Nyheder

Havis som driver med havstrømmene mellem kysterne i de arktiske egne spiller også en rolle som transportmiddel for spredningen af plante- og dyrearter. Det viser ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet. Foto: Inger Greve Alsos.
Sådan ser de dominerende havis-ruter i det Nordatlantiske område ud i dag. De er primært styret af vind- og havstrømme, og kan i perioder skifte på grund af ændringer i vindretning eller strømhvirvler i havet. (Figur: Royal Society Biology Letters).

21.09.2016 |

Naturen i Arktis spredes med havisen

Ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet viser, at havisen kan spille en vigtig rolle i spredningen af plante- og dyrearter i de isolerede arktiske egne. Det giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad sker der så, når isen smelter?

Klik på kortet for fuld størrelse. Den røde farve viser, hvor det er mest sandsynligt, at de nye klima-kombinationer og artssammensætninger opstår - nemlig hvor klimaet på én gang har ændret sig hurtigst og med højest grad af divergens (temperatur og nedbør flytter sig i hver sin retning). De gule nuancer markerer områder med langsomt divergerende udvikling, mens de blå markerer områder, hvor temperatur og nedbør har udviklet sig i samme retning. (Illustration: Alejandro Ordonez)

20.09.2016 |

Nye klimaer giver nye naboer

Den globale opvarmning skaber nye lokale klimaer med uvante kombinationer af temperatur og nedbør – og dermed nye økosystemer med arter, der normalt ikke lever sammen. Et nyt verdenskort viser, hvor klimaændringerne har skabt grobund for nye naboskaber gennem de sidste ca. 110 år.

13.09.2016 |

3,5 millioner kroner til forskning i Big Data og privatliv

Lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi har modtaget 3,5 millioner kroner fra EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. I forskningsprojektet SODA (Scalable Oblivious Data Analytics) skal han i samarbejde med Philips Research og europæiske forskningskolleger forske i teknikker, der forener deling og beskyttelse af…

Laboratoriet i geoscience er klasse 10 i de aflukker, hvor prøverne håndteres og klasse 100 i selve laboratoriet. For at et laboratorium kan kvalificere sig som klasse 10 renrum, skal der være færre end 352 partikler der måler mere end 0.5 mikrometer pr. kubikmeter luft. Til sammenligning er der gennemsnitligt mere end 35,000,000 partikler i den luft som omgiver os til dagligt på arbejdet, i skoven eller derhjemme. (foto: Gry Barfod, AGiR)

09.09.2016 |

Nyt renrum indvies i Aarhus

Nyt renrum på Aarhus Universitet kan gøre os klogere på alt fra lava-bevægelser under vulkanerne til biomedicinske effekter på nano-niveau. Landets nyeste renrum åbnede fredag d. 9 september, og indvarsler en række nye forskningsmuligheder.

08.09.2016 |

Højt anerkendt fysiker udnævnes til æresdoktor ved AU

Attosekundvidenskabens fader, professor Paul Bruce Corkum, udnævnes til æresdoktor ved Aarhus Universitet ved årsfesten 9. september.

08.09.2016 |

Molekylærbiologistuderende hædres med rejselegat

Sofie H. Lautrup, ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, modtager ved Aarhus Universitets årsfest 2016 Dronning Margrethe II's Rejselegat. Legatet skal bruges i forbindelse med et forskningsophold i USA.

05.09.2016 |

Orion Planetariet i Jels lukker ved årsskiftet

Bestyrelsen bag planetariet har besluttet at lukke det. Det er ikke længere økonomisk muligt at forsætte driften.

04.09.2016 |

Pesticiders effekt på livet i jorden er kompleks

Forskning viser, at der er et komplekst samspil mellem pesticider, jordbearbejdning og gødskning, når det gælder effekter på det mylder af liv, der befinder sig i jorden. Dette samspil bør tages i betragtning, når pesticider risikovurderes.

01.09.2016 |

Digitalt Danmarkskort over luftforureningen

Projektet ”Luften på din vej” bliver tilgængeligt for alle i dag. Et nyt interaktivt kort viser, hvordan luftforureningen fordeler sig generelt over hele Danmark, men også på hver enkelt adresse.

31.08.2016 |

Ny emballage skal mindske madspild

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Forskere fra Aarhus Universitet er i samarbejde med kolleger og virksomheder i gang med at udvikle og afprøve ny emballage, som skal sikre, at frugt og grønt ikke rådner så hurtigt.

Med industrialiseringen fulgte afbrændingen af enorme mængder af kul og brændsel, og dermed udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Nu kan forskerne påvise, at den globale opvarmning begyndte allerede i 1830’erne, samtidig med at industrialiseringen for alvor tog fart. Billedet er af Henry G. Gastineau, ca. 1830. (Wikimedia Commons).

26.08.2016 |

Mennesket har opvarmet klimaet i 180 år

Klimaet er mere følsomt over for drivhusgasser, end man hidtil har troet, og reagerer næsten omgående på selv små ændringer. Den globale opvarmning begyndte således allerede i 1830’erne, da industrialiseringen tog fart. Det viser et nyt internationalt studie med deltagelse fra Aarhus Universitet.

Illustrationen her viser et klorosom, som det sidder på bakterien, og som gør det muligt for bakterien at leve på de ekstreme steder, hvor den har fundet sin niche. I denne fortegnede udgave, kan man se, hvordan lysets energi opfanges og ledes ned mod organismen. (1.) er selve klorosomet, der rummer op mod 200.000 solfanger-molekyler -de såkaldte bakterio-klorofylmolekyler- der opfanger fotoner fra solen. Molekylerne leder fotonens energi videre ned mod bundpladen, som er den struktur, den dansk-ledede gruppe nu har afdækket (2). Her i bundpladen finder vi de nano-rør, der dels fungerer som fundament for solfanger-molekylerne, og dels leder energien effektivt videre mod resten af reaktionscenteret i bakterien (vist i grå her), hvor fotosyntesen kan foregå. I forstørrelsen (a) kan man se, hvordan de røde strenge – som består af proteiner – indhyller selve solfanger-molekylet, der overfører energien. På sin vis kan det minde lidt om en ledning, hvor proteinet er isoleringen og molekylet er kobberet inden i – på (b) kan denne ’ledning’ ses lidt bedre. Her er bundpladens nano-rør vist, som de sidder på rad og række i bundpladen. (Ill: Jakob Toudahl Nielsen)

18.08.2016 |

Der er fundet nyt under Solen!

Bakteriers fotosyntese er på samme tid genial og forræderisk svær at forstå. Ved at kombinere topmoderne teknologi med en usædvanlig række metoder, er det nu lykkedes et internationalt forskerhold at finde den sidste brik i et vigtigt puslespil – og dermed opnå et gennembrud indenfor arbejdet med at forstå, hvordan en af naturens ekstreme…

16.08.2016 |

Generering af komplekse gen-arkitekturer i det humane genom

Intense studier de seneste 10-15 år har vist, at det humane genom transskriberes på en måde, der er langt mere kompliceret, end man tidligere troede. Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus og København afslører nu nogle underliggende principper, der fører til sådan varieret genomaktivitet.

Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel. (Foto: Julius Nielsen)

12.08.2016 |

Grønlandshajer lever i flere hundrede år

Selvom grønlandshajen med sine mere end 5 m er en af verdens største hajer, er den også blandt de dyr, som forskerne ved allermindst om. Grønlandshajens generelle biologi og levevis har i årevis været mysterier for biologer. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet brugt en epokegørende metode, der har løftet sløret for et…

Jacob Sherson og forskningsgruppen CODER inviterer nu folk til at være med til at bygge med atomer, og dermed være med til at bygge fremtidens computere. Bogstaveligt talt. (Foto: AU)

11.08.2016 |

Kvantecomputere bygger man da selv

Mere end 150.000 spillere har indtil videre løst opgaver i et virtuelt univers, der hjælper forskere hen mod kvantecomputeren. Nu er vi der, hvor det bliver til virkelighed, og hvor man kan flytte med rigtige atomer via sin egen computer.

Viser resultater 91 til 105 ud af 728

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste