Nyheder

Chimborazo-kolibrien lever i 3.500 til 5.200 meter over havet i Andesbjergene i Ecuador og det sydlige Colombia. Ingen anden kolibriart lever i så iltfattige højder. Foto: Joseph C Boone [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons. org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons

31.10.2016 |

Forvent det uventede

Ganske vist bygger evolutionen på tilfældigheder, men hidtil har videnskaben troet, at der var et vist system i rodet – at mutationerne i DNA’et generation for generation følger nogle typiske mønstre. Men nej. En ny undersøgelse af sydamerikanske fugle viser, at evolutionen er ganske uberegnelig.

31.10.2016 |

Avlsarbejdet på regnbueørreder målrettes forskellige produktionsmiljøer i verden

Ved hjælp af genomisk selektion vil danske forskere målrette avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over. Dette vil kunne bane vejen for en endnu større eksport af æg fra regnbueørreder.

28.10.2016 |

Tang i dyrefoder har stort potentiale

Lidt tang i foderet er godt for både køer, grise og ikke mindst det globale klima, viser nye undersøgelser.

Alexander N. Zelikin modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2016. (Foto: AU)

27.10.2016 |

Alexander N. Zelikin modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2016

Alexander Zelikin er blandt de førende eksperter i verden indenfor udvikling af medicinske polymer-materialer og biomedicinsk design. Hans arbejde på Aarhus Universitet betyder, at han nu modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2016.

I det nye nationale forskerhold BRAINSTRUC deltager fra Aarhus Universitet Professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - DANDRITE
... og professor Gregers Rom Andersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Strukturel Biologi. Fotos: AU Foto

17.10.2016 |

Nyt initiativ skal fremme dansk hjerneforskning

Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi skal sammen arbejde på at forstå hjernens funktion og sygdomme. Initiativet hedder BRAINSTRUC og er støttet af Lundbeckfonden med op til 60 mio. kr. over en 5-årig periode.

Den nye visualiseringsteknik giver forskerne mulighed for at følge, hvordan et sporstof bevæger ud gennem kræftknudernes blodkar og ind i det omkringliggende væv til kræftcellerne. (Foto: Jens Vinge Nygaard)

13.10.2016 |

Danske forskere bag nye billeder af kræft

Ved at kombinere to forskellige scanningsteknologier er det lykkedes forskere at skabe helt nye, detaljerede billeder af kræftknuder hos mus. Det kan på sigt bane vej for udvikling af mere effektiv medicin. Læs hele historien i nyeste udgave af webmagasinet RØMER.

11.10.2016 |

Stor bevilling til udvikling af fremtidens elektronik

Forskere fra Aarhus Universitet skal stå i spidsen for et stort europæisk innovationsprojekt. Målet er at udvikle ny teknologi til fremtidens elektronik.

Allerede i 1960'erne samledes datidens studerende sig til de sociale arrangementer, TÅGEKAMMERET afholdte. Billedet her er et af de mange, som foreningen har samlet gennem de snart 60 år, man har eksisteret for fest. og foredragsforening. (Foto: TÅGEKAMMERET)
Gennem tiden har TÅGEKAMMERET bidraget til det sociale liv på universitetet. Her er vi med ved spisebordet i begyndelsen af 1960'erne. (Foto. TÅGEKAMMERET.)

06.10.2016 |

TÅGEKAMMERET fylder 60!

Landets vel nok ældste fest- og foredragsforening kan dette efterår fejre 60 års jubilæum på Aarhus Universitet. TÅGEKAMMERET er drevet af frivillige kræfter bestående af studerende, og i de mange år har man skabt en unik ramme omkring studielivet på det, der i dag kaldes Science and Technology. På den måde er der bidraget med ikke ubetydeligt…

04.10.2016 |

Ny forskning skal give Apple vedvarende energi – når vinden ikke blæser

Forskningssamarbejdet mellem Apple og AU skal bidrage til at stabilisere forsyningen af vedvarende energi til Apples nye datacenter. Forskningen vil komme hele biogasområdet til gode.

04.10.2016 |

Supergræs skal øge køers mælkeproduktion og mindske metanudslip

Nu vil et forskerhold forsøge at optimere græssorter, der skal være med til at få køer til at bøvse mindre – og dermed mindske drivhusgasserne – samt øge køernes mælkeproduktion.

Svampen på billedet er knoldet stødsvamp (Xylaria bulbosa). Svampearten var ikke fundet noget sted i verden siden 1870, men den dukkede op under en enebærbusk i Mols Bjerge i forbindelse med Biowide-projektet. (Foto: Thomas Læssøe)

26.09.2016 |

100 nye svampearter opdaget i Danmark

Biologer er i fuld gang med at afdække 130 lokaliteter i Danmark, hvor man observerer og artsbestemmer alt, der kan flyve, vokse og kravle. Det har nu blandt andet resulteret i, at man har fundet et ganske sensationelt antal nye svampearter i den danske natur.

Havis som driver med havstrømmene mellem kysterne i de arktiske egne spiller også en rolle som transportmiddel for spredningen af plante- og dyrearter. Det viser ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet. Foto: Inger Greve Alsos.
Sådan ser de dominerende havis-ruter i det Nordatlantiske område ud i dag. De er primært styret af vind- og havstrømme, og kan i perioder skifte på grund af ændringer i vindretning eller strømhvirvler i havet. (Figur: Royal Society Biology Letters).

21.09.2016 |

Naturen i Arktis spredes med havisen

Ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet viser, at havisen kan spille en vigtig rolle i spredningen af plante- og dyrearter i de isolerede arktiske egne. Det giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad sker der så, når isen smelter?

Klik på kortet for fuld størrelse. Den røde farve viser, hvor det er mest sandsynligt, at de nye klima-kombinationer og artssammensætninger opstår - nemlig hvor klimaet på én gang har ændret sig hurtigst og med højest grad af divergens (temperatur og nedbør flytter sig i hver sin retning). De gule nuancer markerer områder med langsomt divergerende udvikling, mens de blå markerer områder, hvor temperatur og nedbør har udviklet sig i samme retning. (Illustration: Alejandro Ordonez)

20.09.2016 |

Nye klimaer giver nye naboer

Den globale opvarmning skaber nye lokale klimaer med uvante kombinationer af temperatur og nedbør – og dermed nye økosystemer med arter, der normalt ikke lever sammen. Et nyt verdenskort viser, hvor klimaændringerne har skabt grobund for nye naboskaber gennem de sidste ca. 110 år.

13.09.2016 |

3,5 millioner kroner til forskning i Big Data og privatliv

Lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi har modtaget 3,5 millioner kroner fra EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. I forskningsprojektet SODA (Scalable Oblivious Data Analytics) skal han i samarbejde med Philips Research og europæiske forskningskolleger forske i teknikker, der forener deling og beskyttelse af…

Laboratoriet i geoscience er klasse 10 i de aflukker, hvor prøverne håndteres og klasse 100 i selve laboratoriet. For at et laboratorium kan kvalificere sig som klasse 10 renrum, skal der være færre end 352 partikler der måler mere end 0.5 mikrometer pr. kubikmeter luft. Til sammenligning er der gennemsnitligt mere end 35,000,000 partikler i den luft som omgiver os til dagligt på arbejdet, i skoven eller derhjemme. (foto: Gry Barfod, AGiR)

09.09.2016 |

Nyt renrum indvies i Aarhus

Nyt renrum på Aarhus Universitet kan gøre os klogere på alt fra lava-bevægelser under vulkanerne til biomedicinske effekter på nano-niveau. Landets nyeste renrum åbnede fredag d. 9 september, og indvarsler en række nye forskningsmuligheder.

Viser resultater 136 til 150 ud af 785

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste