Nyheder

(Foto: Colourbox)

13.01.2017 |

Aarhus Universitet inviterer virksomheder til brainstorm om digitalisering

Aarhus Universitet ønsker at klæde danske virksomheder på til en fremtid med smarte produkter, når Institutterne for Datalogi og Institut for Ingeniørvidenskab slår dørene op for “Brainnovation Day”. Arrangementet foregår torsdag den 19. januar fra kl. 9.30 - 16.00 - og er gratis. 80 deltagere har allerede meldt deres ankomst.

Vi kan ikke forstå, hvor værdifulde eller sårbare nulevende arter er, uden at kigge på ”spøgelserne” af de arter, som uddøde før dem, siger Matt Davis, som har lavet denne grafik. (Klik på den for fuld størrelse)

11.01.2017 |

Skeletter fra istiden gør os klogere på truede dyrearter

De har været uddøde i over 10.000 år, men den uldhårede mammut, kæmpebæveren og kæmpedovendyret kan stadig lære os, hvad der sker med økosystemerne, når de mest særprægede arter uddør. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Lektor Niels Balling, Institut for Geoscience, er en af hovedkræfterne bag projekt GEOTHERM. Foto: AU.
Grafikken viser, hvordan et geotermisk varmeværk henter varme op fra undergrunden. Grafik: GEUS

04.01.2017 |

Geoscience skal bane vej for undergrundens grønne varme

Der findes enorme mængde af varmeenergi i den danske undergrund. Forskere fra Institut for Geoscience deltager i et nyt projekt, som med 17 mio. kr. fra Innovationsfonden skal bane vejen for en udnyttelse af denne ressource i stor skala og bidrage til den grønne omstilling af den danske varmeforsyning.

Lektor Finn Borchsenius er konstitueret som prodekan for uddannelse på Science and Technology. (Foto: Lars Kruse, AU Foto)

02.01.2017 |

Ny konstitueret prodekan for uddannelse på Science and Technology

Finn Borchsenius er konstitueret som prodekan for uddannelse på Science and Technology pr. 1. januar 2017. Han kommer fra en stilling som fagleder af Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus.

02.01.2017 |

Kortlægning af viden om midler til bekæmpelse af mikroorganismer

En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.

Forsker fra Aarhus Universitet har fundet et lille blomsterfossil, som grangiveligt ligner en rose - og det er lige netop, hvad det er. (Ill: Else Marie Friis)
Rekonstruktion af tværsnit af blomsten, som forskerne mener den har set ud, på baggrund af de videnskabelige data. (Ill: Pollyanna von Knorring)
Fig.1: Den 100 mio. år gamle tidlige forfader til rosen, <em>Caliciflora mauldinensi</em>, set fra siden og fra oven. Blomsten er blevet til fossil og bevaret for eftertiden som blomsterknop lige inden den ville være sprunget ud. Billederne er lavet med scanningselektronmikroskop. (Ill: Else Marie Friis)
Fig. 2: Tværsnit af den fossile blomst baseret på data fra synkrotronstrålings-røntgenmikrotomografi. (Ill: Else Marie Friis)

21.12.2016 |

Rosens tidligste forfader fundet

Geologer har fundet og beskrevet et 100 mio. år gammelt blomsterfossil, som er ophav til vore dages mest artsrige gruppe af blomsterplanter.

21.12.2016 |

Forskere afslører bakteriernes hemmelige kodesprog

Resistens overfor antibiotika i sygdomsfremkaldende bakterier er et stigende, globalt problem. Danske forskere har nu fundet ud af, at bakterierne benytter sig af et kodesprog for at undgå at blive bekæmpet. Hvis det lykkedes at forstå dette kodesprog, vil det i fremtiden være lettere at udvikle nye antibiotika.

20.12.2016 |

Brainnovation Day med fokus på smarte produkter

Institut for Datalogi og Institut for Ingeniørvidenskab inviterer erhvervslivet indenfor til Brainnovation Day 19. januar 2017.

20.12.2016 |

Velkommen til anti-verdenen!

For første gang i historien er det lykkedes at gennemlyse antibrint og på den måde udføre spektroskopiske målinger på antistof. Det vigtige resultat har i mange år været en ambition for antistof-fysikere, og nu er det lykkedes for en forskergruppe med dansk ledelse at opnå det. Dermed er der taget af stort skridt mod at afdække, om antistof…

Foto: Colourbox

16.12.2016 |

Miljømillioner til Midtjylland

Snesevis af klimaprojekter har netop fået EU-støtte. DCE skal samle og dele viden.

Tre målbevidste studerende: (fv) Simon Fabrin Winther, Joachim Beck og Nikolaj Juul Madsen. Foto: Melissa Bach Yildirim, AU Foto.

14.12.2016 |

Statistik: Lad Lind og Mikkelsen klare straffekastene

Landstræner Gudmundsson har statistikken imod sig, når han vælger de håndboldspillere, der skal klare straffekastene. Han vælger hverken de bedste skytter eller den bedste målmand, viser beregninger fra tre målbevidste matematikstuderende

13.12.2016 |

Danskere bruger mindre energi på varme

Med data fra 28.000 parcelhuse har forskere kortlagt den historiske udvikling i vores faktiske energiforbrug til opvarmning af private boliger. De kan dermed dokumentere en klar effekt af sparekravene i det gældende bygningsreglement.

Forskningsprogrammet ’Greenland Ecosystem Monitoring’ (GEM) har lagt en ny fem-årig strategi, skal afsløre, hvordan fremtiden ser ud for Grønland og resten af Arktis. (Foto: GEM Strategy).

09.12.2016 |

Ny målinger skal forudsige ændringer for det grønlandske samfund

Arktis oplever i disse dage temperaturer, der ligger langt over det normale. Havisen forsvinder med foruroligende fart og varmen påvirker hele det grønlandske klima og dermed leveforholdene i det mægtige land. Et nyt måleprogram skal afsløre, hvordan mange komplicerede processer hænger sammen og hvordan fremtiden ser ud for Grønland og resten af…

06.12.2016 |

Smart låg til kaffedrikkere på vej

Et specialdesignet låg kan løse problemet med, at man brænder sig på tungen, når man drikker varm kaffe. En gruppe ingeniørstuderende står bag opfindelsen og har netop sat den første prototype i produktion.

PCB langtransporteres med luft- og havstrømme fra industrialiserede dele af vores nordlige halvkugle til Arktis. Her akkumulerer det i det fedtholdige og langsomt voksende marine fødekæder og er højest i isbjørne, spækhuggere og mennesker. Selvom PCB har været forbudt at bruge de sidste 20-30 år er niveauerne stabile blandt andet fordi klimaændringerne påvirker fødekædernes dynamik og det faktum at isbjørne er begyndt at spise mere forurenede sæler (grønlandssæler og klapmyds).

01.12.2016 |

PCB truer bestanden af isbjørne

Ny forskning fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, viser at PCB (polyklorerede bifenyler) påvirker parringssucces og populationstilvækst hos isbjørne.

Viser resultater 91 til 105 ud af 769

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste