Fem modtagere af Sapere Aude-bevillinger på Science and Technology

Fem ud af de syv bevillingsmodtagere, der er på Aarhus Universitet, kan findes på Science and Technology. Bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd er tildelt til excellente ansøgere, med originale forskningsidéer og ambitionerne som forskningsledere i orden.

22.11.2017 | Rasmus Rørbæk

Sapere Aude er Det Frie Forskningsråds program for førende forskere og forskningstalenter. Sapere Aude: DFF Forskningsledere skal give modtagerne mulighed for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program, der har til formål at give talentfulde forskere de bedste karrierebetingelser. I alt er der fordelt 165 mio kroner til 29 forskere i hele landet.

Herunder kan man finde de fem modtagere fra Science and Technology. Klik på modtagerens navn for at få yderligere information om forsker og bevilling.

Daniel Enrique Lucani Rötter er lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor hans forskningsprojekt skal dreje sig om at finde nye tilgange til netværk og fil-opbevaring i Internet of Things (IoT). Udfordringen er, at det forventes at antallet af elektroniske enheder med opkobling på nettet vil gå fra 12 milliarder i dag til op mod 500 mia i løbet af en dekade. Den forøgelse af datatrafik og opbevaring af filer vil kræve en re-definition af den måde, vi komprimerer, sender og opbevarer data. Rötters projekt har det sigte, at man vil udvikle nye koncepter for bl.a komprimering og indeksering af data i fremtiden.

Martin Bremholm er lektor ved Institut for Kemi, hvor han arbejder med den fascinerende disciplin omkring fremstilling af nye materialer. Nye materialer spiller en afgørende rolle for udvikling af vores forståelse af vekselvirkninger i faste stoffer og materialerne til fremtidens teknologi; nye materialer og studier af deres egenskaber er helt afgørende for udviklingen af nye teknologier. I arbejdet udnyttes højt tryk til at fremstille avancerede materialer; processen kan måske minde om den måde, kulstof omdannes til diamanter under ekstremt tryk. Materialerne har specielle elektroniske egenskaber, som udfordrer vores forståelse af elektroners opførsel i materialer, hvilket gør samspillet mellem teoretiske forudsigelser og eksperimenter til et centralt aspekt.

Lektor Signe Normand fra Institut for Bioscience kalder slet og ret sit projekt for ” Fra celler til satellitter: Arktiske buskes dynamik i tid og rum”. Det skal tages ganske bogstaveligt. Hendes projekt er forskningsmæssigt banebrydende, da det kobler satellit- og drone-baserede analyser med vegetationsdynamiske modeller og unikke datasæt for tidsmæssig og rummelig variation af mange buskarters vækst, rekruttering, dækningsgrad og funktionelle træk på tværs af Grønland. Baggrunden er, at klimaet i Arktis forandrer sig. Det betyder, at buske vokser sig større og spreder sig. Økosystemkonsekvenserne af disse ændringer afhænger af omfang og fordeling af de processer, der styrer Arktiske buskes dynamik i tid og rum. Men hvad er omfang og fordeling af vækst, rekruttering og dækningsgrad i tid og rum?

Adjunkt Victor Silva Aguirre vil udføre en astronomisk arkæologi-ekspedition. På Institut for Fysik og Astronomi har hans arbejde sigte på at studere stjerner i uudforskede egne af Mælkevejen. Dette skal i projektet afsløre de fysiske processer, som har skabt vores egen galakse, og som har påvirket dens udvikling frem til i dag. Projektet stiler efter at bestemme de vigtigste parametre for titusinder af stjerner i fjerne dele af Mælkevejen og at gøre det med en nøjagtighed, som aldrig før er opnået. Det er både teoretisk og observationelt et banebrydende arbejde: Man har til hensigt at skabe de mest avancerede stjernemodeller nogensinde. Endemålet er at få besvaret nogle af de manglende, men fundamentale spørgsmål om galaksens dannelse og evolution.

Lektor Doug Speed fra Bioinformatics Research Centre og AIAS modtager bevilling til sit projekt, hvor han vil arbejde mod en forbedring af forudsigelse og diagnose af komplekse sygdomme. I de sidste par år har der været mere end en 100 gange stigning i mængden af genetiske data, der produceres. Det betyder, at vi ikke kun har brug for statistiske metoder, der er nøjagtige, men som også er effektive og i stand til at håndtere meget store mængder data. Det skal ske ved at udvikle statistiske metoder til mere effektivt at kunne analysere disse data. Et særligt mål er at  frigive værktøjer til bedre at kunne forudsige en persons risiko for at udvikle en sygdom og for bedre at kunne klassificere og behandle individer diagnosticeret med komplekse lidelser, såsom epilepsi og skizofreni. 

Læs mere om Sapere Aude og modtagerne på hjemmesiden for Danmarks Frie Forskningsfond.

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Ph.d.-studerende