Den smeltende indlandsis gør havet omkring Grønland ferskere

Data fra Nordøstgrønland viser nu for første gang tydelige spor af den megen ferskvand, der kommer fra land. Fænomenet kommer til at påvirke forholdene i alle Grønlandske fjorde og kan i sidste ende påvirke de globale havstrømme, der holder Europa varm.

13.10.2017 | Peter Bondo

Grønlands indlandsis smelter og sender store mængder ferskt vand ud i kystvandene, hvor det har stor betydning for den lokaler produktion men potentielt også for de globale havstrømme. Foto fra Young Sund, Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr).

1A. Ændringer I vandets indhold af salt fra 2003 til 2015 in Young Sound, Mordøstgrønland. Kurverne viser, hvordan det salte, tunge og næringsrige oceanvand bliver presset mod bunden af Ypung Sund fordi ferskt smeltevand fra den Grønlandske indlandsis løber ind i overfladen af fjorden. 1B. år til år variationer i den integrerede, samlede mængde ferskvand i vandsøjlen af Young Sound. I 2003 var der ca en meter ferskvand mens der I 2015 var næsten fire meter.

Forskere fra bl.a. Aarhus Universitet præsentere i dag i det ankerkendte tidsskrift ’Nature, Scientific Reports’ en 13 år lang tidsserie af data, der viser hvordan den smeltende indlandsis påvirker kystvandene omkring Grønland.

Der har gennem flere år været fokus på den dramatiske afsmeltning af havisen i Arktisk, som er let at observere via satellitfoto. Man har tilsvarende set, hvordan gletchere smelter og trækker sig tilbage og forskere ved, at afsmeltningen af den grønlandske indlandsis i dag er mere end fordoblet sammenlignet med perioden fra 1983 til 2003.

Men der har været meget få bud på, hvordan den øgede tilstrømning af ferskt vand påvirker havmiljøet.

Unikke årlige målinger foretaget i forbindelse med klimamoniteringsprogramnet ”Greenland Ecosystem Monitoring program” siden 2003 i Nordøstgrønland taler nu sit klare sprog: Ferskvandets fra indlandsisen lægger sig i overfladelagene af det omgivende hav og trænger ind i de grønlandske fjorde.

Målingerne er fortaget i Young Sund og i havet uden for Young Sund.  Her viser den lange tidserie at de øverste vandlag bliver op til 1.5 promille mindre salt gennem måleperioden. Beregner man den samlede totale mængde ferskvand i fjorden svarer det til at det ferske vand fyldte ca. en meter i 2003, mens det steg til ca. fire meter i 2015.

En del af det ferske vand stammer sandsynligvis den kraftige afsmeltning af indlandsisen længere nord på ved 79 Fjorden og løber med den østgrønlandske havstrøm langs den grønlandske østkyst.

Fra havet løber det ferske vand ind i de grønlandske fjorde. Det har stor betydning for den lokale cirkulation og dermed for biologien og produktionen i fjordene. Mere ferskvand i de øverste vandlag gør det sværere for det næringsrige bundvand at trænge op i de øvre lag, hvor solens stråler holder produktionen af planktonalger kørende gennem den lyse sommerperiode.

Planktonalgerne er grundlaget for alt liv i havet og en mindre produktion af alger vil resultere i en mindre produktion af fisk. Fiskeriet udgør i dag ca. til 88% af Grønlands eksport.

Afsmeltningen af indlandsisen i Nordøstgrønland er betydelig mindre end i den sydlige og vestlige del af Grønland og forskerne advarer om, at effekterne kan være langt kraftigere i andre dele af de Grønlandske kystvande end observeret ved Young Sund.

Den øgede afsmeltning af indlandsisen bidrager også til øgede vandstand i havene og da det ferske vand transporteres med de grønlandske havstrømme, påpeger forskerne at det i sidste ende kan påvirke den såkaldte ’thermohaline cirkulation’, hvor salt fryser ud af havvandet og sender tungt, saltholdigt vand mod havbunden. Det er motoren i de globale havstrømme, der bl.a. er grundlaget for Golfstrømmen, der holder Europa varm.

Artiklen: ‘Evidence of local and regional freshering of Northeast Greenland coastal waters’ udkommer i Nature, Scientific Reports fredag d. 13/10.

Undersøgelserne i Nordøstgrønland er foretaget af forskere fra Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, DTU, Asiaq, Grønlands Naturinstitut og ClimateLab, Danmark.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Mikael Sejr, Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, telefon: +45 3045 4314; mail: mse@bios.au.dk

Link til artiklen: www.nature.com/articles/s41598-017-10610-9

Offentligheden / Pressen