Nyheder

06.02.2018 |

Nyt nordisk konsortium for CO2-omdannelse

INANO og Institut for Kemi ved Aarhus Universitet er en del af et nyt nordisk forskningscenter, der vil fokusere på at udvikle nye materialer og teknologier til omdannelse af CO2. Centret er blevet bevilliget 6,9 mio. EUR.

06.02.2018 |

Ny lovende mulighed for behandling af Alzheimers sygdom

Ved at behandle forskellige musemodeller med sygdommen Alzheimers med et centralt coenzym i cellens metabolisme – kaldet NAD+ – har et internationalt forskerhold muligvis fundet et stof, der kan bruges som medicin mod sygdommen Alzheimers.

Rektor Brian Bech Nielsen vil undersøge, om forskere på Aarhus Universitet føler sig under pres, når de laver myndighedsrådgivning. Foto: Lars Kruse.

04.02.2018 |

Aarhus Universitet vil undersøge politisk pres på forskere

Ifølge en rundspørge udført af Politiken har godt syv procent af landets forskere oplevet at være udsat for politisk pres i forbindelse med myndighedsrådgivning. Det er ifølge rektor helt uacceptabelt, og han vil nu have afdækket problemets omfang på Aarhus Universitet.

Professor Jørgen Kjems modtager Novo Nordisk Prisen 2018. (Foto: Novo Nordisk Fonden)

31.01.2018 |

AU-professor modtager Novo Nordisk Prisen 2018

Jørgen Kjems, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO, modtager Novo Nordisk Prisen 2018 for sine tværfaglige pionerstudier af, hvordan DNA’s biologiske fætter, RNA, spiller en helt central rolle i cellers regulering og har et kæmpe potentiale i fremtidens sygdomsbehandling. Prisen er på 3 mio. kr. og uddeles af Novo…

Lavvandede søer kan være en stor kilde til frigivelse af metan til atmosfæren. (Foto: Ben Goldsmith).
Den årlige frigivelse af metan (opdelt i diffusion og ophvirvling af gasbobler) ved forskellige eksperimentelle behandlinger i mesokosmos. Høje og lave næringsstofniveauer og tre temperaturniveauer – AMB er den oprindelige temperatur, ved A2 er temperaturerne øget med 2-3ºC og ved A2+ øget med 4-5ºC.
Stor udbredelse af undervandsplanter kan mindske frigivelsen af metan til atmosfæren. (Foto: Ben Goldsmith).

30.01.2018 |

Lavvandede søer er potentielle metanfabrikker

Et varmere klima og flere næringsstoffer øger frigivelsen af metan markant fra lavvandede søer, der ligger i landbrugsområder.

Foto: Jesper Rais, AU Foto

29.01.2018 |

AU-forskere modtager Innovationsfondens Priser

Innovationfondens innovatørpris går i år til adjungeret professor Ole Green, mens seniorforsker Peter Løvendahl modtager Grand Solutions prisen for fremavling af klimavenlige køer.

26.01.2018 |

Novo Nordisk Fonden bevilger 255 mio. kr. til etablering af verdens stærkeste ”proteinmikroskop”

Novo Nordisk Fonden støtter etablering af en topmoderne forskningsplatform i Lund i Sydsverige. Platformen vil gøre det muligt at studere proteiner i en detaljegrad, der ikke tidligere har været muligt og derved danne grundlag for udvikling af bl.a. ny medicin. Forskere fra Aarhus Universitet er blandt hovedmændene bag ansøgningen.

24.01.2018 |

Nordisk netværk inden for en nobelprisvindende teknologi

En ny dansk-svensk forskningsalliance vil opnå større indsigt i, hvordan biologiske molekyler ser ud og agerer. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse vil forskere fra fire universiteter i Danmark og Sverige gå sammen om at skabe et nordisk netværk inden for kryo-elektronmikroskopi, hvis udviklere fik…

24.01.2018 |

Oversigt over ulve i Danmark

Ny rapport fra DCE giver en samlet analyse af forekomsten af ulv i Danmark i årene 2012-2017

23.01.2018 |

Datalogi-professor får Villum Kann Rasmussens Årslegat

Professor i kryptografi Ivan Damgård fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2018 på 5 mio. kr.

Forskere har opdaget et antistof, der kan forhindre allergiske symptomer. Det er et ingeniørvidenskabeligt gennembrud, der i de kommende år kan få stor betydning for udvikling af ny medicin. (Foto: Lars Kruse)

23.01.2018 |

Forskere har fundet antistof, der kan stoppe allergiske reaktioner

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

Professor Niels Peter Revsbech leder det interdisciplinære Centre for Water Technology. Foto: Lars Kruse, AU

23.01.2018 |

Poul Due Jensens Fond pumper 40 mio. kr. i Aarhus Universitets vandforskning

Med fire donationer på tilsammen godt 40 mio. kr. får Aarhus Universitets nye Centre for Water Technology (WATEC) en flyvende start mod en plads i den internationale elite inden for forskning i bæredygtige vandkredsløb. Det er det største beløb, Poul Due Jensens Fond hidtil har doneret til vandforskning.

Lektor Cristiano Spotti, Institut for Matematik, Aarhus Universitet.

23.01.2018 |

Matematiker modtager 7 mio. kr. fra VILLUM Young Investigator

Lektor Cristiano Spotti, Institut for Matematik, får bevillingen, der bliver givet til forskertalenter, til at støtte at de skaber selvstændige forskningsprofiler.

Ved at placere lag af todimensionelle materialer oven på hinanden har en danskledet forskningsgruppe formået at tage solide skridt mod udviklingen af nye materier, der kan skabe fremtidens teknologi. (ill: Søren Ulstrup et al)
Søren Ulstrup har været med til at udvikle en metode, der kan se langt ind i materialers atomare strukturer, og har observeret et hidtil ukendt fænomen; partiklet trion. På Aarhus Universitet skal den unge fysiker nu opbygge et forsøg på partikelacceleratoren ASTRID2, og undersøge dybere ind i trionernes betydning for fremtidens forståelse for materialernes elektronstrukturer. (foto: Rasmus Rørbæk)
Sådan fungerer metoden: lys fra Advanced Light Source sendes ind mod prøven nederst i højre side af illustrationen her. Lyset udbredes  fra en spalte og rammer det fokuserende optiske element, som fungerer som en slags filter, der kun tillader ultra fokuseret lys at slippe igennem. Her er det nye i metoden, for det er via filteret, at man nu kan fokusere langt mere fint end hidtil. Fra filteret sendes lys ind mod prøven, og de ’afslåede’ elektroner derfra opfanges i spektrometeret, der udfører selve målingen. (ill: Søren Ulstrup)
Den nye partikel: Til venstre ses ’lagkagen’ med h-BN (bornitrid) som lagkagens violette bund og så WS2 (wolfram disulfid) som glasuren med grøn farve. Bag ved kagen ses et billede af selve effekten, som er opdaget, hvor farverne viser energispektret af elektronerne i materialet målt med microARPES. Spektrets ændring ved elektrondopingen  kan følges i billedserien, hvor halvlederens elektroniske tilstande, de såkaldte valensbånd og ledningsbånd, kan observeres. Pilene viser fremkomsten af trionen, som også er illustreret i det sidste billede. (Ill: Søren Ulstrup)

23.01.2018 |

Nyt fænomen observeret i materialefysikken

Det er lykkedes en ung dansk forsker at skabe intet mindre end en revolution indenfor materialefysikken: han og en gruppe amerikanske forskere har skabt en ny måde at se langt ind i atomernes verden, og med den ny teknik har de observeret en eksotisk partikel, der åbner for nye spændende materialeegenskaber. Fundet er offentliggjort i det ansete…

Flere gletsjere munder ud i området omkring Young Sund, hvor forskerne har vist at varme fra jordens indre varmer bundvandet i fjorden op. (Foto: Mikael Sejr).
Forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut analyserer bundvand fra Young Sund, Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr).
Selv om det kan være bidende koldt over vandet tilfører Jordens indre varme til bundvandet af Young Sund i Nordøstgrønland. (Foto: Wieter Boone).
Prøvetagning i Young Sund i gennem foråret, hvor havisen stadig ligger som et solidt låg over hele fjorden. (Foto: Søren Rysgaard).
Selv om det kan være bidende koldt over vandet, tilfører Jordens indre varme til bundvandet af Young Sund i Nordøstgrønland. Her er forskerne på vej til at tage prøver i oktober lige før havisen vender tilbage. (Foto: Mikael Sejr).

22.01.2018 |

Når jordens varme slipper ud glider Indlandsisen mod havet

I Nordøstgrønland har forskere målt transporten af den varme, der kommer fra Jordens indre. Det enorme område er et geotermisk ’hotspot’, der smelter Indlandsisen nedefra og sender dens gletsjere mod havet.

Viser resultater 121 til 135 ud af 990

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste