplantager testet en ny sprøjteteknik, hvor der sprøjtes fra tidligt forår og op til frugtsætning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester.

17.09.2018 |

Avanceret fluorescens-mikroskopi afslører nye sider af proteins færden på ribosomet

Proteinet kaldet translationselongeringsfaktor EF-Tu er en velkendt deltager i proteinsyntese-processen. En ny videnskabelig artikel beskriver hidtil ukendte sider af dette velbeskrevne protein, som viser sig at spille en endnu større rolle for translationens nøjagtighed end hidtil antaget. Resultaterne kan få indflydelse på den medicinske og…

17.09.2018 |

Pædagogisk hæderspris til evolutionsbiolog Tove Hedegaard Jørgensen

Tove Hedegaard Jørgensen fra Institut for Bioscience og ST Learning Lab modtog ved årsfesten Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris som en anerkendelse af fremragende og banebrydende undervisning. Med prisen følger 100.000 kroner til prismodtageren.

17.09.2018 |

Studerende i IT-produktudvikling fik dronningens rejselegat

Ved universitetets årsfest modtog kandidatstuderende Karl-Emil Bilstrup Dronning Margrethe II's rejselegat på 25.000 kr. Læs mere om ham og de øvrige tre prismodtagere.

17.09.2018 |

Populationsgenetiker blev æresdoktor på AU

Professor Andrew G. Clark fra Cornell University er udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet på baggrund af sit imponerende arbejde med forskning i populationsgenetik og genomik gennem de sidste 40 år.

Det gælder om at gå mod strømmen og vende idéer på hovedet, når man ønsker at tiltrække sig positiv opmærksomhed fra VILLUM Experiment progammet. Det er lykkedes otte AU-forskere, der tilsammen modtager 15,3 mio dkk. (Ill: Colourbox)

13.09.2018 |

Eksperimenter for millioner

Det er anden gang, at VILLUM FONDEN støtter dristige tekniske og naturvidenskabelige forskningsideer. Forskere fra Aarhus Universitet er igen med på listen over modtagere, hvor otte ideer med vovemod modtager i alt 15,3 mio. dkk.

AU-forskere har gennemført en ny vellykket screeningsstrategi, hvor de har identificeret nye inhibitorer af alfa-synuclein aggregering. Dette kan bidrage til at udvikle en kur mod Parkinsons sygdom. (Billede: Colourbox)
Grafisk overblik over screening af 746.000 forbindelser til hæmmende virkninger af alfa-synuclein aggregering. (Grafik: Professor Daniel Otzen)

11.09.2018 |

Screening af proteiner kan bane vej for behandling af Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er den mest almindelige neurodegenerative sygdom, og i øjeblikket er der ingen kur. Sammenhobning af proteinet α-synuclein spiller en central rolle i denne sygdom. I samarbejde med et amerikansk lægemiddelfirma har AU-forskere nu gennemført en ny screeningsstrategi, der har identificeret nye og strukturelt forskellige…

Viser resultater 1 til 15 ud af 18

1 2 Næste