Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Den hemmelighedsfulde indri (Indri indri) på Madagaskar er den største levende lemur. Den er også kritisk truet og meget evolutionært distinkt, uden nære slægtninge - en kombination, der gør dens gren til en af de mest det mest usikre på pattedyrenes evolutionære træ. Hvis indrien uddør, hvilket er sandsynligt, vil vi miste 19 millioner års unik udviklingshistorie. Foto:©pierivb, Depositphotos.com
En illustration af, hvordan de mindre pattedyr – her en sumpbæver (Nutria) – må udvikle sig og diversificere de næste 3-5 mio. år for at rette op på tabet af de store pattedyr. Grafik: Matt Davis, Aarhus Universitet.
Litopterner som denne Macrauchenia patachonica, der blev opdaget af Charles Darwin, var en mærkelig udseende gruppe af forhistoriske sydamerikanske pattedyr, der ikke var nært beslægtet med nogen levende arter i dag - de spaltede evolutionært fra andre pattedyr for over 65 millioner år siden. Da de uddøde i slutningen af istiden, mistede pattedyrenes slægtstræ en af sine længste grene. Ill.:Bruce Horsfall, Macmillan, New York. Via Wikimedia Commons

15.10.2018 |

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der…

Majs er en afgrøde, der får det mere og mere svært, når klimaforandringer byder på mere tørke om sommeren. Her er en majsmark fra juli 2018. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Klimaforandringer kræver bedre tilpasning til tørke

Fremtidens klima i Europa bliver præget af flere hedebølger og mere udbredt tørke. Begge dele vil udfordre afgrøderne, men især tørke er et problem, og problemet er størst for forårssåede afgrøder som f.eks. majs.

Det er begrænset, hvor meget bæredygtigt skovdrift i Europa kan bidrage til at afhjælpe globale klimaforandringer. Foto: Janne Hansen

12.10.2018 |

Kan skove redde os fra klimaforandringer?

En ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature viser, at drift af Europas skove med henblik på at maksimere kulstofoptagelse har en minimal effekt på det globale klima.

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. (Privatfoto).

12.10.2018 |

Ny professor forsker i mikrobielt liv på overfladen af is

Alexandre Anesio er ansat som professor i Arktisk Biogeokemi ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, pr. 1. november 2018. Han kommer fra en stilling ved University of Bristol.

12.10.2018 |

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet.

En svirreflue (markeret med rød firkant) i gang med at bestøve rypelyng i Sydgrønland. Den originale ide går ud på at lade kameraer med automatisk insektgenkendelse registrere, hvordan klimaændringer påvirker samspillet mellem planter og bestøvende insekter. Foto: Toke Thomas Høye
Seniorforsker Toke Thomas Høye. Foto: Aarhus Universitet

11.10.2018 |

Klimaforsker fra Aarhus Universitet hædres for årets originale forskningside

Seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience bliver den første modtager af Danmarks Frie Forskningsfonds nye pris, der gives til årets originale forskningsidé

iClimate inviterer interesserede virksomheder til et brainstormings- og netværksarrangement. Foto: Janne Hansen

09.10.2018 |

Hi-tech virksomheder skal ind i klimakampen

iClimate inviterer højteknologiske virksomheder til samarbejde om reduktion af udledningen af drivhusgasser fra husdyrbruget.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet åbner to nye diplomingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede i august 2019. (Foto: AU_Maria Randima)

09.10.2018 |

Aarhus Universitet åbner nye ingeniøruddannelser i Herning

Som en del af en større satsning åbner Aarhus Universitet to nye ingeniøruddannelser i Herning med studiestart allerede til sommer 2019.

Jacob Sherson er modtager af Grundfosprisen 2018. (Foto: Lars Kruse, AU Foto).

04.10.2018 |

Større. Mere. Bedre.

Professor MSO Jacob Sherson har en mission: han vil genopfinde den måde, computere og mennesker interagerer på. Han har genopfundet sig nogle gange undervejs, og er i dag en slags version 3.0 af sig selv. Fysikeren modtager nu Grundfos-prisen 2018 på 1 mio. kr. for sit arbejde i krydsfeltet mellem menneske og maskine.

De mange HTX-elever fik bl.a. mulighed for at bygge droner sammen med nogle af verdens førende drone-forskere. Foto: Jesper Bruun.

04.10.2018 |

370 elever havde bæredygtighed på skoleskemaet

Måske er de den gymnasieårgang, der nu ved mest om bæredygtighed i hele landet. I hvert fald blev 370 elever fra Aarhus Tech lidt klogere, da de fredag fik præsenteret den nyeste viden og teknologi i forbindelse med en temadag på Aarhus Universitet.

Sir Gergory Winter blev i  forbindelse med årsfesten 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, indstillet af Science and Technology. Han fik overrakt udnævnelsen af dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

04.10.2018 |

Æresdoktor ved Aarhus Universitet får nobelprisen i kemi

Sir Gregory Winter har fået en fjerdedel af årets nobelpris i kemi for sit arbejde med antistoffer. Han har gennem mange år samarbejdet med AU-forskere og blev i 2015 udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet, Science and Technology.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en bedre metode til at følge transporten af kemiske stoffer gennem jorden. Foto: Janne Hansen

03.10.2018 |

Forskere følger sporene af kemiske stoffer i jord

Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en ny og hurtigere metode til at forudsige transporten af kemiske stoffer gennem jord.

I visse områder lever spækhuggerne primært af pattedyr og større fisk som tun og hajer og er da udsatte for belastning med PCB. I områder hvor de primært jager mindre fisk som sild og makrel er spækhuggeren mindre truet. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Hvor spækhuggeren som her jager små sild er PCB-truslen mindre. Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
Flere spækhuggere kan jage sammen og samle fisk i store, afgrænsede stimer. Foto: Foto: Audun Rikardsen – www.audunrikardsen.com
PCB transporten i fødekæderne: Når fremmede miljøskadelige stoffer tilføres havmiljøet gennem afløb eller nedbør, optages de af det første led i fødekæden – nemlig fytoplanton (planteplankton). De spises af zooplankton (dyreplankton), som igen bliver spist af mindre fisk osv. De miljøskadelige stoffer akkumulerer for hvert led i fødekæden, så en spækhugger, der primært lever af store dyr i belastede områder, kan have så store mængder af PCB i vævet, at det truer artens overlevelse. Spækhuggere, der primært lever af mindre fisk, er ikke truet på samme måde.
Populationens udvikling: Ved at samle data ind fra hele verden og anvende dem i specifikke modeller kan forskerne se, at 10 ud af 19 populationer af spækhuggere er påvirket af høje PCB-niveauer i deres spæk og blod. PCB påvirker i særlig grad hvalernes reproduktion og immunsystem. Værst ser det ud omkring bl.a. Brasilien og England, hvor populationerne allerede er halveret siden udbredelsen af PCB. Her forudsiger modellerne, at der er stor risiko for at arten forsvinder inden for en 30-40-årig periode. Linjen angiver median-værdierne, mens de skraverede felt angiver variationen.

28.09.2018 |

PCB truer med at udrydde spækhuggere

Mere end fyrre år efter de første tiltag til at forbyde PCB er stoffet stadig en dødbringende trussel for dyr øverst i fødekæden. Et nyt studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser, at de nuværende koncentrationer af PCB kan føre til, at halvdelen af klodens spækhuggere forsvinder fra de mest belastede områder inden for en…

Signe Normand fra Aarhus Universitet indsamler prøver til at estimere plantearters egenskaber, blandt andet bladstørrelse og tørvægt, i våd tundra i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Signe Normand måler højde af purpur-stenbræk i Nordøstgrønland, sommeren 2016. Foto: Sigrid Schøler Nielsen, AU.
Planterne på tundraen er ofte kun få centimeter høje. Her grønlandsk fjeldsimmer på øen Disko, sommeren 2018. Foto: Urs Treier, AU.

26.09.2018 |

Højere plantearter flytter ind i et varmere Arktis

Den arktiske tundras lavt voksende buske og græsarter er på vej til at blive overskygget af højere plantearter, som spreder sig ind over tundraen. Tun-draplanternes gennemsnitshøjde er generelt steget i takt med stigende temperaturer de sidste tre årtier. Det kan være med til at sætte ekstra fart i den globale opvarmning.

Havgræs findes i mange afskygninger rundt i havene. Nu har et danskledet studie fundet frem til, at undersøiske græsenge kan fungere som en slags tidslommer og beskytte historiske fund. (Ill: Colourbox)

26.09.2018 |

Havgræs’ke tidslommer under havet

En international forskergruppe med dansk ledelse har undersøgt havgræsenge under havets overflade og påvist, at de er i stand til at indkapsle og beskytte kulturskatte. Man kan næsten gå så vidt som til at kalde engene for arkæologiske tidslommer, da der allerede er gjort ganske flotte og velbevarede fund under havgræsset.

Viser resultater 91 til 105 ud af 393

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste