Mennesket har opvarmet klimaet i 180 år

Klimaet er mere følsomt over for drivhusgasser, end man hidtil har troet, og reagerer næsten omgående på selv små ændringer. Den globale opvarmning begyndte således allerede i 1830’erne, da industrialiseringen tog fart. Det viser et nyt internationalt studie med deltagelse fra Aarhus Universitet.

26.08.2016 | Christina Troelsen

Med industrialiseringen fulgte afbrændingen af enorme mængder af kul og brændsel, og dermed udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Nu kan forskerne påvise, at den globale opvarmning begyndte allerede i 1830’erne, samtidig med at industrialiseringen for alvor tog fart. Billedet er af Henry G. Gastineau, ca. 1830. (Wikimedia Commons).

Forskerne har længe vidst, at der skete en opvarmning af klimaet i 1800-tallet efter en kold periode siden 1600-tallet, og at en betydelig del af den stigende opvarmning specielt i slutningen af det 20. århundrede skyldtes udledningen af drivhusgasser. Men det har hidtil været usikkert, hvornår den globale opvarmning kunne siges at skyldes menneskabte faktorer, og ikke blot var et udtryk for naturlige temperaturudsving.

Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Aarhus Universitet har nu været i stand til at tidsfæste starten på den menneskeskabte opvarmning præcist: den begyndte i 1830’erne, samtidig med at industrialiseringen for alvor tog fart. Den stigende opvarmning, som vi så i løbet af det 20. århundrede, er altså en del af en tendens, som begyndte langt tidligere end før antaget. Modelstudier viser, at også en betydelig del af denne tidlige opvarmning kan forklares gennem den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Aarhus Universitet er medforfatter på studiet, som publiceres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Hun mener, at de nye resultater er en vigtig brik i forståelsen af de menneskeskabte klimaforandringer:

”Når vi skal vurdere, hvor meget klimaet har ændret sig på grund af den menneskeskabte opvarmning, er det nødvendigt at vide, hvor længe den har stået på, og hvor hurtigt det er gået. Nu kender vi udgangspunktet bedre, og er dermed også bedre i stand til at beregne de fremtidige konsekvenser”, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Naturens eget klimaarkiv

For at finde de tidligste tegn på et menneskeskabt klimatisk vendepunkt er forskerne i denne undersøgelse gået længere tilbage end den industrielle revolutions begyndelse. Sammen med bl.a. australske og amerikanske kolleger har Marit-Solveig Seidenkrantz målt på palæoklimatiske data helt tilbage til 1500-tallet, både for temperaturudviklingen på fastlandet og havoverfladetemperaturerne.

Klimadataene er så at sige hentet fra naturens eget arkiv – fra koraller, aflejringer fra havbunden (sedimentkerner), isborekerner, træringe og andet geologisk materiale, hvor klimaet har sat sine spor. Til forskel fra optegnelserne af temperaturmålinger, som vi har fra menneskehånd, kan man med disse data gå meget længere tilbage i tid og dække en større del af Jorden, samt ikke mindst havene. Da havtemperaturen har stor betydning for både hastighed og udbredelse af klimaændringerne, er det vigtigt at forstå, hvordan opvarmningen udviklede sig både på land og i havene i løbet af industrialiseringen.

Ved på denne måde at se på klimaets udvikling efter industrialiseringen i et langt perspektiv har det været muligt at udpege 1830’erne som starten på den menneskeskabte globale opvarmning.

 

Det betyder, at de nuværende klimamodeller, som beregner opvarmningen siden industrialiseringen bør modificeres; de går nemlig typisk kun fra 1850 og frem. Ifølge forskerne bør historiske klimasimulationer af den globale opvarmning starte i 1750 eller måske endda 1700, for at de tidligste tegn på klimaændringerne medregnes.

 

Jordens klima er følsomt

Forskningsresultaterne indikerer, at klimaet påvirkes hurtigt af selv små forøgelser i udledningen af drivhusgasser. Klimasystemerne er altså mere følsomme over for drivhusgasser end man hidtil har troet. Denne nye viden bør tages i betragtning i klimadebatten.

”Den menneskeskabte globale opvarmning har i nogle områder på Jorden stået på i over 180 år og fået gennemsnitstemperaturen til at stige til over niveauet for naturlig variation i førindustrielle tider. Det er vigtigt at tage i betragtning, når vi vurderer, i hvilket omfang menneskeskabte klimaforandringer har ændret de miljømæssige forhold, som økosystemerne er tilpasset, og det er vigtigt, at det indgår i debatten om, hvor grænsen går for, hvor meget menneskeskabt opvarmning der er acceptabel”, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

 

Artiklen Early onset of industrial-era warming across the oceans and continents er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature den 25. august 2016

 

Yderligere oplysninger

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Email: mss@geo.au.dk
Tlf: 27782897

Offentligheden / Pressen