Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DNA-spor på blomster afslører insekt-besøg

Forskere fra Aarhus Universitet har påvist, at insekter afsætter DNA-spor på de blomster, de besøger. En nyudviklet eDNA-metode kan i fremtiden bl.a. holde styr på, hvilke insekter, der opsøger en blomst, overvåge truede bestøvere som fx vilde bier, og afsløre besøg af uønskede skadedyr.

08.02.2019 | Peter Bondo Christensen

Fluen Blåvinget Pragtsnylteflue (Phasia hemiptera). Foto: Ole Martin)

Billen Firebåndet blomsterbuk (Leptura quadrifasciata). Foto: Ole Martin)

Dagsommerfuglen stregbredpande (Thymelicus lineola). Foto: Ole Martin)

Med Miljø-DNA (eDNA) kan man få et overblik over alle de DNA-sekvenser, der findes i én samlet prøve - f.eks. en vand- eller jordprøve. Forskere har eksempelvis tidligere analyseret vandprøver fra søer og havområder og har i disse prøver fundet DNA-spor fra bl.a. insekter, padder, fisk og hvaler.

Blomster som DNA-indsamler                                                        

Blomsterrige naturtyper som enge og overdrev besøges typisk af hundredevis af insektarter som bier, sommerfugle, fluer og biller, der søger føde i blomsterne. Og det er et ganske uoverskueligt arbejde at holde styr på hvilke insektarter, der besøger hvilke blomster.

Men nu har lektor Philip Francis Thomsen og postdoc Eva Egelyng Sigsgaard fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet lavet eDNA-analyser på 50 blomster fra syv forskellige plantearter.

”Jeg har arbejdet med DNA fra vand- og jordprøver i flere år og har tit tænkt, at DNA nok er meget mere udbredt i miljøet, end vi egentlig går og tror. Med dette studie ville vi teste, om eDNA fra blomster kan afsløre hvilke insekter, blomsterne har haft besøg af”, forklarer Philip Francis Thomsen, der leder en forskningsgruppe med fokus på netop eDNA.

Og forskerne var overraskede over analyserne, der afslørede at blomsterne havde haft besøg af mindst 135 arter af leddyr – eksempelvis dagsommerfugle, natsværmere, bier, fluer, myg, biller, bladlus, blomstertæger, edderkopper m.fl.

Blomsterne fungerer altså som passive DNA-opsamlere, der lagrer data om hvert enkelt blomstersøgende insekt – en opdagelse, der i dag offentliggøres i det anderkendte, internationale videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.

Bedre overvågning af vores insektfauna

Metoden åbner helt nye muligheder for at studere interaktioner mellem specifikke planter og insekter. En nyttig viden, der kan anvendes i mange forskningsgrene, herunder anvendt forskning indenfor skadedyrsbekæmpelse.

Og den nye metode åbner også store perspektiver i forvaltningen af truede arter som vilde bestøvere. En opgave, der haster, da mange grupper af blomstersøgende insekter er truede. Flere vilde bier og sommerfugle er gået markant tilbage gennem de sidste årtier og flere arter er nu helt uddøde lokalt. 

”eDNA-metoden kan måske give et samlet overblik over de insekter, der er involveret i bestøvningen af forskellige planter. Her har man tidligere haft fokus på bier, sommerfugle og svirrefluer, men vi finder DNA fra en lang række andre insekter, som faktisk potentielt kan være vigtige bestøvere - eksempelvis natsværmere og biller,” fortæller Philip Francis Thomsen.

Yderligere oplysninger:

Lektor Philip Francis Thomsen, Institut for Bioscience, Sektion for Genetik, Økologi og Evolution, Aarhus Universitet.
Mail: pfthomsen@bios.au.dk
Tlf.: (+45) 2714 2046

Læs den videnskabelige artikel i det tidsskriftet Ecology and Evolution: https://doi.org/10.1002/ece3.4809

Offentligheden / Pressen