Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved teori om kometnedslag

Nyt studium problematiserer teorien om, at et kometnedslag var skyld i mammutternes og sabelkattenes uddøen for ca. 12.900 år siden. Forskerne har undersøgt nogle af de samme lag som fortalerne for komet-teorien fra 2006, men kan afvise, at fund af smeltet glas kan bruges som argument for et kometnedslag.

14.01.2015 | Ulla Vibeke Hjuler

Forskerne i et nyt studium kan afvise, at fund af smeltet glas kan bruges som argument for et kometnedslag. (Billedmanipulation vha. ”Terragen”: Morten Leth Hjuler)

Forskerne i et nyt studium kan afvise, at fund af smeltet glas kan bruges som argument for et kometnedslag. (Billedmanipulation vha. ”Terragen”: Morten Leth Hjuler)

Gry Barfod indsætter scoria-prøverne i laser-ablationsinstrumentet for at undersøge deres geokemi. (Foto: Gry Barfod)

Gry Barfod indsætter scoria-prøverne i laser-ablationsinstrumentet for at undersøge deres geokemi. (Foto: Gry Barfod)

Scoria-dråber fra lokaliteten Jerf el Ahmar. (Foto: Peter Thy)

Scoria-dråber fra lokaliteten Jerf el Ahmar. (Foto: Peter Thy)

De nye resultater er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Archeological Science, og adjunkt Gry Barfod, som er ansat på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og medforfatter til artiklen, fortæller, at de såkaldte scoria-dråber fra de arkæologiske udgravninger i Syrien ikke stammer fra et kometnedslag, men snarere er dannet som følge af stenalderhuse i brand. Forskergruppen afviser altså ikke, at der kan have været et kometnedslag, men afviser, at de små scoria-dråber i Syrien kan bruges som argument for et kometnedslag.

Kometteorien fra 2006

I 2006 fremførte en amerikansk forskergruppe teorien om et katastrofalt kometnedslag i Nordamerika, som skulle have ændret vejrforholdene for ca. 13.000 år siden i så voldsom grad, at mammutter, sabelkatte og andre store dyr uddøde. Teorien bygger bl.a. på undersøgelser af lag fra forskellige lokaliteter i Nordamerika og det nordlige Syrien, hvor forskergruppen har fundet de små silica-rige scoria-lignende dråber. Termen scoria bruges oftest i forbindelse med vulkansk materiale, men er i denne sammenhæng en blanding af krystaller og smeltet materiale, som ved hurtig afkøling størkner til glas. Ved et kometnedslag vil smeltet materiale fra jorden og kometen blive slynget op i atmosfæren, hvor materialet lynafkøles og størkner til dråbelignende glasstykker. De små dråber, som er fundet i arkæologiske udgravninger af stenalderbopladser i Syrien, skulle således være opstået som følge af kometnedslaget i Nordamerika.

Flere huller i kometteorien

Førsteforfatter på artiklen, Peter Thy, University of California, Davis, afviser dog, at scoria-dråberne stammer fra et kometnedslag med henvisning til de nye resultater, som bl.a. viser forskellige aldre på prøverne fra de arkæologiske udgravninger. ”Hvis der var ét kometnedslag, ville alle prøverne også have samme alder og ikke strække sig over 3.000 år”, forklarer Thy.

Og Gry Barfod supplerer: ”Hvis der havde været et voldsomt kometnedslag, vil man forvente, at det smeltede, opslyngede materiale vil størkne lynhurtigt til dråbelignende glasstykker og via atmosfæren spredes over store dele af Jorden, hvor de ville være jævnt fordelt i lag fra 12.900 år siden – men ikke i hverken ældre eller yngre lag.” Og i det nye studium har Gry Barfod og hendes kolleger undersøgt og dateret lag, som strækker sig over 3.000 år fra for ca. 13.000 til 10.000 år siden.

Et andet forhold, der sætter spørgsmålstegn ved kometteorien, er sammensætningen af scoria-dråberne, som viser, at de var relaterede til den lokale jordkemi. Man ville forvente, at dråberne havde en sammensætning, der afspejlede jordforholdene fra nedslagstedet i Nordamerika, og ikke der hvor de efterfølgende landede. Prøverne indeholder heller ikke platin eller iridium, som forskerne også kigger efter, hvis der kan være tale om et kometnedslag. I fiskeleret på Stevns Klint, som markerer Kridt-Tertiær-grænsen, er der fx forhøjede mængder iridium, som ikke er et almindeligt forekommende grundstof på jorden – men som findes i relativt høje koncentrationer i visse meteoritter. Den mest udbredte teori for den voldsomme uddøen af dyr og planter ved Kridt-Tertiær-grænsen er et meteoritnedslag.

Endvidere viser teksturen, den kemiske sammensætning samt termodynamisk modellering af scoria-dråberne, at de blev dannet under kortvarig og moderat opvarmning (under 1.100 oC). Indholdet af vesikler (luftbobler), delvist opsmeltet feldspat og usmeltede kvartskorn peger også på moderate temperaturer og ikke ekstremt høje temperaturer på op mod 2.000 oC eller højere, som man ville forvente ved smeltning under en stor nedslagsbegivenhed.

Brand og ikke nedslag

Gry Barfod og hendes kolleger mener, at forklaringen skal findes i husbrande. De fleste undersøgte stenalderbopladser viste sig at indeholde rester af lerhuse, hvoraf nogle viste tegn på at have været udsat for voldsom brand og efterfølgende smeltning. Under særlige forhold kan temperaturen nå op på mellem 800 og 1.200 oC, og herved er der basis for dannelse af de smeltede glasdråber, som ud fra gruppens analyser består af en blanding af jord og strå fra det undersøgte område. Der er altså tale om lokale fænomener, der ikke understøtter kometteorien – men det nye studium afviser ikke, at der kan have været et kometnedslag i Yngre Dryas for ~12.900 år siden, men i så fald er beviset ikke at finde i Syrien!

Forskningen er bl.a. blevet finansieret af et Niels Bohr Professorat fra Danmarks Grundforskningsfond.

Hele artiklen "Anthropogenic origin of siliceous scoria droplets from Pleistocene and Holocene archaeological sites in northern Syria" kan læses hér.

Kontakt

Gry Barfod, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, tlf. 23823093, email: grybarfod@geo.au.dk

Offentligheden / Pressen