Nyheder

15.11.2017 |

Ny viden skal få virksomheder med i den fjerde industrielle revolution

Aarhus Universitet vil med et nyt program sikre, at viden om digitalisering og materialeteknologi kommer danske virksomheder til gavn. Det skal ruste dem til at udvikle smartere produkter og produktionsmetoder og komme med på Industri 4.0 bølgen.

Laserscanning (LiDAR) af savanneområde i Argentina.

09.11.2017 |

Big data - når virkeligheden fungerer som eksperiment

Det nye nyt forskningscenter BIOCHANGE på Aarhus Universitet har sat sig for at indsamle og analysere store mængder data fra og om naturen for løbende og detaljeret at undersøge, hvordan de globale miljøændringer påvirker Jordens plante- og dyreliv. Forskerne benytter sig i høj grad af nye sensorteknologier, f.eks. højopløselige data fra…

Förster Resonance Energy Transfer, kort betegnet FRET, kombinerer laserlys og ultra-følsomme kameraer, der sender signaler ind på et enkelt molekyle. Dette signal vil sprede sig til det andet farvemolekyle på pumpen, der begynder at udsende en anden farve lys. Det er forholdet imellem de forskellige farver som gruppen fokuserer på, og registrerer i et specialbygget lysmikroskop. Disse målinger fortæller om pumpens bevægelser (Foto: Mateusz Dyla).
Her ses tidslinjen for pumpefunktionen, som nu er afdækket i høj tidsopløsning. Kurven viser forholdet mellem de målte fluorescensfaver, der udsendes fra farvestofferne bundet til pumpen. Til venstre er pumpen åben ind mod cellens indre og har bundet calcium-ioner og optaget ATP-molekylet - den er så at sige 'ladt'. Næste skridt er det nye, centrale resultat: i det røde felt er pumpen i den hidtil ukendte, lukkede tilstand, hvor den har omsluttet de ioner, der skal sendes ud af cellen. Til slut ses fasen, hvor pumpen har åbnet sig og sluppet calcium-ionerne ud i omgivelserne. Herfra kan den ikke vende tilbge til den fremhævede tilstand (Ill: Daniel Terry/Dyla)

08.11.2017 |

Slut med ’Pump Fiction’

Vores celler er i stand til at flytte energi og stof rundt til de steder, der er behov for den og sikre, at kroppen fungerer. Men hvordan gør cellerne det i realtid og i det enkelte molekyles perspektiv? Det er lykkedes et dansk forskningshold at afdække nogle basale indsigter i denne hidtil ukendte verden ved at udføre de første forsøg, der…

Alle de glade finalister er samlet. Vinderne fik 10.000 kr. og anden og tredje pladserne fik 2.500 kr. (Foto: ‎Vincente Kenrice Klehr‎)
Nanopaper-holdet: Deby Fapyane, Isabel Alvarez-Martos og Hector Raposo Vega. (Foto: ‎Vincente Kenrice Klehr‎)
The Independent Elder-holdet: Magnus Graf Skou. (Foto: ‎Vincente Kenrice Klehr‎)
Merry Berry-holdet: Assela Ongarbayeva og Eric Sutherland. (Foto: ‎Vincente Kenrice Klehr‎)

07.11.2017 |

Dean’s Challenge: fest med frugtsnacks, nedbrydeligt plastik og rollatorer

Mandag den 6. november var der for tredje gang finale i den årlige casekonkurrence, Dean’s Challenge. I løbet af 24 dage har de studerende udviklet og finpudset deres idéer bl.a. ved hjælp af workshops undervejs, så de var helt klar til at blive præsenteret for juryen. Af alle de indsendte løsninger var der udvalgt tre i hver kategori, som skulle…

07.11.2017 |

Svovl i atmosfæren kommer også fra landbruget

Forskere fra Aarhus Universitet har for første gang kunnet sætte tal på, hvor meget husdyrgødning bidrager til atmosfærens indhold af svovl.

Professor og direktør Jochen Förster fra Carlsberg Laboratorium håber at kunne udvikle helt nye og spændende gærtyper og dermed smagsnuancer til koncernens øl. Foto: Carlsberg

06.11.2017 |

Massiv investering i ølforskning og kunstig intelligens

Forskere fra iNANO på Aarhus Universitet går sammen med Carlsberg, Microsoft og DTU i gang med et forskningsprojekt, som skal udvikle og teste smagsaromaer til ølproduktion. Formålet er at skabe en sensor-platform baseret på kunstig intelligens, der kan reducere tid og omkostninger i udvikling af nye typer øl. Udviklingen af en sensor-platform kan…

06.11.2017 |

Landbrug & Fødevare-kampagne er gift for forholdet mellem forskere og landbrug

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har ført en negativ kampagne mod forskere fra Aarhus Universitet, som ødelægger det ellers historisk gode forhold mellem forskere og landmænd i Danmark. Lad os genoprette det i stedet for at sætte det over styr. Det skriver dekan Niels Chr. Nielsen og institutlederne Peter Henriksen (Bioscience) og Erik…

Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har vundet kontrakten med Miljøstyrelsen om at udføre systematisk overvågning af ulve i Danmark. (Foto: Colourbox)

02.11.2017 |

Aarhus-forskere skal overvåge ulven - og inviterer danskerne med

Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har netop vundet kontrakten med Miljøstyrelsen om at udføre systematisk overvågning af ulve i Danmark. Forskerne inviterer nu danskerne med på ulvejagt.

WattsUp Power i Hvidovre producerer allerede svinghjuls-systemer til lagring af energi. Med bedre magneter vil de kunne holde på energien meget længere. 
Terningerne omkring rotoren er permanente magneter. Fotos: WattsUp Power A/S

02.11.2017 |

Vedvarende energi skal lagres i svævende svinghjul

Bedre magneter skal hjælpe med at lagre vedvarende energi fra solceller og vindmøller i magnetiske svinghjul. Den nye teknologi til energilagring kan være med til at fjerne en af de helt store barrierer for yderligere udbredelse af vedvarende energi. Innovationsfonden investerer 12 mio. kr. i projektet.

16.10.2017 |

Dansk luft er blevet renere de sidste 30 år

De negative effekter på menneskers helbred som følge af luftforurening er faldet med over en trediedel de sidst knap 30 år i Danmark. Alligevel er luftforurening skyld i cirka 3.600 for tidlige dødsfald hvert år og milliarder af kroner i såkaldte eksterne omkostninger. Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

16.10.2017 |

Hvorfor slører fysikere deres billeder, før de viser dem til biologer?

Hvordan kan akvarelmaleri bidrage til forståelsen af biologiske bakterieprocesser? Hvordan har Hollywood bidraget til kvantefysikken? Hvordan påvirker æstetik, kunst og design videnskabelig visualisering – og omvendt? Det er blot nogle af de spørgsmål, en ny bog stiller. Bjørn Panyella Pedersen, Ebbe Sloth Andersen og Ditte Høyer Engholm fra MBG…

Grønlands indlandsis smelter og sender store mængder ferskt vand ud i kystvandene, hvor det har stor betydning for den lokaler produktion men potentielt også for de globale havstrømme. Foto fra Young Sund, Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr).
1A. Ændringer I vandets indhold af salt fra 2003 til 2015 in Young Sound, Mordøstgrønland. Kurverne viser, hvordan det salte, tunge og næringsrige oceanvand bliver presset mod bunden af Ypung Sund fordi ferskt smeltevand fra den Grønlandske indlandsis løber ind i overfladen af fjorden. 1B. år til år variationer i den integrerede, samlede mængde ferskvand i vandsøjlen af Young Sound. I 2003 var der ca en meter ferskvand mens der I 2015 var næsten fire meter.

13.10.2017 |

Den smeltende indlandsis gør havet omkring Grønland ferskere

Data fra Nordøstgrønland viser nu for første gang tydelige spor af den megen ferskvand, der kommer fra land. Fænomenet kommer til at påvirke forholdene i alle Grønlandske fjorde og kan i sidste ende påvirke de globale havstrømme, der holder Europa varm.

13.10.2017 |

Molekylært velcro hjælper med opbygningen af funktionelle kerneporekomplekser

Et internationalt hold forskere viser nu, hvordan en af de største molekylære maskiner - kerneporekomplekset - samles ved hjælp af såkaldte FG-polypeptider, der virker som molekylært velcro.

Foto: Poul Ib Henriksen, AU

09.10.2017 |

AU indfører adgangskvotient på alle naturvidenskabelige og ingeniøruddannelser

Fremover skal kommende studerende have et snit på mindst 7,0 for at blive optaget direkte gennem kvote 1 på en uddannelse på Science and Technology. Ændringen sker for at styrke kvaliteten i uddannelserne, mindske frafaldet og skabe bedre dimittender.

MegaMan skal overvåge og styre fremtidens megakonstellationer af hundred- eller tusindvis af små satellitter. Grafik: GomSpace
Små satellitter er virkelig små. Aarhus Universitets Delphini-1, som skal sendes i kredsløb i 2018, måler 10x10x10 cm. Her er den pakket ind i en beskyttende plexiglas-kasse. Foto: Victoria Antoci, Stellar Astrophysics Centre (SAC), Aarhus Universitet.

06.10.2017 |

Danske satellitkompetencer skal revolutionere klodens mobildækning

De to nordjyske virksomheder 2operate og GomSpace vil sammen med Aarhus Universitet skabe en ny overvågningsplatform til såkaldte megakonstellationer, der med hundredvis af bittesmå satellitter kan skabe bedre signal billigere og mere effektivt end nuværende kæmpesatellitter.

Viser resultater 31 til 45 ud af 853

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste