Naturen i Arktis spredes med havisen

Ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet viser, at havisen kan spille en vigtig rolle i spredningen af plante- og dyrearter i de isolerede arktiske egne. Det giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvad sker der så, når isen smelter?

21.09.2016 | Christina Troelsen

Havis som driver med havstrømmene mellem kysterne i de arktiske egne spiller også en rolle som transportmiddel for spredningen af plante- og dyrearter. Det viser ny forskning med deltagelse fra Aarhus Universitet. Foto: Inger Greve Alsos.

Sådan ser de dominerende havis-ruter i det Nordatlantiske område ud i dag. De er primært styret af vind- og havstrømme, og kan i perioder skifte på grund af ændringer i vindretning eller strømhvirvler i havet. (Figur: Royal Society Biology Letters).

På nogle af de mest afsidesliggende arktiske øer i det nordatlantiske område er variationen i naturen større end længere sydpå. Der er intet andet, der forbinder de isolerede øer end drivende havis, så den oplagte forklaring er, at isen fungerer som transportmiddel for plante- og dyrearter.

En gruppe forskere bestående af biologer og geologer fra Norge, Danmark og Island har sat sig for at undersøge og fastslå havisens betydning for spredningen af arter i de arktiske egne. Resultaterne af undersøgelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters.

Spredningen fulgte havisens ruter

Først så forskerne på data over forekomsten af plantearter i Østgrønland, Island, Færøerne og Svalbard fra slutningen af sidste istid op til nyere tid, og rekonstruerede de mest sandsynlige spredningsruter ud fra arternes udbredelse og genetik. Derpå så de på en rekonstruktion af havisens udbredelse i samme periode, og sammenlignede til sidst med data over fund af drivtømmer som en uafhængig kilde til viden om, hvordan isen kan sprede biologisk materiale.

Resultaterne af det tværfaglige samarbejde viste, at de mest sandsynlige spredningsruter samtidig var der, hvor der har været mest havis, og hvor man i dag finder mest drivtømmer.

”Vores undersøgelse bekræfter teorien om, at havisen kan fungere som transportmiddel for plantefrø, små planter og andre organismer, og i nogle tilfælde også større dyr,” fortæller professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

”Det er derfor nærliggende at spørge, hvad de igangværende klimaforandringer, som betyder at havisen reduceres, vil have af konsekvenser for den arktiske natur. Hvis det betyder en mindre spredning af arterne og dermed mindre genetisk variation, vil dette være vigtigt at tage med i overvejelserne i forhold til naturforvaltningen i de arktiske egne i fremtiden”, konkluderer Marit-Solveig Seidenkrantz.

Ikke kun dårligt nyt for Arktis

I takt med at klimaet bliver varmere, ser vi i øjeblikket, at plante- og dyrearter, der ikke oprindeligt er hjemmehørende i de arktiske egne, flytter længere nordpå, og i nogle tilfælde truer med at udkonkurrere de arktiske arter. Hvis spredningen via havisen bliver mindre i femtiden, kan det også få den positive konsekvens, at de arktiske arter beskyttes mod konkurrence sydfra.

Ifølge forskerne vil det dog kræve yderligere undersøgelser og en bedre forståelse af havisens rolle som transportmiddel for at man mere præcist kan forudsige udviklingen i fremtiden.

Artiklen The role of sea ice for vascular plant dispersal in the Arctic er publiceret 21. september 2016 i Royal Society Biology Letters.

Yderligere oplysninger

Professor Marit-Solveig Seidenkrantz
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Email: mss@geo.au.dk
Tlf: 27782897

Offentligheden / Pressen