Aarhus Universitet får sit eget rumprogram

Den første Aarhus-satellit skal give både studerende og videnskabsfolk på Aarhus Universitet mulighed for en ny tilgang til forskning via satellitter i et nyt samarbejde med danske GomSpace A/S. Programmets kernemission er at undersøge, hvordan de såkaldte nano-satellitter kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser. Satellitten har fået navnet Delphini-1, og den støttes af Aarhus Universitets Forskningsfond.

23.03.2017 | Rasmus Rørbæk og Ole J. Knudsen

Aarhus Universitet får nu eget 'rumprogram'. Den første satellit i programmet har fået navnet 'Delphini-1' - missionsemblemet ses her.

Satellitten er 10x10x10 cm. og får en 'kampvægt' på godt et kg., når den er i kredsløb om Jorden. Delphini-1 vil indsamle data, og omdrejningspunktet for den første mission er at bevise, at denne type rummissioner kan skabe den viden, forskerne ønsker. (Ill: GomSpace)

De er små. De er relativt billige. De er ’nemme’ og hurtige at bygge, og så rummer de muligheder for at inddrage rummet i den forskning og undervisning der foregår på Aarhus Universitet. I mange tilfælde har det vist sig, at man ikke behøver tonstunge satellitter for at opnå de resultater, som forskerne ønsker sig.

Med det nye samarbejde er rummet kommet indenfor rækkevidde også i Aarhus med de såkaldte ’nano-satellitter’, der verden over bliver mere og mere populære, da de gør himlen lettere tilgængelig og giver forskerne en stor fleksibilitet.

Aarhus Universitet har indgået et samarbejde med en af landets -og verdens- førende rumvirksomheder, og går dermed ind i en ny fase, hvor Delphini-1 skal udføre videnskabelige opgaver for universitetets forskere og studerende.

Brugen af data fra rummissioner er en integreret del af forskning og uddannelse på flere institutter på Aarhus Universitet. Indenfor astrofysikken har data fra NASA’s Kepler-satellit for eksempel givet nogle af de seneste års spektakulære opdagelser om stjernernes fysik og om den vrimmel af exoplaneter, som findes derude omkring de fjerne stjerner.

Herhjemme har der endnu ikke været en rummission med nano-satellitterne, der har haft et videnskabeligt sigte, men det er på vej til at ændre sig:

”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

AUSAT: nye rummissioner kan starte her
De små satellitter kan opsendes relativt nemt, når man sammenligner med mere konventionelle missioner, og de kan udvikles i synergi mellem flere forskningsgrene: om det er eftersøgning af fjerne og ukendte verdener eller noget nærmere hjemme, hvor man kan udføre geologiske og geofysiske undersøgelser og udvikle nye former for telekommunikation.

Delphini-1 er en såkaldt Cubesat; en terning på 10x10x10 cm., som kommer til at veje godt et kilos penge. Den bygges i et samarbejde mellem Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience, samt det nordjyske firma GomSpace A/S, der er specialiserede indenfor denne type teknologi.

’AUSAT to ground-control’
Komponenterne til den første Aarhus-satellit ankommer til campus i foråret 2017. Her skal de indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes i rumteknologi og de skal selv samle en ’levedygtig’ satellit, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder. Ude i kredsløbet skal Delphini-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges. De studerende kommer ligeledes til at stå for kommunikationen med Delphini-1 fra den kontrolstation, som bliver placeret på Aarhus Universitet.

Målsætningen med denne første mission er, at Aarhus Universitet og GomSpace får værdifuld viden om satellittens funktionalitet. Delphini-1 vil indsamle data, og omdrejningspunktet for den første mission er at bevise, at denne type rummissioner kan skabe den viden, forskerne ønsker. "Med Delphini-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer: "Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små statellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten så snart de er optaget."

"På længere sigt vil vi gerne designe instrumenter og skabe et AU-rumcenter, der får videnskabelig relevans og faglig tyngde i undervisningen af vore studerende,” siger project scientist Victoria Antoci fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er den operationelle leder for det nye projekt.

Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den hånd-fragtes af et par AU-studerende fra Aarhus Universitet til Houston i en specialbygget kuffert. Opsendelsen sker i to trin: Først bliver Delphini-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med Delphini-1 under missionen. På universitetet bliver der bygget et  kontrolrum, hvorfra de studerende og forskerne kan kommunikere direkte med satellitten.

”Ground-Station er et vigtigt omdrejningspunkt for hele projektet, og den bliver placeret på campus her i Aarhus,” forklarer Victoria Antoci; ”Vi baner vejen for at etablere en ny form for videnskabelige rummissioner her i Danmark sammen med en stærk erhvervspartner. Vi kobler det tæt til vores undervisning af kommende ingeniører og forskere. Vi går en spændende tid i møde.”

Det Europæiske Rumagentur ESA har tilbudt Aarhus Universitet en gratis opsendelse af den første satellit. Det er sket via Danmarks medlemskab af ESA og deltagelsen i det samarbejde om den internationale rumstation ISS, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for.

Læs mere på hjemmesiden for AUSAT-programmet her.

Kontakt:
Professor Hans Kjeldsen,
Stellar Astrophysics Centre,
Aarhus Universitet,
Mobil: 2338 2160,
Email: hans@phys.au.dk

Victoria Antoci,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Telefon: 8715 5635
(engelsktalende)
Email: antoci@phys.au.dk

Lektor Christoffer Karoff,
Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet,
Telefon: 2118 3926,
Email: karoff@phys.au.dk

Lektor Rune Hylsberg Jacobsen,
Institut for Ingeniørvidenskab,
Aarhus Universitet,
Telefon: 4189 3252,
Email: rhj@eng.au.dk

Science and Technology, Offentligheden / Pressen