Nyheder

Danske forskere har nu vist, at fisk som disse torsk svømmer rundt med et indre fitness ur, der løbende logger information om fiskens stofskifte. Informationen er gemt kalken i fiskens øresten og kan bruges til at få ny viden om, hvordan ændringer i havmiljøet påvirker fiskens stofskifte og adfærd. Foto: Peter Grønkjær
Fiskens fitness-ur. Kulstoffet i fiskens øresten kommer fra to kilder. Det kommer dels fra vandet i form af opløst uorganisk kulstof (blå kugler) og dels fra den føde, der forbrændes som en del af fiskens stofskifte (røde kugler). Kulstof fra de to kilder blandes i fiskens blod. Når fiskens stofskifter stiger vil andelen af kulstof fra føden stige – der bliver flere ”røde kugler” - i det blod, der leverer kulstoffet til ørestenen i fiskens indre øre. På den måde lagrer ørestenens vækstlag løbende information om fiskens stofskifte i form af den såkaldte delta <sup>13</sup>C værdi. Illustration: Ming Tsung-Chung.

18.01.2019 |

Øresten – fiskens sorte boks – holder også øje med stofskiftet

Et internationalt forskerteam har for første gang påvist, at øresten hos fisk gemmer information om fiskens stofskifte. Analyser af gamle og nye øresten kan derved give ny viden om, hvordan forskellige arter af fisk tilpasser sig nye forhold – herunder klimaforandringer.

Studerende AU har de sidste par år været med til at gøre nanosatelliten Delphini-I klar til opsendelse. Satellitten befinder sig nu ombord på den Internationale Rumstation, hvorfra den i februar skal sætte i kredsløb omkring jorden. Målet med ESA BIC DK er, at give de studerende mod på at starte deres egne virksomheder inden for rumteknologi efter afslutningen af deres studier. Foto: Lars Kruse/AU foto
Lektor Christoffer Karoff. Foto: Privat

15.01.2019 |

Science and Technology vil uddanne fremtidens rumentreprenører

ST klæder de studerende på til at komme med ideer til opstartsvirksomheder gennem et tværfagligt Space Entrepreneurship Program, hvor de studerende vil blive undervist i faglige emner inden for både rumteknologi og entrepreneurship.

15.01.2019 |

Forskere kortlægger jordforholdene i skovrejsningsområder

Med deres viden om jordbundsforhold bidrager forskere fra Aarhus Universitet til kortlægning af skovrejsningsområder, så der kan vælges de bedst egnede træsorter til det enkelte område. Tre nye rapporter beskriver tre forskellige skovrejsningsområder i Danmark.

Aarhus Universitets ingeniøruddannelser har vokseværk. Til sommer 2019 åbner tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser med i alt 240 studiepladser (foto: AU_Melissa Yildirium)

10.01.2019 |

Aarhus Universitet satser stort på nye civilingeniøruddannelser i 2019

Til sommer 2019 udbyder Aarhus Universitet tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser og åbner dermed for 240 ekstra studiepladser.

Torben Heick Jensen modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information. Foto: Lisbeth Heilesen.

08.01.2019 |

60 millioner kroner til basal biomedicinsk forskning

Professor Torben Heick Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Program til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information.

Satellitbilleder sladrer om global fattigdom. Udsnit af figur. © Gary Watmough
På satellitbilleder kan forskerne se de mindste detaljer i specifikke områder, herunder husenes størrelse som er et afgørende element for levestandarden i området. Billederne afslører også på hvilken måde de omgivende arealer udnyttes – eksempelvis til græssende dyr, til at dyrke afgrøder eller samle brænde. © Gary Watmough
Landskab med hytter og udnyttede arealer fra Kenya. Foto: Gary Watmough 
De udnyttede marker i Kenya kan være små og det udnyttede areal varierer år efter år. Foto: Gary Watmough

07.01.2019 |

Satellitbilleder sladrer om global fattigdom

Hvordan går det med FN’s 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling, som vi nationalt og internationalt har forpligtiget os til at indfri? Ja, det kan være svært at vurdere fattigdom og dårlige økonomiske forhold globalt, men med et øje i det høje kan forskerne nu give os en rigtig god ledetråd for befolkningens levevilkår i de fattige lande.

03.01.2019 |

AU er med i nyt Øresund-Kattegat-Skagerak EU Life Science-netværk

Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).