Nyheder

Billedet viser mørke solpletter og diffuse lyse faculae (ses bedst tæt på kanten af Solen). Studiet viser, hvordan en forøget mængde tunge grundstoffer fører til, at kontrasten af faculae forøges, mens kontrasten af solpletter forbliver uændret. Kilde: NASA/SDO

10.01.2018 |

Speciel stjerne kan være en Rosettesten for forståelsen af vores sol

Et nyt studie af en stjerne næsten magen til Solen bringer os tættere på at forstå den fysiske mekanisme bag Solens cyklus og kan hjælpe os med at forstå, hvordan Solen påvirker vores klima.

Et netværk mellem de mest almindelige fuglearter på Galápagos og deres foretrukne plantearter (store grønne knuder). Jo mere almindelig en fugleart er, jo mere konkurrence er der mellem artsfæller om føde, og jo mere må fuglene derfor  finde usædvanlige måder at overleve på, bl.a. ved at genbruge deres fødeplanter. Genbrugsarterne med deres mange interaktioner udgør kernen i netværket (Illustration: Jens M. Olesen) KLIK PÅ BILLEDERNE FOR FULD STØRRELSE
Galápagos’s Darwinfinker regnes almindeligvis for at være inkarnerede frøædere, men er her i gang med at æde pulpen af en frugt (Foto: J. M. Olesen). 
En Galápagos-spottedrossel, der regnes for en insekt- og edderkoppeæder...
drikker her nektar og bestøver en kaktusblomst (Fotos: R. Heleno, Coimbra Universitet).

08.01.2018 |

Sult og genbrug på fjerne øer

Dyr på fjerne øer kan ikke tillade sig at være kræsne, men må tage til takke med, hvad de kan finde. De fleste landfugle på øgruppen Galápagos er således ikke blot altædende – de genbruger også de samme plantearter flere gange. Et dansk-spansk forskerhold har under syv års feltstudier på isolerede øer fundet eksempler på dyrs madvaner, der set fra…

08.01.2018 |

Ny inkubator åbner for ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

PHD-HUB FOULUM er en ny inkubator, som skal hjælpe naturvidenskabelige ph.d.’ere med at udvikle egne forretningsideer eller finde job hos private virksomheder. Bag inkubatoren står Agro Business Park, og Aarhus Universitet er tilknyttet projektet.

Grafik: Astrid Reitzel, AU
Mikkel Heide Schierup. Privatfoto

05.01.2018 |

Referencegenom blev Årets Danske Forskningsresultat 2017

Formidlingsportalen videnskab.dk’s læsere har som Årets Danske Forskningsresultat 2017 valgt forskningsprojektet GenomeDenmark, som forskere fra Aarhus Universitet har været blandt hovedkræfterne i.

03.01.2018 |

Afsløring af dobbeltrolle for human RNA nedbrydningsfaktor

Forskere ved Aarhus Universitet har karakteriseret den humane RNA nedbrydningsfaktor kaldet ZC3H18 og opdaget en uventet rolle i produktionen af proteinkodende RNA. De nye resultater, der blev offentliggjort i denne uge i Cell Reports, afslører således en tvedelt aktivitet af ZC3H18 i beslutninger om nukleær RNA-skæbne.

Elektronmikroskopier af åbne, lukkede og genåbnede DNA-nanobokse. (AU)

03.01.2018 |

Nanorobot kontrollerer enzymer

Det er nu lykkedes forskere på Aarhus Universitet at bygge en nanorobot af DNA-strenge, der kan kontrollere enzymer. Nanorobotten fungerer som et pengeskab hvori et enzym kan gemmes væk og hvor kun et specifikt sæt nøgler kan lukke enzymet ud igen. Aarhus Universitet er desuden blevet hovedsæde for en europæisk PhD-skole, der vil udvikle næste…

Årtiers ammunitionstests på den caribiske ø Vieques kan have efterladt lokalbefolkningen med en tung arv i form af giftstof aflejringer og følgesygdomme. Danske forskere har afdækket sammenhænge. (Foto: Colourbox)

03.01.2018 |

I skyggen af prøvesprængningerne

Årtiers militærøvelser og prøvesprængninger af forskellige former for ammunition udført af det amerikanske militær har efterladt en caribisk ø med giftige stoffer og en lokalbefolkning med følgesygdomme efter at være udsat for stofferne i en årrække. Dansk forskning har afdækket sammenhænge og vil i den kommende tid indgå i et forskningssamarbejde…

21.12.2017 |

Hvad er op og ned i den seneste debat om kvælstof og landbrugspakken?

Det flyver gennem luften med begreber som marginaludvaskning, validering, NLES og usikkerhed. Hvad betyder de forskellige begreber – og hvorfor er landbrugspakken igen til debat?

18.12.2017 |

Forskere fik kamp til stregen med nye forskningsresultater

Som forsker ønsker man at komme først med sine resultater, der ofte er et produkt af mange menneskers arbejde igennem flere år. En dansk forsker fra Aarhus Universitet har sammen med sine amerikanske kollegaer netop offentliggjort nye resultater fra deres forskning – der potentielt kan afhjælpe hjertekarsygdomme – i det prestigefyldte tidsskift…

12.12.2017 |

Aarhus Universitet åbner ny, stor innovationsfabrik

Ingeniørstuderende er fulde af gode idéer, som kan være med til at løse nogle af verdens mange problemer. Derfor sparker Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet nu gang i en ny satsning, der i samarbejde med bl.a. forskere og virksomheder skal få de studerendes idéer til at blomstre.

11.12.2017 |

Bill Gates mødtes med forskere fra Aarhus Universitet

Bill Gates mødtes for nyligt med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet for at diskutere bæredygtig anvendelse af biologisk kvælstoffiksering som bælgplanter bruger til at udnytte luftens indhold af kvælstofgas som kvælstofkilde.

08.12.2017 |

Forskere vil gøre græs til guldgrube

Med et stort millionbeløb kan forskere sætte skub i udviklingen af verdens største og mest avancerede bioraffineringsanlæg. Her vil de omdanne almindeligt græs til foder, fødevarer, brændstof og plastik.

06.12.2017 |

Højtuddannede mænd er mest positive over for at spise insekter

Op mod en tredjedel af de danske forbrugere er positive over for at spise insekter, og blandt dem er mænd i hovedstadsområdet i flertal. Forbrugerne foretrækker produkter, hvor insekterne er forarbejdede, frem for hele insekter. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Forskningscenteret iClimate favner bredt, og vil for eksempel udføre undersøgelser omkring Nordpolen med ubemandede dronemissioner, der skal give ny indsigt i de processer, der er en konsekvens af klimaændringerne. (Foto: Colourbox) 
Centeret arbejder med en holistisk tilgang til klimaet for at finde detaljerne i det store billede. På illustrationen her kan ses, hvordan de forskellige fokuspunkter vil indgå i det samlede arbejde. (Ill: iClimate)

04.12.2017 |

Klimaforskningen får fornyet fokus på Aarhus Universitet

Hvis Danmark skal fastholde en førende position indenfor klimaforskning og -tilpasning kræver det et solidt vidensgrundlag. Med etableringen af et strategisk forskningscenter vil Aarhus Universitet nu kombinere klassisk naturvidenskab, forskningsbaseret myndighedsrådgivning, ingeniørvidenskab og samfundsvidenskab, for at skabe forudsætninger til…

Professor Lars Peter Nielsen flankeret af dekan Niels Chr. Nielsen og formanden for Danmarks Grundforskningsfond, professor Liselotte Højgaard. Foto: Peter F. Gammelby, AU
Institutleder Hans Brix fra Institut for Bioscience bød såvel CEM som gæsterne i auditoriet velkommen. Foto: Lise Balsby
Professor Lars Peter Nielsen demonstrerer, hvor lange kabelbakterierne kan blive. Foto: Lise Balsby.
Professor Liselotte Højgaard, formand for Danmarks Grundforskningsråd, glæder sig over det nye grundforskningscenter - og er sikker på, at CEM bliver alle 56 mio. kr. værd, også selv om det skulle vise sig, at forskerne ikke når at finde svar på alle spørgsmålene. Foto: Lise Balsby

01.12.2017 |

Center for Elektromikrobiologi åbnet

Et nyt grundforskningscenter, Centre for Electromicrobiolgy, blev officielt åbnet i dag, den 1. december, ved et arrangement i Søauditorierne. Centret modtager i første omgang 56 mio. kr. i støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Viser resultater 91 til 105 ud af 938

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste