Nyheder

08.09.2016 |

Molekylærbiologistuderende hædres med rejselegat

Sofie H. Lautrup, ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, modtager ved Aarhus Universitets årsfest 2016 Dronning Margrethe II's Rejselegat. Legatet skal bruges i forbindelse med et forskningsophold i USA.

05.09.2016 |

Orion Planetariet i Jels lukker ved årsskiftet

Bestyrelsen bag planetariet har besluttet at lukke det. Det er ikke længere økonomisk muligt at forsætte driften.

04.09.2016 |

Pesticiders effekt på livet i jorden er kompleks

Forskning viser, at der er et komplekst samspil mellem pesticider, jordbearbejdning og gødskning, når det gælder effekter på det mylder af liv, der befinder sig i jorden. Dette samspil bør tages i betragtning, når pesticider risikovurderes.

01.09.2016 |

Digitalt Danmarkskort over luftforureningen

Projektet ”Luften på din vej” bliver tilgængeligt for alle i dag. Et nyt interaktivt kort viser, hvordan luftforureningen fordeler sig generelt over hele Danmark, men også på hver enkelt adresse.

31.08.2016 |

Ny emballage skal mindske madspild

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad ud. Forskere fra Aarhus Universitet er i samarbejde med kolleger og virksomheder i gang med at udvikle og afprøve ny emballage, som skal sikre, at frugt og grønt ikke rådner så hurtigt.

Med industrialiseringen fulgte afbrændingen af enorme mængder af kul og brændsel, og dermed udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Nu kan forskerne påvise, at den globale opvarmning begyndte allerede i 1830’erne, samtidig med at industrialiseringen for alvor tog fart. Billedet er af Henry G. Gastineau, ca. 1830. (Wikimedia Commons).

26.08.2016 |

Mennesket har opvarmet klimaet i 180 år

Klimaet er mere følsomt over for drivhusgasser, end man hidtil har troet, og reagerer næsten omgående på selv små ændringer. Den globale opvarmning begyndte således allerede i 1830’erne, da industrialiseringen tog fart. Det viser et nyt internationalt studie med deltagelse fra Aarhus Universitet.

Illustrationen her viser et klorosom, som det sidder på bakterien, og som gør det muligt for bakterien at leve på de ekstreme steder, hvor den har fundet sin niche. I denne fortegnede udgave, kan man se, hvordan lysets energi opfanges og ledes ned mod organismen. (1.) er selve klorosomet, der rummer op mod 200.000 solfanger-molekyler -de såkaldte bakterio-klorofylmolekyler- der opfanger fotoner fra solen. Molekylerne leder fotonens energi videre ned mod bundpladen, som er den struktur, den dansk-ledede gruppe nu har afdækket (2). Her i bundpladen finder vi de nano-rør, der dels fungerer som fundament for solfanger-molekylerne, og dels leder energien effektivt videre mod resten af reaktionscenteret i bakterien (vist i grå her), hvor fotosyntesen kan foregå. I forstørrelsen (a) kan man se, hvordan de røde strenge – som består af proteiner – indhyller selve solfanger-molekylet, der overfører energien. På sin vis kan det minde lidt om en ledning, hvor proteinet er isoleringen og molekylet er kobberet inden i – på (b) kan denne ’ledning’ ses lidt bedre. Her er bundpladens nano-rør vist, som de sidder på rad og række i bundpladen. (Ill: Jakob Toudahl Nielsen)

18.08.2016 |

Der er fundet nyt under Solen!

Bakteriers fotosyntese er på samme tid genial og forræderisk svær at forstå. Ved at kombinere topmoderne teknologi med en usædvanlig række metoder, er det nu lykkedes et internationalt forskerhold at finde den sidste brik i et vigtigt puslespil – og dermed opnå et gennembrud indenfor arbejdet med at forstå, hvordan en af naturens ekstreme…

16.08.2016 |

Generering af komplekse gen-arkitekturer i det humane genom

Intense studier de seneste 10-15 år har vist, at det humane genom transskriberes på en måde, der er langt mere kompliceret, end man tidligere troede. Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus og København afslører nu nogle underliggende principper, der fører til sådan varieret genomaktivitet.

Grønlandshajen kan blive flere hundrede år gammel. (Foto: Julius Nielsen)

12.08.2016 |

Grønlandshajer lever i flere hundrede år

Selvom grønlandshajen med sine mere end 5 m er en af verdens største hajer, er den også blandt de dyr, som forskerne ved allermindst om. Grønlandshajens generelle biologi og levevis har i årevis været mysterier for biologer. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet brugt en epokegørende metode, der har løftet sløret for et…

Jacob Sherson og forskningsgruppen CODER inviterer nu folk til at være med til at bygge med atomer, og dermed være med til at bygge fremtidens computere. Bogstaveligt talt. (Foto: AU)

11.08.2016 |

Kvantecomputere bygger man da selv

Mere end 150.000 spillere har indtil videre løst opgaver i et virtuelt univers, der hjælper forskere hen mod kvantecomputeren. Nu er vi der, hvor det bliver til virkelighed, og hvor man kan flytte med rigtige atomer via sin egen computer.

Tegning af Heimdal. Neutronstrålerne kommer fra venstre side og krydser ved prøven (i den grønne cylinder). Diffraktionsdata samles på detektorer rundt om prøven. Småvinkeldata detekteres i den lange vandrette cylinder. Læg mærke til instrumentets størrelse. Personen på tegningen er i rigtig størrelse.

10.08.2016 |

Heimdal i første fase

Det avancerede tre-i-en-instrument Heimdal, som skal installeres ved den Europæiske Spallationskilde (ESS) i Skåne, er kommet et vigtigt skridt nærmere realisering.

Spørgelysten var stor sidste år, da Aurora inviterede om bord til nysgerrige. Her fik man svar på alt fra sorte huller til danskernes mentalitet. I år er der igen rigelig mulighed for at finde svar på mangt og meget. (foto: AU)
Forskningsskibet Aurora er det første danske forskningsskib, der er bygget i mere end 30 år. Under Aarhus Festuge kan offentligheden besøge skibet og deltage i forskellige arrangementer. (Foto: AU)

03.08.2016 |

Spørg os om hvad-som-helst

Aarhus Universitets forskningsskib, Aurora, bringer universitetet ned i midtbyen under Festugen. Aarhus Universitet har en række topforskere klar, som kan svare på bogstaveligt talt alt mellem himmel og jord - og mere til. Landets nyeste forskningsskib bliver på den måde til det sted, hvor man kan møde videnskaben i festligt lag og få svar på sine…

Lektor Emeritus Jan Heinemeier (foto: Rasmus Rørbæk)
Humanbiolog Katja Heinemeier (privatfoto)

08.07.2016 |

Atombomber gav svaret: Bruskskader heler ikke sig selv

Nyt dansk studie viser, at kroppen ikke kan gendanne ødelagt brusk efter slidgigt eller sportsskader i leddene. Det kan få stor betydning for den fremtidige behandling af ledskader og slidgigt, der er en af de helt store folkesygdomme.

Philip Hofmann skal lede arbejdet mod fremtidens materialer. (Foto: Rasmus Rørbæk)
Partikelacceleratoren ASTRID2 på Aahus Universitet får en nøglerolle i arbejdet. (Foto: Rasmus Rørbæk)

08.07.2016 |

Hvad skal fremtiden bygges af?

Verden over bliver der udviklet flere og flere nye materialer, der bogstaveligt talt kan bruges til at bygge fremtidens teknologi. Men der er en stor portion held med, når vi opdager lovende kandidater til at forske og udvikle på. Med en bevilling på 33,5 millioner kroner fra VILLUM FONDEN skal et nyetableret forskningscenter ændre på det med…

06.07.2016 |

Fremgang i ansøgertallet til naturvidenskab og ingeniøruddannelser

Science and Technology kan notere en fremgang i det samlede antal ansøgninger på ca. 9 pct. i forhold til 2015.

Viser resultater 136 til 150 ud af 769

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste